RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

11. september 2013

Sag F-126/11

José António de Brito Sequeira Carvalho

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – disciplinærordning – disciplinær forfølgning – disciplinær sanktion – irettesættelse – artikel 25 i bilag IX til vedtægten – vedtægtens artikel 22a«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder José António de Brito Sequeira Carvalho principalt har nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 24. marts 2011 om at tildele ham en sanktion i form af en irettesættelse samt om, at Kommissionen tilpligtes at erstatte diverse økonomiske og ikke-økonomiske tab.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. José António de Brito Sequeira Carvalho bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – disciplinærordning – undersøgelse forud for indledningen af en disciplinær forfølgning – forpligtelse til at identificere den person, som foretog undersøgelsen i den afgørelse om sanktion, der blev vedtaget efter forfølgningen – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, bilag IX, art. 3)

2.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – ytringsfrihed – udøvelse heraf – grænser – anseelse forbundet med stillingen – begreb – angivelse i forbindelse med en forudgående administrativ klage af faktiske omstændigheder, som angiveligt er ulovlige vedrørende en anden tjenestemand – tjenestemandens forpligtelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12 og 90)

3.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – ytringsfrihed – udbredelse af forhold, som kan lade formode, at der foreligger ulovlige handlinger eller et alvorligt brud – beskyttelse mod disciplinær forfølgning – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 22a)

4.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – ytringsfrihed – udøvelse heraf – grænser – anseelse forbundet med stillingen – akter, der kan skade den anseelse, der er forbundet med stillingen – begreb – udbredelse af beskyldninger vedrørende en anden tjenestemand

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12, 22a, 22b og 24)

5.      Tjenestemænd – disciplinærordning – disciplinær forfølgning – overholdelse af retten til forsvar – pålæggelse af en sanktion i forbindelse med tjenestemandens afsendelse af en e-mail – administrationens forpligtelse til at fremsende en kopi af e-mailen – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag IX, art. 2)

6.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – overholdelse af den anseelse, som er forbundet med stillingen – rækkevidde – en anden tjenestemands ulovlige adfærd – ingen betydning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12)

7.      Tjenestemænd – disciplinærordning – disciplinær forfølgning – disciplinær forfølgning og straffesag iværksat samtidig vedrørende de samme forhold – suspendering af den disciplinære forfølgning – anvendelse på den strafferetlige forfølgning, som en tjenestemand har iværksat over for en kollega – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, bilag IX, art. 25)

8.      Tjenestemænd – disciplinærordning – disciplinær forfølgning – krænkelse af en anden tjenestemands eller øvrig ansats anseelse – indledning af proceduren underlagt offerets indgivelse af en begrundet ansøgning om bistand – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 24 og bilag IX)

9.      Tjenestemænd – disciplinærordning – undersøgelse forud for indledningen af en disciplinær forfølgning – administrationens skønsbeføjelse – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, bilag IX, art. 3)

1.      Ingen bestemmelse pålægger administrationen i en afgørelse om en sanktion at angive identiteten på den person, som foretog den administrative undersøgelse, der er fastsat i artikel 3 i bilag IX til vedtægten.

(jf. præmis 69)

2.      En tjenestemand kan ikke bruge indgivelsen af en ansøgning eller en klage som påskud for over for tredjemand at udbrede beskyldninger mod en af hans kolleger. Selv i forbindelse med udøvelsen af de rettigheder, der er fastsat i vedtægtens artikel 90 vedrørende indgivelsen af en ansøgning eller en klage til ansættelsesmyndigheden, er tjenestemanden nemlig forpligtet til at udvise den tilbageholdenhed og det mådehold, som forpligtelserne til objektivitet og upartiskhed, den anseelse, som er forbundet med stillingen, personers ære og uskyldsformodningen pålægger ham.

Når en tjenestemand tilsigter at bestride lovligheden af en retsakt, skal han ganske vist kunne påberåbe sig de anbringender, klagepunkter og argumenter, som han finder nødvendige, og derved eventuelt udtrykke kritik af tredjemand, men en sådan kritik kan kun retfærdiggøres ved nødvendigheden for den pågældende af at forsvare sin sag, hvis den begrænser sig til det, der er nødvendigt med henblik på nævnte forsvar.

(jf. præmis 72, 73 og 87)

Henvisning til:

Personaleretten: 13. januar 2011, sag F-77/09, Nijs mod Revisionsretten, præmis 70 og 73

3.      Selv om vedtægtens artikel 22a giver en beskyttelse til tjenestemænd eller øvrige ansatte, som underretter deres institution om en anden tjenestemands eller øvrig ansats adfærd, som kan være et alvorligt brud på tjenestemænds forpligtelser, forudsætter denne beskyttelse, at disse tjenestemænd eller øvrige ansatte selv har overholdt proceduren i vedtægtens artikel 22a. Med henblik på at bevare den faglige hæderlighed for den tjenestemand eller øvrige ansatte, der er omfattet af de oplysninger, der er fremsendt til institutionen, så længe den disciplinære myndighed ikke har taget stilling hertil, fastsætter artikel 22a derfor listen over de personer, til hvem disse oplysninger kan fremsendes.

(jf. præmis 77)

4.      En tjenestemand, som offentligt udtrykker alvorlige injurier, som kan skade visse personers ære, ikke blot som følge af beskyldninger, som kan skade deres anseelse som personer, men også som følge af beskyldninger, som kan diskreditere deres faglige hæderlighed, tilsidesætter forpligtelsen til at afholde sig fra enhver handling og enhver adfærd, der kan skade den anseelse, der er forbundet med hans funktion, som fastsat i vedtægtens artikel 12.

Følgelig udgør fremsendelsen til personer, som ikke henhører under de instanser, der er omhandlet i vedtægtens artikel 22a, 22b og 24, af e-mails, som indeholder beskyldninger, i sig selv en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 12 og dette uden at det er nødvendigt at undersøge rigtigheden af de anførte beskyldninger.

Det forholder sig ligeledes hvad angår udbredelsen af beskyldninger vedrørende en tjenestemand til højtstående i Kommissionen i strid med vedtægtens artikel 12, som udgør et af de specifikke udtryk for loyalitetsforpligtelsen, som pålægger tjenestemanden ikke blot at afholde sig fra adfærd, der kan skade den anseelse, der er forbundet med stillingen, og den respekt, som tilkommer institutionen og dens myndigheder, men ligeledes at udvise en korrekt og agtværdig adfærd, så meget mere hvis han befinder sig i en høj lønklasse.

(jf. præmis 85, 86 og 91)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 7. marts 1996, sag T-146/94, Williams mod Revisionsretten, præmis 66 og 67; 19. maj 1999, forenede sager T-34/96 og T-163/96, Connolly mod Kommissionen, præmis 123, 124 og 127-130; 12. september 2000, sag T-259/97, Teixeira Neves mod Domstolen, præmis 29

Personaleretten: 8. november 2007, sag F-40/05, Andreasen mod Kommissionen, præmis 234; Nijs mod Revisionsretten, præmis 67; 5. december 2012, forenede sager F-88/09 og F-48/10, Z mod Domstolen, præmis 252, som i øjeblikket verserer som appelsag for Den Europæiske Unions Ret under sagsnummer T-88/13 P

5.      Selv om det er korrekt, at retten til forsvar kræver, at en kopi af ethvert dokument, som ansættelsesmyndigheden har til hensigt at basere sig på med henblik på vedtagelsen af en disciplinær sanktion, udleveres til den pågældende person, kan en manglende udbredelse af et dokument imidlertid kun føre til annullation af den pågældende afgørelse, hvis de klagepunkter, der er anført mod denne person, kun kan bevises ved henvisning til disse dokumenter.

I denne henseende gælder hvad angår en sanktion vedtaget på grundlag af en e-mail, at når den tjenestemand, der er genstand for den disciplinære forfølgning, er ophavsmand til e-mailen og når det er mindre end fem år siden, at denne blev afsendt, kan institutionen med føje antage, at denne har beholdt en kopi heraf, og at det ikke er nødvendigt at tilstille ham en ny kopi.

(jf. præmis 97, 127 og 131)

Henvisning til:

Domstolen: 7. januar 2004, forenede sager C-204/00 P, C-205/00 P, C-211/00 P, C-213/00 P, C-217/00 P og C-219/00 P, Aalborg Portland m.fl. mod Kommissionen, præmis 68, 71 og 73-75

Retten i Første Instans: 3. juli 2001, forenede sager T-24/98 og T-241/99, E mod Kommissionen, præmis 92

6.      En tjenestemand kan ikke bruge en anden tjenestemands adfærd, som han anser for ulovlig, endog som værende et angreb på hans anseelse, som påskud for selv at tilsidesætte loyalitetspligten og overholdelsen af den anseelse, der er forbundet med hans funktion som fastsat i vedtægtens artikel 12.

(jf. præmis 108)

7.      Princippet om, at »straffedommen er afgørende for den pågældendes retsstilling under disciplinærsagen«, som i det væsentlige anføres i artikel 25 i bilag IX til vedtægten, omfatter situationen for en tjenestemand, over for hvem der sideløbende iværksættes strafferetlig forfølgning for de forhold, som er omfattet af den disciplinære forfølgning, og ikke situationen for en tjenestemand, der har iværksat strafferetlig forfølgning over for en af sine kolleger.

(jf. præmis 113)

8.      Hvad angår en disciplinær forfølgning, som vedrører en tjenestemands krænkelse af en anden tjenestemands eller øvrig ansats anseelse, er der ingen bestemmelser i vedtægten, som foreskriver, at administrationen kun vil kunne indlede en disciplinær forfølgning af en sådan grund på betingelse af, at den af denne person har fået forelagt en begrundet ansøgning om bistand.

(jf. præmis 121)

9.      Selv om det fremgår af artikel 3 i bilag IX til vedtægten, at ansættelsesmyndigheden skal basere sig på en undersøgelsesrapport for at indlede en disciplinær forfølgning, hvilket forudsætter, at der foretages en upartisk og kontradiktorisk undersøgelse med henblik på at fastslå eksistensen af de påståede forhold og omstændighederne omkring disse, er der intet, der forbyder administrationen at foretage en sådan undersøgelse i form af en simpel undersøgelse af de forhold, som den har fået kenskab til, uden vedtagelse af yderligere foranstaltninger.

Ligeledes gælder, at selv om princippet om god forvaltningsskik pålægger nævnte myndighed omhyggeligt og upartisk at undersøge alle de relevante oplysninger i den konkrete sag, som den har fået forelagt, er der ingen bestemmelser, som fastsætter, at den foretagne undersøgelse skal være belastende og diskulperende. Administrationen er nemlig ikke forpligtet til at sætte sig i den anklagede tjenestemands sted med henblik på i hans sted at søge efter alle de oplysninger, som kan fritage ham for ansvar eller nedsætte den sanktion, som eventuelt bliver vedtaget.

(jf. præmis 123 og 124)

Henvisning til:

Domstolen: Z mod Domstolen, præmis 266 og 268