Language of document :

Sag anlagt den 15. juli 2019 – Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-668/19)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Manhaeve og L. Cimaglia, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Italienske Republik ved ikke at have truffet

de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de 166 byområder, der har mere end 2000 personækvivalenter, forsynes med kloaknet til opsamling af byspildevand i henhold til artikel 3 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand 1 ,

de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de 610 byområder, der har mere end 10 000 personækvivalenter, eller byområder, der har mellem 2000 og 10 000 personækvivalenter, og som udleder byspildevand, der tilledes kloaknet, i ferskvand eller flodmundinger, underkastes sekundær rensning eller en tilsvarende rensning før udledningen i henhold til artikel 4 i direktiv 91/271/EØF,

de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at byspildevand, der tilledes kloaknet i de 10 byområder, der har mere end 10 000 personækvivalenter, og som udleder det i modtagervand, der anses for »følsomme områder« som omhandlet i direktiv 91/271/EØF, inden udledningen renses mere vidtgående end ved en sekundær rensning eller en tilsvarende rensning i henhold til direktivets artikel 5,

de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den procentvise nedbringelse af forurenende stoffer i den samlede mængde spildevand, der udledes til rensningsanlæg i de fem »følsomme områder« som omhandlet i direktiv 91/271/EØF, er mindst 75% for den samlede mængde fosfor og mindst 75% for den samlede mængde kvælstof i henhold til samme direktivs artikel 5, stk. 4,

de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der projekteres, opføres, drives og vedligeholdes rensningsanlæg for byspildevand for at efterkomme kravene i artikel 4- 7 i direktiv 91/271/EØF, således at der sikres tilstrækkelig funktionsduelighed under alle normale lokale vejrforhold, og for at der ved projekteringen af anlæggene tages hensyn til sæsonbestemte svingninger i spildevandsmængden i 617 byområder i henhold til samme direktivs artikel 10,

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 og/eller artikel 4 og/eller artikel 5 samt artikel 10 i direktiv 91/271/EØF.

Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har med søgsmålet foreholdt Den Italienske Republik ikke at have foretaget en korrekt gennemførelse af Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand i forskellige dele af dens nationale område.

Kommissionen har først konstateret, at der foreligger forskellige tilsidesættelser af direktivets artikel 3, som i stk. 1, andet led, og i stk. 2, bestemmer, medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at byområder med mere end 2000 personækvivalenter senest den 31. december 2005 forsynes med kloaknet, der opfylder kravene i bilag I, litra A. Denne forpligtelse er ikke blevet opfyldt i en lang række byområder i regionerne Abruzzo, Calabrien, Campania, Friuli Venezia Giulia, Lombardiet, Apulien, Sicilien, Valle d’Aosta og Veneto.

Artikel 4 i direktiv 91/271/EØF bestemmer endvidere i stk. 1 og 3, at medlemsstaterne hvad angår udledninger fra byområder med mere end 10 000 personækvivalenter eller udledninger fra byområder med mellem 2000 og 10 000 personækvivalenter senest den 31. december 2005 skulle have sikret, at byspildevand, der tilledes kloaknet, før udledningen underkastes sekundær rensning eller en tilsvarende rensning i henhold til kravene i bilag I, litra B. Kommissionen har konstateret, at bestemmelserne ikke er blevet overholdt i en lang række byområder i regionerne Abruzzo, Basilicata, Calabrien, Campania, Friuli Venezia Giulia, Lazio, Ligurien, Lombardiet, Marche, Apulien, Piemonte, Sardinien, Sicilien, Toscana, Umbrien, Valle d’Aosta og Veneto.

Direktivets artikel 5 bestemmer i stk. 2 og 3, at medlemsstaterne senest den 31. december 1998 skulle have sørget for, at byspildevand, der tilledes kloaknet, renses mere vidtgående end beskrevet i artikel 4, før det udledes til følsomme områder, for så vidt angår alle udledninger fra byområder med over 10 000 personækvivalenter. Kommissionen har konstateret, at disse bestemmelser ikke er blevet overholdt i en lang række byområder i regionerne Basilicata, Friuli Venezia Giulia, Lazio, Marche, Apulien, Sardinien og Veneto.

Hvad angår de følsomme områder bestemmer direktivets artikel 5, stk. 4, dernæst, at de krav til de enkelte anlæg, der er fastsat i artiklens stk. 2 og 3, eventuelt ikke skal anvendes, hvor det kan dokumenteres, at den procentvise minimumsnedbringelse af forurenende stoffer i den samlede mængde spildevand, der udledes til rensningsanlæg i et følsomt område, er i hvert fald 75% for total fosfor og mindst 75% for den samlede mængde kvælstof. Dette er ikke blevet godtgjort for de forskellige følsomme områder på det italienske område.

Den manglende overholdelse af artikel 4 og 5 i direktiv 91/271/EØF indebærer endelig, at der foreligger en tilsidesættelse af samme direktivs artikel 10, hvorefter rensningsanlæg for byspildevand, skal projekteres, opføres, drives og vedligeholdes, således at de har tilstrækkelig funktionsduelighed under alle normale lokale vejrforhold.

____________

1     EFT 1991, L 135, s. 40.