Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van beroep te Antwerpen (Belgien) den 31. januar 2019 – Belgische Staat vertegenwoordigd door de Minister van Werk, Economie en Consumenten, belast met Buitenlandse handel, Belgische Staat, vertegenwoordigd door de Directeur-Generaal van de Algemene Directie Economische Inspectie og Directeur-Generaal van de Algemene Directie Economische Inspectie mod Movic BV, Events Belgium BV og Leisure Tickets & Activities International BV

(Sag C-73/19)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van beroep te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Appellanter: Belgische Staat, vertegenwoordigd door de Minister van Werk, Economie en Consumenten, belast met Buitenlandse handel, Belgische Staat, vertegenwoordigd door de Directeur-Generaal van de Algemene Directie Economische Inspectie og Directeur-Generaal van de Algemene Directie Economische Inspectie

Indstævnte: Movic BV, Events Belgium BV og Leisure Tickets & Activities International BV

Præjudicielt spørgsmål

Er en retssag, i hvilken den belgiske stat i henhold til artikel 14 i loven af 30. juli 2013 om salg af adgangsbeviser til events og artikel XVII.7 WER over for nederlandske selskaber, som fra Nederlandene via websites, som henvender sig til et hovedsageligt belgisk klientel, videresælger billetter til events, der finder sted i Belgien, har nedlagt påstand om konstatering af og forbud mod en eller flere retsstridige former for markeds- og handelspraksis over for forbrugerne, et søgsmål på det civil- og handelsretlige område som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1215/2015 af 12. december 2012 1 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område og er en retsafgørelse truffet i en sådan sag derfor omfattet af anvendelsesområdet for denne forordning?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.12.2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2012, L 351, s. 1).