Language of document :

Sag anlagt den 13. oktober 2008 - Ketselidou mod Kommissionen

(Sag F-81/08)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Zoe Ketselidou (Bruxelles, Belgien) (ved avocat S. Pappas)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgerens ansøgning om en ændring af beregningen af de pensionsgivende tjenesteår, som skal tages i betragtning ved overførslen til fællesskabsordningen af de pensionsrettigheder, hun har erhvervet i Grækenland.

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen truffet den 10. januar 2008, hvorved ansættelsesmyndigheden afviste sagsøgerens ansøgning om en ændring af beregningen af de pensionsgivende tjenesteår, hun har erhvervet ved De Europæiske Fællesskabers pensionsordning som følge af de græske pensionskassers overførsel af hendes pensionsrettigheder.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________