PERSONALERETTENS DOM
(Første Afdeling)
7. oktober 2009
Sag F-101/08
Spyridon Pappas
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Personalesag – tjenestemænd – pension – overførsel til Fællesskabernes pensionsordning af pensionsrettigheder optjent før indtræden i Fællesskabernes tjeneste – fritagelse – formaliteten – fritagelse fra stillingen af tjenstlige grunde – pensionens størrelse«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Spyridon Pappas har nedlagt påstand om for det første annullation af Kommissionens afgørelse af 6. februar 2008 om fastsættelse af hans alderspension, for det andet annullation af Kommissionens afgørelse af 27. februar 2003, hvorved den dels tilbagekaldte den skrivelse af 23. oktober 2000, hvori det antal pensionsgivende tjenesteår, som han kunne overføre til Fællesskabernes pensionsordning på grundlag af de pensionsrettigheder, som han bl.a. havde optjent som medlem af det græske statsråd, var fastsat til 18 år og 10 dage, dels ændrede antallet af pensionsgivende tjenesteår til 15 år, 2 måneder og 21 dage, og for det tredje annullation af Kommissionens afgørelse af 27. februar 2003, hvorved den dels tilbagekaldte den skrivelse af 7. september 2003, hvori det antal pensionsgivende tjenesteår, som han kunne overføre til Fællesskabernes pensionsordning på grundlag af de pensionsrettigheder, som han havde optjent som advokat i Grækenland, var fastsat til 2 år, 4 måneder og 2 dage, dels ændrede antallet af pensionsgivende tjenesteår til 1 år, 10 måneder og 15 dage.
Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – frister – begyndelsestidspunkt
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)
2. Tjenestemænd – pensioner – optjening af pensionsrettigheder
(Tjenestemandsvedtægten, art. 50)
1. For at en afgørelse kan anses for at være blevet behørigt meddelt i medfør af vedtægtens bestemmelser, skal den meddeles adressaten, og den pågældende skal have haft mulighed for på fornøden vis at gøre sig bekendt med dens indhold.
Det påhviler den institution, der vil påberåbe sig en overskridelse af den frist, der er fastsat i vedtægtens artikel 90, stk. 2, som bestemmer, at klager skal indbringes inden for en frist på tre måneder fra »den dag, afgørelsen meddeles modtageren og i alle tilfælde senest den dag, den pågældende får kendskab til den, hvis det drejer sig om en foranstaltning af individuel karakter«, at bevise, fra hvilken dag denne frist er begyndt at løbe.
Selv om beviset for, at adressaten for en afgørelse på fornøden vis har gjort sig bekendt med afgørelsens indhold, alene følger af indicier, kan andre omstændigheder end en formel meddelelse om afgørelsen såsom en e-mail til adressaten, hvoraf fremgår, at den pågældende på fornøden vis har gjort sig bekendt med afgørelsen, udgøre et sådant bevis.
(jf. præmis 41-44)
Henvisning til:
Domstolen: 15. juni 1976, sag 5/76, Jänsch mod Kommissionen, Sml. s. 1027, præmis 10; 5. juni 1980, sag 108/79, Belfiore mod Kommissionen, Sml. s. 1769, præmis 7
Retten: 8. juni 1993, sag T-50/92, Fiorani mod Parlamentet, Sml. II, s. 555, præmis 16; 3. juni 1997, sag T-196/95, H mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 133, og II, s. 403, præmis 32-35; 27. september 2002, sag T-254/01, Di Pietro mod Revisionsretten, Sml. Pers. I-A, s. 177, og II, s. 929, præmis 25-27
Personaleretten: 20. april 2007, sag F-13/07, L mod EMEA, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 29-32; 25. april 2007, sag F-71/06, Lebedef-Caponi mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 34
2. Det fremgår klart af ordlyden af vedtægtens artikel 50, sidste stykke, at en tjenestemand i lønklasse A1 eller A2 har ret til pension, såfremt han fritages fra sin stilling i tjenestens interesse, uden at den i artikel 9 i bilag VIII til den nye vedtægt fastsatte reduktion foretages, under forudsætning af, at tjenestemanden, efter den periode, i hvilken retten til denne godtgørelse er bevilget i henhold til artikel 50, har nået en alder af 55 år.
Eftersom artikel 50, sidste stykke, udgør en undtagelse til de almindelige regler om beregning af alderspension, der derfor skal fortolkes strengt, og idet bestemmelser, der giver ret til økonomiske ydelser, skal fortolkes strengt, er det så meget desto mere nødvendigt at foretage en ordlydsfortolkning af bestemmelsen.
(jf. præmis 62, 64 og 65)
Henvisning til:
Retten: 18. september 2003, sag T-221/02, Lebedef m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 211, og II, s. 1037, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis; 16. december 2004, sag T-11/02, Pappas mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 381, og II, s. 1773, præmis 53
Personaleretten: 14. december 2006, sag F-10/06, André mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1 s. 183, og II-A-1, s. 755, præmis 34-36