Language of document :

EU-Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 14. december 2006 - André mod Kommissionen

(Sag F-10/06) 1

(Tjenestemænd - hjælpeansat - konferencetolk - betingelser for udbetaling af fast rejsegodtgørelse)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Daniel André (Bruxelles, Belgien) (ved avocat M. Jourdan)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels annullation af Kommissionens afgørelse af 6. oktober 2005 om afslag på, for en ydelse, der er præsteret for og efter anmodning af Domstolen den 12. og 13. januar 2005, at udbetale sagsøgeren den faste godtgørelse, der er fastsat i artikel 7 i konventionen om fastsættelse af arbejdsbetingelserne og aflønningsordningen for konferencetolke ansat af institutionerne i Den Europæiske Union, dels en påstand om erstatning.

Konklusion

Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse af 8. marts 2005 om afslag på at udbetale Daniel André fast rejsegodtgørelse for den ydelse, der er præsteret den 12. og 13. januar 2005 for De Europæiske Fællesskabers Domstol i Luxembourg, annulleres.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgeren denne godtgørelse med tillæg af morarenter beregnes på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner i den pågældende periode, forhøjet med to procentpoint, fra den 14. februar 2005.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 96 af 22.4.2006.