PERSONALERETTENS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

10. december 2014

Sag F-127/14

Stephen Turkington

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – pension – overførsel af pensionsrettigheder optjent i en national pensionsordning – forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår ikke anfægtet inden for fristerne – ingen nye og væsentlige faktiske omstændigheder – åbenbart afvisningsgrundlag«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Stephen Turkington har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen af 27. januar 2014, hvorved Europa-Kommissionen afslog hans ansøgning om at foretage en ny beregning af antallet af pensionsgivende tjenesteår, der kan godskrives i Unionens pensionsordning som følge af overførslen af de pensionsrettigheder, som han havde erhvervet i den tyske pensionsordning.

Udfald:      Sagens afvises. Stephen Turkington bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – frister – præceptiv karakter

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – frister – præklusion – genåbning – betingelse – ny og væsentlig faktisk omstændighed

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

1.      Klage- og søgsmålsfristerne er præceptive, og hverken parterne eller EU’s retsinstanser kan råde over dem. Muligheden for at indgive en ansøgning som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 1, kan derfor ikke gøre det muligt for tjenestemanden at tilsidesætte klage- og søgsmålsfristerne efter vedtægtens artikel 90 og 91 ved gennem en sådan efterfølgende ansøgning indirekte at anfægte en tidligere afgørelse, som ikke var blevet anfægtet inden for fristerne.

(jf. præmis 18)

Henvisning til:

Personaleretten: kendelse Michel mod Kommissionen, sag F-44/13, EU:F:2014:40, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis

2.      Den omstændighed, at der foreligger nye væsentlige faktiske omstændigheder, kan berettige en ansøgning om en fornyet gennemgang af en tidligere afgørelse, der er blevet endelig. Et søgsmål, der er anlagt til prøvelse af en afgørelse om ikke at tage en afgørelse, der er blevet endelig, op til fornyet vurdering, skal fremmes til realitetsbehandling, hvis det viser sig, at ansøgningen om fornyet gennemgang faktisk var baseret på nye væsentlige faktiske omstændigheder. Hvis det derimod viser sig, at ansøgningen om fornyet gennemgang ikke var baseret på sådanne faktiske omstændigheder, skal søgsmålet til prøvelse af afgørelsen om ikke at foretage en fornyet gennemgang afvises.

I denne forbindelse gælder, at en dom afsagt af Unionens retsinstanser om annullation af en retsakt kun har retsvirkning for parterne og de personer, som er umiddelbart berørt af selve den annullerede retsakt, og en sådan dom kan kun udgøre en ny faktisk omstændighed i forhold til disse personer.

(jf. præmis 19 og 22)

Henvisning til:

Den Europæiske Unions Ret: kendelse Cervelli mod Kommissionen, sag T-622/11 P, EU:T:2012:538, præmis 18 og den deri nævnte retspraksis

Personaleretten: kendelse Probst mod Kommissionen, sag F-75/13, EU:F:2014:20, præmis 17 og 23 og den deri nævnte retspraksis