Language of document : ECLI:EU:F:2009:41

PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

28. april 2009

Sag F-115/07

Marie-Thérèse Balieu-Steinmetz og Lidia Noworyta

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – løn – fast beløb for overarbejde – artikel 3 i bilag VI til vedtægten – vedtægtens artikel 56 – interne regler om fast beløb for overarbejde – interne regler om kompensation for overarbejde – ligebehandling«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Marie-Thérèse Balieu-Steinmetz og Lidia Noworyta har nedlagt påstand om, dels at artikel 1 i de interne regler om fast beløb for overarbejde, der er vedtaget af Parlamentets generalsekretær i henhold til artikel 3 i bilag VI til vedtægten, erklæres retsstridig, og dels at Parlamentets stiltiende afgørelse af 13. november 2006 om afvisning af Marie-Thérèse Balieu-Steinmetz’ ansøgning af 13. juli 2006 samt Parlamentets afgørelse af 18. december 2006 om afslag på Lidia Noworytas ansøgning af 5. juli 2006 annulleres, idet ansøgningerne vedrørte betaling af førnævnte faste beløb.

Udfald:         Parlamentets afgørelse af 13. november 2006 om stiltiende afvisning af Marie-Thérèse Balieu-Steinmetz’ ansøgning af 13. juli 2006 og Parlamentets afgørelse af 18. december 2006 om afslag på Lidia Noworytas ansøgning af 5. juli 2006 annulleres. Europa-Parlamentet betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – søgsmål til prøvelse af en almengyldig retsakt

(Art. 236 EF; tjenestemandsvedtægten, art. 90)

2.      Tjenestemænd – ligebehandling – grænser – ulovligt tildelt fordel – afslag på at tildele et fast beløb til en tjenestemand til trods for, at dette faste beløb oppebæres af andre tjenestemænd i en tilsvarende situation

1.      Fællesskabets retsinstanser på personaleområdet har ikke beføjelse til at træffe afgørelse vedrørende påstande om, at det direkte fastslås, at en almengyldig bestemmelse, som f.eks. en bestemmelse i tjenestemandsvedtægten, er ulovlig.

(jf. præmis 20)

2.      En institutions afgørelse om ikke at tildele et fast beløb til en tjenestemand til trods for, at andre tjenestemænd i en tilsvarende situation oppebærer dette beløb, hvilken afgørelse er baseret på, at udbetalingen af dette faste beløb til sidstnævnte er ulovlig, er i strid med ligebehandlingsprincippet, når institutionen ikke i tilstrækkelig grad kan bevise, at udbetalingen af det faste beløb til disse tjenestemænd savner retligt grundlag, idet der er en formodning for, at fællesskabsinstitutionernes retsakter i det foreliggende tilfælde er lovlige.

(jf. præmis 28-30, 32, 36 og 42)

Henvisning til:

Domstolen: 9. oktober 1984, sag 188/83, Witte mod Parlamentet, Sml. s. 3465, præmis 13-15.

Retten i Første Instans: 14. maj 1991, sag T-30/90, Zoder mod Parlamentet, Sml. II, s. 207, præmis 26, 19. november 1996, sag T-272/94, Brulant mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 513, og II, s. 1397, præmis 35, 22. februar 2000, sag T-22/99, Rose mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 27, og II, s. 115, præmis 39, 13. juli 2000, sag T-157/99, Griesel mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 151, og II, s. 699, præmis 25, 8. juli 2003, sag T-65/02, Chetaud mod Parlamentet, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 44, 16. november 2006, sag T-120/04, Peróxidos Orgánicos mod Kommissionen, Sml. II, s. 4441, præmis 77, 30. november 2006, sag T-379/04, J mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 313, og II-A-2, s. 1575, præmis 79.

Personaleretten: 21. februar 2008, sag F-4/07, Skoulidi mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 81.