Language of document :

Sag anlagt den 28. juli 2006 - Vereecken mod Kommissionen

(Sag F-86/06)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Marc Vereecken (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Rodrigues, A. Jaume og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Principalt:

Annullation af ansættelsesmyndighedens afslag på sagsøgerens klage, samt af ansættelsesmyndighedens afslag på at opføre sagsøgeren på listen over de tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse A*9 i forfremmelsesåret 2005, idet dette afslag stiltiende fremgår af Meddelelser fra Administrationen nr. 85/2005 af 23. november 2005, og af sagsøgerens karriereudviklingsrapporter for 2003 og 2005.

Ansættelsesmyndigheden oplyses om de retsvirkninger, som følger af en annullation af de anfægtede afgørelser, og navnlig af en ny klassificering af sagsøgerens lønklasse til lønklasse A*9 med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2005.

Subsidiært:

Kommissionen anmodes om at anerkende, at sagsøgeren er forfremmelsesværdig til lønklasse A*9 ved dennes næste forfremmelse.

Kommissionen tilpligtes at erstatte det tab, sagsøgeren har lidt som følge af ikke at være blevet forfremmet til lønklasse A*9 fra den 1. marts 2005.    

Kommissionen tilpligtes at erstatte det ikke-økonomiske tab, sagsøgeren har lidt som følge af den manglende udfærdigelse af bedømmelsesrapporter for 1997-1999 og som følge af den forsinkede udfærdigelse af bedømmelsesrapporten for 1999-2001 og af karriereudviklingsrapporterne for 2003 og 2004.     

Under alle omstændigheder

tilpligtes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet påberåbt sig tre anbringender, som meget ligner det første, tredje og fjerde anbringende, der er påberåbt i sag F-17/06 1, som er anlagt af samme sagsøger.

____________

1 - EUT C 96 af 22.4.2006, s. 39.