Language of document : ECLI:EU:F:2009:103

PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

10. september 2009

Sag F-47/07

Joachim Behmer

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesåret 2005 – lovligheden af instrukserne for forfremmelsesproceduren – høring af Vedtægtsudvalget – sammenligning af fortjenester – forskelsbehandling af personalerepræsentanter«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Joachim Behmer bl.a. har nedlagt påstand om annullation af Parlamentets afgørelse om ikke at forfremme ham til lønklasse A*13 med virkning fra den 1. januar 2005 i forfremmelsesåret 2005.

Udfald: Europa-Parlamentet frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – vedtægt – almindelige gennemførelsesbestemmelser – begreb

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45 og 110)

2.      Tjenestemænd – forfremmelse – overgang fra en ordning til en anden

3.      Tjenestemænd – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – ændring af forfremmelsesordningen

4.      Tjenestemænd – forfremmelse – afgørelse om udfærdigelse af listen over forfremmede tjenestemænd

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)

5.      Tjenestemænd – forfremmelse – kriterier – fortjenester – hensyntagen til anciennitet i lønklassen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)

6.      Tjenestemænd – forfremmelse – klage fra en ikke-forfremmet ansøger – afslag – begrundelsespligt – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2, art. 45 og art. 90, stk. 2)

1.      Udtrykket »de almindelige gennemførelsesbestemmelser« i vedtægtens artikel 110 vedrører for det første de gennemførelsesbestemmelser, der udtrykkeligt er fastsat i visse specielle bestemmelser i vedtægten, og i mangel af udtrykkelig angivelse kan der kun undtagelsesvist gælde en forpligtelse til at fastsætte gennemførelsesbestemmelser, der er underlagt de formelle betingelser i nævnte artikel, nemlig når vedtægtens bestemmelser mangler klarhed og præcision i en sådan grad, at de ikke kan anvendes uden at omfatte et skøn.

Instrukser for forfremmelsesproceduren, der er vedtaget af en fællesskabsinstitution i medfør af vedtægtens artikel 45, er ikke almindelige gennemførelsesbestemmelser som omhandlet i vedtægtens artikel 110. Dels fastsætter bestemmelserne i vedtægtens artikel 45, stk. 1, nemlig ikke udtrykkeligt en forpligtelse til at vedtage almindelige gennemførelsesbestemmelser som omhandlet i nævnte artikel 110. Dels er nævnte bestemmelser tilstrækkeligt præcise til, at de kan anvendes uden at omfatte et skøn, selv i mangel af formelle gennemførelsesbestemmelser.

(jf. præmis 47 og 48)

Henvisning til:

Domstolen: 31. marts 1965, sag 16/64, Rauch mod Kommissionen, Sml. 1965-1968, s. 39, på s. 40, org.ref.: Rec. s. 179, på s. 193, 8. juli 1965, forenede sager 19/63 og 65/63, Prakash mod Kommissionen, Sml. 1965-1968, s. 101, på s. 102, org.ref.: Rec. s. 677, på s. 695.

Retten i Første Instans: 9. juli 1997, sag T-156/95, Echauz Brigaldi m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 171, og II, s. 509, præmis 53.

2.      Fællesskabslovgiver kan frit og til enhver tid foretage de ændringer i vedtægtsbestemmelserne, som skønnes at være i tjenestens interesse, og dette gælder også, når de indførte bestemmelser er mindre gunstige for tjenestemændene, imidlertid på betingelse af, at tjenestemændenes eller de øvrige ansattes velerhvervede rettigheder bevares, og at de personer, der specifikt berøres af de nye bestemmelser, behandles ens.

Følgelig kan en tjenestemand ikke påberåbe sig en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, når administrationen ændrer forfremmelsesordningen, vel vidende, for det første at administrationen med rette kunne lægge til grund, at det var i tjenestens interesse at ændre denne ordning, for det andet at ændringen af nævnte ordning ikke ændrer de overordnede principper vedrørende bl.a. de kriterier, den procedure og den gennemsigtighed, der finder anvendelse på forfremmelsen af tjenestemændene i den pågældende institution, og således ikke berører de rettigheder, der allerede kan være retmæssigt erhvervet med hensyn til forfremmelse, og for det tredje at alle tjenestemænd i samme lønklasse er blevet behandlet ens.

Eftersom overgangen fra en forfremmelsesordning til en anden er lovlig, kan det i øvrigt ikke foreholdes administrationen, at den har tilsidesat ligebehandlingsprincippet, da den ændrede forfremmelsesordningen, med den begrundelse, at de foretagne ændringer har været til skade for de tjenestemænd, som har høj anciennitet i lønklassen.

(jf. præmis 52-54)

Henvisning til:

Domstolen: 19. marts 1975, sag 28/74, Gillet mod Kommissionen, Sml. s. 463, præmis 5 og 6.

Retten i Første Instans: 30. september 1998, sag T-121/97, Ryan mod Revisionsretten, Sml. II, s. 3885, præmis 98 og 104, 18. september 2008, sag T-47/05, Angé Serrano m.fl. mod Parlamentet, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 107, som i øjeblikket verserer for Domstolen som sag C-496/08 P.

Personaleretten: 19. oktober 2006, sag F-59/05, De Smedt mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 109, og II-A-1, s. 409, præmis 71, 24. april 2008, sag F-61/05, Dalmasso mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 78.

3.       Retten til at påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning omfatter privatpersoner, som befinder sig i en situation, hvoraf det fremgår, at fællesskabsadministrationen selv har givet anledning til berettigede forventninger. Derimod kan ingen tjenestemand påberåbe sig en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, såfremt administrationen ikke har afgivet præcise løfter.

I mangel af et løfte fra administrationen om at opretholde en tidligere forfremmelsesordning kan en tjenestemand derfor ikke påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning med henblik på at modsætte sig en ændring af nævnte ordning.

(jf. præmis 55 og 56)

Henvisning til:

Domstolen: 19. maj 1983, sag 289/81, Mavridis mod Parlamentet, Sml. s. 1731, præmis 21.

Retten i Første Instans: 27. marts 1990, sag T-123/89, Chomel mod Kommissionen, Sml. II, s. 131, præmis 25, 30. november 1994, sag T-498/93, Dornonville de la Cour mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 257, og II, s. 813, præmis 46, dommen i sagen Angé Serrano m.fl. mod Parlamentet, præmis 121.

4.      Ansættelsesmyndigheden er ikke forpligtet til at udsætte offentliggørelsen af listen over forfremmede tjenestemænd, når afgørelsen om tildeling af point for fortjeneste vedrørende en af ansøgerne endnu ikke er endelig. Den omstændighed, at ansættelsesmyndigheden vedtager sine afgørelser om forfremmelse uden at råde over alle afgørelserne om tildeling af point for fortjeneste, er nemlig ikke i sig selv ulovligt. Det er først, når den omstændighed, at den endelig afgørelse ikke foreligger, skyldes en væsentlig forsinkelse, som udelukkende kan tilskrives administrationen, at det kan fastslås, at der foreligger en ulovlighed.

(jf. præmis 76)

Henvisning til:

Domstolen: 27. januar 1983, sag 263/81, List mod Kommissionen, Sml. s. 103, præmis 27, 17. december 1992, sag C-68/91 P, Moritz mod Kommissionen, Sml. I, s. 6849, præmis 17.

Retten i Første Instans: 5. oktober 2000, sag T-202/99, Rappe mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 201, og II, s. 911, præmis 39, 15. november 2001, sag T-194/99, Sebastiani mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 215, og II, s. 991, præmis 44 ff.

5.      Anciennitet i lønklassen figurerer ikke blandt de kriterier, der er fastsat i vedtægtens artikel 45 med hensyn til at afgøre, hvilke tjenestemænd der skal forfremmes, idet et sådant kriterium kun er subsidiært. Følgelig er den omstændighed, at en tjenestemand ikke har kunnet forfremmes, selv om han har opnået det samme antal point for fortjeneste som andre tjenestemænd, som har en lavere anciennitet i lønklassen, og som er blevet forfremmet, ikke udtryk for, at der foreligger et åbenbart urigtigt skøn, eftersom administrationen har kunnet vurdere, at anvendelsen af andre kriterier berettigede deres forfremmelse. I øvrigt betyder en hensyntagen til kriteriet om anciennitet i lønklassen ikke, at der skal tages hensyn til hele tjenestemandens karriere.

(jf. præmis 84 og 85)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 9. april 2003, sag T-134/02, Tejada Fernández mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 125, og II, s. 609, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis.

Personaleretten: 10. september 2009, sag F-124/07, Behmer mod Parlamentet, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 106-110.

6.       Selv om ansættelsesmyndigheden ikke er forpligtet til at begrunde afgørelserne om forfremmelse i forhold til de ikke-forfremmede ansøgere, er den derimod forpligtet til at begrunde sit afslag på en klage, der er indgivet i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, af en ikke-forfremmet ansøger, idet begrundelsen for afslaget på klagen anses for sammenfaldende med begrundelsen for den afgørelse, som klagen var rettet mod. Administrationen er imidlertid ikke forpligtet til at oplyse, hvorledes den har vurderet hvert af de kriterier, der har ført den til at træffe en afgørelse.

Et afslag på en klage, hvori ansættelsesmyndigheden meddeler, at den pågældendes fortjenester ikke var tilstrækkelige til at begrunde en forfremmelse af den pågældende derved, at det ansvar, som udøvedes af de forfremmede tjenestemænd, ubestrideligt var større, opfylder begrundelsespligten. De deri nævnte oplysninger gør det nemlig muligt for den pågældende at udlede begrundelsen for afgørelsen om afslag på forfremmelse og at iværksætte den klage, der er nødvendig for at forsvare hans rettigheder og interesser. Oplysningerne gør det desuden muligt at efterprøve denne afgørelses lovlighed.

(jf. præmis 94-97)

Henvisning til:

Domstolen: 30. oktober 1974, sag 188/73, Grassi mod Rådet, Sml. s. 1099, præmis 13, 27. oktober 1977, sag 121/76, Moli mod Kommissionen, Sml. s. 1971, præmis 12, 26. november 1981, sag 195/80, Michel mod Parlamentet, Sml. s. 2861, præmis 22.

Personaleretten: 8. oktober 2008, sag F-44/07, Barbin mod Parlamentet, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 35, 8. oktober 2008, sag F-81/07, Barbin mod Parlamentet, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 27.