Language of document :

Appel iværksat den 24. september 2018 af Furukawa Electric Co. Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 12. juli 2018 i sag T-444/14, Furukawa Electric mod Kommissionen

(Sag C-589/18 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Furukawa Electric Co. Ltd (ved solicitors C. Pouncey og A. Luke)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Viscas Corp.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dommen i sag T-444/14, Furukawa Electric mod Kommissionen, ophæves, for så vidt som den forkastede: (i) det første led i Furukawas femte anbringende og (ii) det tredje led i Furukawas tredje anbringende med hensyn til beregningen af den bøde, som blev pålagt Furukawa, og til at Furukawa blev pålagt at betale sagsomkostningerne.

Artikel 2, litra n), i Kommissionens afgørelse C(2014) 2139 final annulleres, for så vidt som den bøde, som Furukawa blev pålagt, blev fastsat til 8 858 000 EUR.

Den bøde, som Furukawa blev pålagt i artikel 2, litra n), i Kommissionens afgørelse, fastsættes til 4 844 000 EUR.

Såfremt Domstolen måtte ophæve dommen i sag T-422/14, Viscas mod Kommissionen, og nedsætte den bøde, som Viscas blev pålagt i artikel 2, litra p), i Kommissionens afgørelse C(2014) 2139 final 1 , indrømmes Furukawa en tilsvarende nedsættelse af den bøde, som selskabet blev holdt solidarisk ansvarligt for i præmis 291 i Rettens dom i sag T-444/14.

Kommissionen tilpligtes at betale Furukawas omkostninger i denne sag såvel som i sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at Rettens dom bør ophæves af følgende grunde:

For det første begik Retten en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af punkt 18 i retningslinjerne for beregning af bøder 2 , da den fastslog, at Europa-Kommissionen i forbindelse med fastlæggelsen af den relevante værdi afafsætningen for appellanten i perioden mellem den 18. februar 1999 og den 30. september 2001 var berettiget til at tage hensyn til afsætningen for Fujikura Ltd, da der ikke bestod nogen strukturelle, organisatoriske eller retlige forbindelser mellem den pågældende enhed og appellanten i denne periode. Appellanten og Fujikura Ltd udgjorde ikke én virksomhed i denne periode, hvorfor det ikke var juridisk korrekt at tage denne afsætning i betragtning ved beregningen af værdien af appellantens afsætning. Medtagelsen af en sådan afsætning udgjorde en tilsidesættelse af princippet om personligt ansvar og førte til en forhøjelse af den bøde, som appellanten blev pålagt, på mere end 200 000 EUR.

For det andet begik Retten en retlig fejl som følge af en urigtig anvendelse af reglerne om ligebehandling, da den fastslog, at Kommissionen var berettiget til at anvende e punkt 18 retningslinjerne for beregning af bøder på alle adressaterne for Kommissionens afgørelse »Ekabel-sagerne« på trods af parternes grundlæggende forskellige situationer. De europæiske producenter deltog i et verdensomspændende markedsdelingskartel og i et europæisk kartel, hvorimod de japanske og koreanske producenter (herunder appellanten) kun deltog i et verdensomspændende markedsdelingskartel. I lyset af den tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, der følger af den generelle anvendelse af punkt 18 i retningslinjerne for beregning af bøder på alle adressaterne, som belønnede de europæiske producenter med en nedsættelse med hensyn til værdien af deres respektive afsætning (og således deres bøder) på 44%, og i henhold til Domstolens dom i sag C-580/12, Guardian Industries og Guardian Europe mod Kommissionen, har appellanten anmodet Domstolen om at berigtige tilsidesættelsen ved at indrømme en nedsættelse af den bøde, som appellanten blev pålagt, på 44%.

____________

1     Kommissionens afgørelse af 2.4.2014 om en procedure efter artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT.39610 – Elkabler), (meddelt under nummer C(2014) 2139 final) (EUT 2014, C 319, s. 10).

2     Retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006, C 210, s. 2).