PERSONALERETTENS KENDELSE

(Første Afdeling)

4. november 2008

Sag F-18/07

Luigi Marcuccio

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – ansøgning – udtrykkeligt afslag meddelt efter det stiltiende afslag – rent bekræftende retsakt – for sent indgivet klage – åbenbart, at sagen må afvises«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA hvorved Luigi Marcuccio bl.a. har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 25. oktober 2005 om afslag på at anerkende, at sagsøgeren lider af en alvorlig sygdom som omhandlet i artikel 72 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og den fælles ordning vedrørende sygesikring for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber.

Udfald: Sagen afvises. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber afholder sine egne sagsomkostninger og betaler en tredjedel af sagsøgerens sagsomkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – akt der indeholder et klagepunkt – begreb – udtrykkeligt afslag på en anmodning meddelt efter det stiltiende afslag – bekræftende akt

(Tjenestemandsvedtægte, art. 90og 91)

2.      Retspleje – sagsomkostninger – modregning – ganske særlige grunde

(Rettens i Første Instans' procesreglement, art. 87, stk. 3, første afsnit; Personalerettens procesreglement, art. 122)

1.      Et udtrykkeligt afslag på en anmodning, der blev meddelt den pågældende efter, at det stiltiende afslag, der er blevet endeligt, opstod, udgør en retsakt, der blot bekræfter dette sidstnævnte afslag, og det kan følgelig ikke anses for at være en akt, der indeholder et klagepunkt, og som kan være genstand for et annullationssøgsmål i henhold til vedtægtens artikel 91, stk. 1.

(jf. præmis 27)

2.       I henhold til artikel 87, stk. 3, tredje afsnit, i procesreglementet for Retten i Første Instans, der finder tilsvarende ansættelse på sager, der verserer for Personaleretten, før dens eget procesreglement træder i kraft den 1. november 2007, kan Personaleretten fordele omkostningerne af ganske særlige grunde.

I den forbindelse foreligger der ganske særlige grunde, som berettiger en fordeling mellem den pågældende institution og sagsøgeren, som er tjenestemand, af de af tjenestemanden afholdte udgifter i et søgsmål, som er afvist på grund af for sen indsendelse af den forudgående administrative klage, når administrationen ikke har oplyst sagsøgeren om, at den afgørelse, der er genstand for klagen, blot udgør en rent bekræftende retsakt, og den derfor ikke kan være genstand for et annullationssøgsmål, og administrationen desuden ikke har henvist til muligheden for, at klagen eventuelt er indgivet for sent, hvilket i strid med omsorgspligten kan bringe tjenestemanden i den vildfarelse, at et eventuelt søgsmål til prøvelse heraf kan antages til realitetsbehandling.

(jf. præmis 35-39)