Language of document :

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 13. november 2014 – Hristov mod Kommissionen og EMA

(Sag F-2/12) 1

(Personalesag – procedure for udvælgelse og udnævnelse af den administrerende direktør for et reguleringsagentur – Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) – udvælgelsesprocedure i to faser – forhåndsudvælgelse inden for Kommissionen – udnævnelse af EMA’s bestyrelse – pligt for EMA’s bestyrelse til at udpege en administrerende direktør blandt de af Kommissionen udvalgte ansøgere – annullationssøgsmål – sammensætning af forhåndsudvælgelsesudvalget – sammenfald af funktioner for medlem af forhåndsudvælgelsesudvalget og medlem af EMA’s bestyrelse – ansøgere, der er medlemmer af bestyrelsen i EMA, og som optræder på listen over de af Kommissionen udvalgte ansøgere– udnævnelse af den ansøger, som er medlem af EMA’s bestyrelse – pligt til upartiskhed – tilsidesættelse – annullation – erstatningssøgsmål – ikke-økonomisk skade, der kan adskilles fra den ulovlighed, som ligger til grund for annullationen – bevis –foreligger ikke)

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Emil Hristov (Sofia, Bulgarien) (ved advokaterne M. Ekimdjiev, K. Boncheva og G. Chernicherska)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og D. Stefanov, som befuldmægtigede, derefter ved J. Currall og N. Nikolova, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Det Europæiske Lægemiddelagentur (først ved V. Salvatore og T. Jablonski, som befuldmægtigede, derefter ved J. Currall og N. Nikolova, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

For det første påstand om annullation af Kommissionens afgørelser om udarbejdelse og godkendelse af den liste over de mest egnede ansøgere, som blev sendt til bestyrelsen for EMA i forbindelse med proceduren for udvælgelse og udnævnelse af agenturets administrerende direktør, for det andet påstand om annullation af udnævnelsen af en anden ansøger til den pågældende stilling, og for det tredje påstand om erstatning for den ikke-økonomiske skade, der angiveligt er lidt.

Konklusion

1)    Afgørelse truffet af Europa-Kommissionen den 20. april 2011, hvorved den foreslår bestyrelsen for Det Europæiske Lægemiddelagentur en liste med fire ansøgere, som er anbefalet af udvalget for forudgående udvælgelse, og bekræftet af høringsudvalget for udnævnelser, annulleres.

2)    Afgørelse truffet af Det Europæiske Lægemiddelagentur den 6. oktober 2011 vedrørende udnævnelse af den administrerende direktør, annulleres.

3)    I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen og Det Europæiske Lægemiddelagentur.

4)    Europa-Kommissionen og Det Europæiske Lægemiddelagentur bærer hver deres egne omkostninger og betaler, med halvdelen hver, de af Emil Hristov afholdte omkostninger.

____________

1 EUT C 184 af 23.6.2012, s. 21.