Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Haskovo (Bulgarien) den 18. oktober 2018 – SZ mod Mitnitsa Burgas
(Sag C-652/18)
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad Haskovo
Parter i hovedsagen
Kassationsappellant: SZ
Kassationssindstævnt: Mitnitsa Burgas
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 1 af 26. oktober 2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet, og artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for en national retsforskrift som artikel 20, stk. 1, i Valuten Zakon (lov om valuta), der i tilfælde af en tilsidesættelse af angivelsespligten i forordningens artikel 3 udover pålæggelsen af en bøde på mellem 1 000 BGN og 3 000 BGN i henhold til artikel 18, stk. 1, i lov om valuta kumulativt foreskriver konfiskation af alle de ikke-angivne likvide midler uanset disses oprindelse og anvendelsesformål?
____________
1 EUT 2005, L 309, s. 9.