RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

28. marts 2012

Sag F-19/10

Letizia Marsili

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – ikke opført på reservelisten – bedømmelse af den mundtlige prøve – udvælgelseskomitéens sammensætning«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som i medfør af artikel 106a Euratom finder anvendelse på Euratom-traktaten, hvorved Letizia Marsili principalt har nedlagt påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST/51/08 trufne afgørelse om ikke at opføre hende på udvælgelsesprøvens reserveliste.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Letizia Marsili betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – prøvernes afvikling og indhold – udvælgelseskomitéens skøn – domstolskontrol

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

2.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – vurdering af ansøgernes egnethed – udvælgelseskomitéens skøn – domstolskontrol – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 5)

3.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – afslag på ansøgning – begrundelsespligt – rækkevidde – overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25; bilag III, art. 6)

4.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – sammensætning – ligelig repræsentation af mænd og kvinder

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 3, stk. 5)

1.      Ansættelseskomitéen råder over et vidt skøn med hensyn til de nærmere bestemmelser for og det detaljerede indhold af prøverne i en udvælgelsesprøve. Personaleretten kan derfor kun efterprøve vilkårene for prøverne, i det omfang det er nødvendigt for at sikre en lige behandling af ansøgerne og sikre objektivitet i det valg, som foretages mellem ansøgerne. Det tilkommer heller ikke Personaleretten at efterprøve det detaljerede indhold af en prøve, medmindre det går ud over den i meddelelsen om udvælgelsesprøven fastsatte ramme eller ikke er i overensstemmelse med formålet med prøven eller udvælgelsesprøven.

Hvad angår de kriterier, der ikke vedrører de specifikke kundskaber, som kandidaten skal have, men de kvalifikationer såsom »motivation«, »tilpasningsevne« og »kreativitet«, som ansøgeren skal udvise, kan disse kvalifikationer vurderes i forhold til vedkommendes adfærd og udtalelser under den mundtlige prøve, uden at der stilles nogen spørgsmål, der har en direkte eller udtrykkelig forbindelse med pågældende kvalifikationer.

Det blotte fravær af spørgsmål, der har en direkte og klar forbindelse med udvisningen af sådanne kvalifikationer – såfremt den påvises – kan dernæst ikke godtgøre, at udvælgelseskomitéen ikke var i stand til at foretage en vurdering af de nævnte kvalifikationer.

(jf. præmis 20, 23 og 24)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 7. februar 2002, sag T-193/00, Felix mod Kommissionen, præmis 35

Personaleretten: 5. maj 2010, sag F-48/09, Schopphoven mod Kommissionen, præmis 31

2.      De vurderinger, som en udvælgelseskomité foretager, når den bedømmer ansøgernes kundskaber og evner, er derimod unddraget Personalerettens kontrol.

Kvaliteten af ansøgernes præstationer inden for rammerne af en udvælgelsesprøve vurderes desuden ved en sammenligning. Selv om det påvises, at en ansøger faktisk besidder kvalifikationerne i forhold til de kriterier, der er anført i meddelelsen om udvælgelsesprøven, giver dette således ikke mulighed for at godtgøre, at udvælgelseskomitéens vurdering er behæftet med en åbenbar fejl.

Ved bedømmelsen af prøverne råder udvælgelseskomitéen over en vid skønsbeføjelse, og dens bedømmelser kan kun underlægges domstolskontrol i tilfælde af klar overtrædelse af de regler, der gælder for dens arbejde.

(jf. præmis 39, 42 og 52)

Henvisning til:

Domstolen: 9. oktober 1974, sagerne 112/73, 144/73 og 145/73, Campogrande m.fl. mod Kommissionen, præmis 53; 16. juni 1987, sag 40/86, Kolivas mod Kommissionen, præmis 11; 4. juli 1996, C-254/95 P, Parlamentet mod Innamorati, præmis 32

Personaleretten: 11. september 2008, sag F-127/07, Coto Moreno mod Kommissionen, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis

3.      Pligten til at begrunde en bebyrdende afgørelse som den, der træffes af udvælgelseskomitéen i forhold til ansøgeren, har til formål dels at give afgørelsens adressat oplysninger, der er tilstrækkelige til at fastslå, om afgørelsen er korrekt, dels at muliggøre en domstolskontrol.

Hvad angår afgørelser truffet af en udvælgelseskomité må hensynet til opfyldelsen af denne begrundelsespligt afvejes mod hensynet til en overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde i henhold til artikel 6 i bilag III til vedtægten.

Denne fortrolighed er blevet indført for at sikre udvælgelseskomitéen uafhængighed og objektivitet i dens arbejde ved at beskytte den mod enhver udefra kommende indblanding eller pres, det være sig fra myndigheden selv, fra de pågældende ansøgere eller fra tredjemænd. Princippet er følgelig til hinder for, dels at der videregives oplysninger om de enkelte komitémedlemmers stillingtagen, dels at der afsløres forhold, der angår en vurdering af de enkelte ansøgere eller en sammenligning af disse.

På det stadium, hvor ansøgernes egnethed vurderes, er udvælgelseskomitéens arbejde først og fremmest af sammenlignende karakter og er derfor omgærdet af den fortrolighed, der er forbundet med en udvælgelseskomités arbejde.

Henset til behovet for, at pligten til at begrunde en bebyrdende afgørelse forenes med overholdelsen af den fortrolighed, som omgiver udvælgelseskomitéens arbejde, udgør en meddelelse om de for de forskellige prøver opnåede karakterer en tilstrækkelig begrundelse af komitéens afgørelser.

En sådan begrundelse strider ikke mod de afviste ansøgeres rettigheder og giver Personaleretten mulighed for at udøve en passende domstolskontrol for denne type søgsmål.

(jf. præmis 47-52)

Henvisning til:

Domstolen: Campogrande m.fl. mod Kommissionen, præmis 53; 26. november 1981, sag 195/80, Michel mod Parlamentet; præmis 22; Parlamentet mod Innamorati, præmis 23, 24, 28, 31 og 32; Kolivas mod Kommissionen, præmis 11

4.      Bilag III til vedtægten og navnlig vedtægtens artikel 3 vedrørende udvælgelseskomitéens sammensætning fastsætter ikke mulighed for at udpege suppleanter, selv om retspraksis tillader, at myndigheden kan have adgang hertil. Bestemmelserne i dette bilag henviser således i princippet udvælgelseskomitéens ordinære medlemmer, uanset at disse bestemmelser finder analogt anvendelse på suppleanterne.

Hvad angår udtrykket »udvælgelseskomitéen består af mere end fire medlemmer«, der er anvendt i artikel 3, femte afsnit, i bilag III til vedtægten, skal det forstås som »udvælgelseskomitéen består af mere end fire ordinære medlemmer«.

Udvælgelseskomitéens suppleanter kan således kun udtale sig om kvalifikationerne for en ansøger, der har aflagt mundtlig prøve, i det omfang de supplerer et fraværende ordinært medlem, da antallet af beslutningstællende i en udvælgelseskomité er begrænset til antallet af ordinære medlemmer. Klage over suppleanter medfører derfor ikke en ændring af antallet af udvælgelseskomitéens medlemmer.

En analog anvendelse af udtrykket »udvælgelseskomitéen består af mere end fire medlemmer« på suppleanter er desuden ikke mulig, eftersom der for hver udvælgelsesprøve skal fastsættes en enkelt tærskel, hvorefter reglen i artikel 3, femte afsnit, i bilag III til vedtægten finder anvendelse.

Ved vurderingen af, om reglen i artikel 3, femte afsnit, i bilag III til vedtægten er overholdt, skal der endelig principielt alene tages hensyn til de ordinære medlemmer af udvælgelseskomitéen, idet det er dem, der normalt skal forestå afholdelsen af prøvelserne. Overholdelsen af den nævnte regel skal kontrolleres i forbindelse med offentliggørelsen af listen over udvælgelseskomitéens medlemmer og ikke under afviklingen af prøverne.

(jf. præmis 83-86, 88 og 91)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 12. marts 2008, sag T-100/04, Giannini mod Kommissionen, præmis 207

Retten i Første Instans: 13. oktober 2008, sag T-43/07 P, Neophytou mod Kommissionen, præmis 53

Personaleretten: 23. november 2010, sag F-50/08, Bartha mod Kommissionen, præmis 39 og 41