EU-PERSONALERETTENS DOM (Anden Afdeling)
28. juni 2007 (*)
»Tjenestemænd – udnævnelse i lønklasse – stilling som direktør offentliggjort før den 1. maj 2004 – ændring af vedtægten – artikel 2 og artikel 5, stk. 5, i vedtægtens bilag XIII – indplacering i lønklasse under anvendelse af nye, mindre gunstige bestemmelser – princippet om retten til karriere«
I sag F-21/06,
angående et annullationssøgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og artikel 152 EA,
Joao da Silva, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Bruxelles (Belgien), ved avocats G. Vandersanden og L. Levi,
sagsøger,
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved J. Currall, H. Kraemer og K. Herrmann, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
støttet af:
Rådet for Den Europæiske Union ved M. Arpio Santacruz og I. Sulce, som befuldmægtigede,
intervenient,
har
RETTEN (Anden Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, s. Van Raepenbusch (refererende dommer), og dommerne I. Boruta og H. Kanninen,
justitssekretær: administrateur s. Boni,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 15. marts 2007,
afsagt følgende
Dom
1 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 2. marts 2006 ved telefax (den originale stævning blev indleveret den 6. marts 2006) har Joao Da Silva bl.a. nedlagt følgende påstande:
– Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse af 18. maj 2005 annulleres, for så vidt som han herved udnævnes til direktør i lønklasse A*14, løntrin 2.
– Sagsøgeren indplaceres i lønklasse A*15 i overensstemmelse med stillingsopslag KOM/R/8003/03, offentliggjort den 7. november 2003 (EUT C 268 A, s. 1, herefter »stillingsopslaget«).
– Sagsøgerens karriere genoprettes fuldstændigt med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for den således berigtigede indplacering i lønklasse og på løntrin, med tillæg af morarenter.
Retsforskrifter
2 Artikel 29 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter »vedtægten«) havde i dens affattelse indtil den 30. april 2004 følgende ordlyd:
»1. Ved besættelse af ledige stillinger i en institution skal ansættelsesmyndigheden først tage følgende i betragtning:
a) mulighederne for forfremmelse og forflyttelse inden for institutionen
b) mulighederne for gennemførelse af udvælgelsesprøver inden for institutionen
c) ansøgninger om overflyttelse indgivet af tjenestemænd i andre af De Europæiske Fællesskabers tre institutioner
og derpå gennemføre udvælgelsesproceduren baseret enten på kvalifikationsbeviser, på prøver eller på både kvalifikationsbeviser og prøver. Udvælgelsesproceduren er fastsat i bilag III.
Denne procedure kan også gennemføres med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve.
2. Ved ansættelse af tjenestemænd i lønklasserne A1 og A2 samt i særlige tilfælde for ansættelse til stillinger, der kræver specielle kvalifikationer, kan ansættelsesmyndigheden anvende en anden procedure end udvælgelsesproceduren.«
3 En ny karrierestruktur blev indført ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (EFT L 124, s. 1), der trådte i kraft den 1. maj 2004.
4 Tiende betragtning til forordningen har følgende ordlyd:
»Der er et klart behov for at styrke princippet om karriereudvikling baseret på fortjeneste, idet der bør være en tættere sammenhæng mellem præstation og løn. Der skabes større incitamenter til at yde en god præstation gennem strukturelle ændringer af karrieresystemet, og det bør samtidig sikres, at der er overensstemmelse med den gennemsnitlige karriereprofil i det nye og det gamle system under iagttagelse af stillingsoversigt og budgetdisciplin.«
5 Gennemførelsen af denne nye karrierestruktur blev ledsaget af overgangsforanstaltninger fastsat i vedtægtens bilag XIII, som ændret ved forordning nr. 723/2004. Det fremgår således bl.a. af bilagets artikel 2, stk. 1, at lønklasserne for tjenestemænd, hvis tjenesteretlige stilling er omfattet af vedtægtens artikel 35, omdøbes fra lønklasse A3 og A2 til henholdsvis A*14 og lønklasse A*15.
6 Artikel 5, stk. 5, i vedtægtens bilag XIII har følgende ordlyd:
»En tjenestemand, der den 30. april 2004 er indplaceret i lønklasse A3, skal, hvis han efter denne dato udnævnes til direktør, forfremmes til den nærmeste højere lønklasse, jf. artikel 7, stk. 5. Vedtægtens artikel 46, sidste led, finder ikke anvendelse.«
7 Det fremgår af artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, at tjenestemænd, som er opført på en liste over egnede ansøgere før den 1. maj 2006, og som ansættes mellem den 1. maj 2004 og den 30. april 2006, indplaceres som følger:
– såfremt listen er opstillet for lønklasse A*, B* eller C*, i den lønklasse, der er angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven
– såfremt listen er opstillet for lønklasse A, LA, B eller C, i henhold til følgende tabel:
Lønklasse iht. meddelelsen om udvælgelsesprøven | Lønklasse ved ansættelse |
A/LA8 | A*5 |
A/LA7 og A/LA6 | A*6 |
A/LA5 og A/LA4 | A*9 |
A/LA3 | A*12 |
A2 | A*14 |
A1 | A*15 |
B5 og B4 | B*3 |
B3 og B2 | B*4 |
C5 og C4 | C*1 |
C3 og C2 | C*2 |
| | |
8 Overgangen fra den tidligere løntabel til den nye reguleres i artikel 7 i vedtægtens bilag XIII, der bl.a. bestemmer i stykke 1, at »[d]en månedlige grundløn, som hver enkelt tjenestemand får udbetalt, [ikke] påvirkes af, at lønklasserne omdøbes i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1«.
9 Artikel 19 i vedtægtens bilag XIII har følgende ordlyd:
»Såfremt en tjenestemands nettomånedsløn før anvendelsen af nogen form for justeringskoefficient i overgangsperioden 1. maj 2004-31. december 2008 er mindre end den nettoløn, som han, hvis hans personlige situation var uændret, ville have oppebåret i måneden inden den 1. maj 2004, har den pågældende tjenestemand ret til en udligningsgodtgørelse, der er lig med forskellen. Denne bestemmelse gælder ikke i tilfælde af, at nedgangen i nettolønnen skyldes den årlige tilpasning af vederlagene, som er omhandlet i bilag XI til vedtægten. Denne garanterede nettoindtægt omfatter ikke de finansielle virkninger af den særlige afgift, ændringerne af satsen for pensionsbidragene eller ændringerne af ordningen for overførsel af en del af lønnen.«
10 Stillingsopslaget med henblik på at besætte en A2-stilling som direktør for direktoratet »Ny Teknologi og Infrastruktur« under Generaldirektoratet (GD) »Informationssamfundet«, der blev offentliggjort den 7. november 2003 i henhold til vedtægtens artikel 29, stk. 2, fastsatte som et af vilkårene for ansættelse, at »vederlaget og arbejdsvilkårene er de samme som dem, der er fastsat for tjenestemænd i lønklasse A2 i De Europæiske Fællesskaber«. Fristen for indgivelse af en ansøgning var fastsat til den 5. december 2003.
Sagens faktiske omstændigheder
11 Sagsøgeren indtrådte i tjenesten ved Kommissionen den 16. marts 1991 som midlertidigt ansat i lønklasse A4, og han blev tilknyttet GD »Telekommunikation, Informationsindustri og Innovation«.
12 Den 16. marts 1993 blev sagsøgeren, der stadig var midlertidigt ansat, udnævnt som afdelingschef B3 »Mobilkommunikation« under samme GD, der nu benævntes »Informationsteknologi, Informationsindustri og Telekommunikation«. Han blev forfremmet til lønklasse A3, løntrin 4, den 1. februar 1997.
13 Ved afgørelse af 17. april 2002 blev sagsøgeren udnævnt til tjenestemand på prøve med virkning fra den 16. marts 2002, og han blev indplaceret i lønklasse A3, løntrin 6. Han beholdt sin daværende stilling som afdelingschef. Den 16. december 2002 blev sagsøgeren udnævnt til tjenestemand i stillingen.
14 Han blev desuden to gange anmodet om at beklæde en stilling som fungerende direktør i henhold til vedtægtens artikel 7, stk. 2: første gang fra november 2002 til januar 2003 og anden gang fra den 16. april til den 16. september 2004.
15 Den 20. november 2003 ansøgte sagsøgeren den stilling, der var genstand for stillingsopslaget.
16 Med virkning fra den 1. maj 2004, hvor forordning nr. 723/2004 trådte i kraft, blev sagsøgerens indplacering ændret fra lønklasse A3, løntrin 7, til lønklasse A*14, løntrin 7.
17 Kommissærkollegiet udnævnte på deres møde den 7. juli 2004 sagsøgeren til den stilling som direktør, der var genstand for stillingsopslaget. Det er anført i punkt 7.11 i mødereferatet, at datoen for afgørelsens ikrafttræden skulle fastsættes på et senere tidspunkt.
18 Den 1. januar 2005 avancerede sagsøgeren til løntrin 8 i lønklasse A*14.
19 Ved skrivelse af 11. januar 2005 orienterede chefen (fru S) for direktoratet »Personale og Karriere« under GD »Personale og Administration« sagsøgeren om administrationens vanskeligheder med at afgøre hans indplacering i lønklasse, hvilket havde foranlediget, at administrationen den 25. oktober 2004 havde anmodet Den Juridiske Tjeneste om en udtalelse, som man fortsat afventede.
20 Ved skrivelse af 21. februar 2005 til generaldirektøren for GD »Personale og Administration« gav sagsøgeren udtryk for sin undren over den forsinkelse, der var opstået i forbindelse med vedtagelsen af den formelle afgørelse om at udnævne ham til direktør, på følgende måde:
»Jeg forstår så meget desto mindre denne manglende afgørelse i mit tilfælde som stillingsopslaget i Den Europæiske Unions Tidende udtrykkeligt angav, at den pågældende stilling ville blive besat i lønklasse A2, dvs. lønklasse A*15 [efter den 1. maj 2004]. Jeg skal for alle tilfældes skyld henlede administrationens opmærksomhed på, at jeg på nuværende tidspunkt er indplaceret i lønklasse A*14, løntrin 8, dvs. på sidste løntrin i lønklasse A*14, hvorfor det mildt sagt ville være naturligt at udnævne mig til lønklasse A*15 uden løntab.«
21 Ved notat af 2. marts 2005 meddelte fru S sagsøgeren, at administrationen endnu ikke var i stand til at udfærdige den formelle udnævnelsesakt som følge af årsager, som administrationen ikke havde indflydelse på, da Den Juridiske Tjeneste endnu ikke havde afgivet en udtalelse på baggrund af forespørgslen af 25. oktober 2004.
22 Ved skrivelse af 7. april 2005 beklagede sagsøgeren, at der ikke forelå nogen formel afgørelse med hensyn til hans udnævnelse, og oplyste, at han havde til hensigt at informere kommissær Reding og kommissionsformand Barroso om hans situation, hvis der ikke blev truffet en »rimelig og retfærdig« afgørelse inden for en uge.
23 Ved notat af 8. april 2005 oplyste fru S, at administrationen nu, efter at have modtaget udtalelsen fra Den Juridiske Tjeneste, var i stand til at forberede den formelle afgørelse om udnævnelse. Hun præciserede først, at sagsøgeren som »intern« ansøger ikke havde den fornødne anciennitet i lønklasse A3 (omdøbt til A*14 den 1. maj 2004) til at blive forfremmet til næste højere lønklasse, og at han således ikke var forfremmelsesværdig til lønklasse A*15, og dernæst at hans udnævnelse skulle betragtes som en ny ansættelse i lønklasse A*14, løntrin 2, uden justeringskoefficient, under anvendelse af de normale kriterier, og endelig at det ikke var muligt for sagsøgeren at bevare indplaceringen i lønklasse A*14, løntrin 8.
24 Ved skrivelse af 11. april 2005 meddelte sagsøgeren generaldirektøren for GD »Personale og Administration«, at han ikke kunne acceptere en indplacering, der indebar en forringelse af hans »nuværende« (vederlag) og fremtidige (pension) rettigheder i strid med stillingsopslaget og artikel 5, stk. 5, i vedtægtens bilag XIII. Han anmodede derfor om en redegørelse for årsagerne til, at administrationen havde fraveget stillingsopslaget og ovennævnte bestemmelse, før den formelle afgørelse om udnævnelse blev forelagt kommissionsformanden til underskrift.
25 Ved afgørelse af 18. maj 2005, der kom sagsøgeren til kendskab den 27. maj 2005, og som var underskrevet af kommissionsformanden, blev udnævnelsen af sagsøgeren til stillingen som direktør bekræftet med virkning fra den 16. september 2004, og han blev indplaceret i lønklasse A*14, løntrin 2, med en løntrinsanciennitet fra den 1. september 2004.
26 Ved notat af 30. maj 2005 meddelte sagsøgeren kommissionsformanden, at han så sig nødsaget til at afslå tilbuddet om udnævnelse til direktør, da den deraf følgende indplacering i lønklasse A*14, løntrin 2, resulterede i, at hans månedlige nettoløn faldt med ca. 1 000 EUR, og at udnævnelsen snarere havde karakter af en indirekte degradering og dermed en sanktion end af en forfremmelse. Han understregede, at stillingsopslaget tilmed udtrykkeligt henviste til lønklasse A2, ændret til A*15 den 1. maj 2004, og at han ikke ville have søgt stillingen, hvis han havde kunnet forudse en indplacering i lønklasse A*14, løntrin 2. Han anmodede kommissionsformanden om at udsætte hans udnævnelse, indtil udfaldet af den klage, han agtede at indgive over afgørelsen af 18. maj 2005, forelå, og anførte, at »det ville være rimeligt at tilbyde ham en indplacering, der ikke forringede hans rettigheder eller hans vederlag«. En kopi af denne skrivelse blev ligeledes tilsendt generaldirektøren for GD »Personale og Administration«.
27 Den 14. april 2005 indgav sagsøgeren i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, en klage over afgørelsen, idet han dels anmodede om annullation af Kommissionens afgørelse af 18. maj 2005, for så vidt som han deri blev udnævnt til direktør i lønklasse A*14, løntrin 2 (herefter »den anfægtede afgørelse«), dels om indplacering i lønklasse A*15, uden løntab med virkning fra den 16. september 2004, eller, subsidiært, udnævnelse til et løntrin, der ikke ændrer vilkårene for hans vederlag, med bevarelse af den lønklasse og det løntrin, han havde indtil da, dvs. lønklasse A*14, løntrin 8.
28 Ved afgørelse af 14. november 2005, der blev meddelt sagsøgeren den 21. november 2005, afslog ansættelsesmyndigheden sagsøgerens klage.
29 Ved notat fra Kommissionens Kontor for Forvaltning og Beregning af Individuelle Rettigheder (herefter »KFBIR«) af 12. januar 2006 fik sagsøgeren meddelelse om, at et beløb på 12 615,85 EUR ville blive tilbagesøgt i form af afdragsvis lønindeholdelse i perioden februar til juli 2006 i medfør af vedtægtens artikel 85 til udligning af det ham for meget udbetalte beløb svarende til differencen i vederlag mellem hans tidligere lønklasse A*14, løntrin 8, og lønklasse A*14, løntrin 2, hvori han var blevet indplaceret i medfør af den anfægtede afgørelse.
30 I notat af 23. januar 2006, der fulgte efter en samtale mellem parterne den 19. januar 2006, og som var rettet til generaldirektøren for GD »Personale og Administration«, anførte sagsøgeren, at han ikke kunne »acceptere stillingen som direktør i lønklasse A*14, løntrin 2, uden hverken multiplikationsfaktor eller faktor til sikring af nettobeløbet« og anmodede om, »at hans løn for januar 2006 blev forhøjet […] og om, at pålægget om tilbagebetaling af mere end 12 600 EUR i såkaldt uberettiget oppebåret løn blev annulleret«. Sagsøgeren understregede desuden følgende i dette notat:
»Jeg henleder deres opmærksomhed på, at jeg aldrig har accepteret min udnævnelse i lønklasse A*14, løntrin 2«.
31 Ved skrivelse af 13. februar 2006 meddelte generaldirektøren for GD »Personale og Administration« sagsøgeren, at han efter aftale med næstformanden for Kommissionen, Kallas’ kabinet ikke havde til hensigt at foreslå kommissærkollegiet at ændre den anfægtede afgørelse.
32 Den 21. februar 2006 tilskrev sagsøgeren igen generaldirektøren for GD »Personale og Administration« vedrørende hans afvisning af stillingen som direktør med indplacering i lønklasse A*14, løntrin 2, og opfordrede ansættelsesmyndigheden til at tage stilling til dette spørgsmål, idet han endnu ikke havde modtaget nogen forklaring eller begrundelse fra nævnte myndighed, samt til at træffe enhver hensigtsmæssig foranstaltning til at forhøje hans løn med virkning fra januar 2006 og annullere pålægget om tilbagebetaling af det beløb, der angiveligt skulle være udbetalt for meget. Han meddelte ligeledes generaldirektøren for GD »Personale og Administration«, at han havde til hensigt at anlægge sag til prøvelse af afslaget på hans klage bl.a. som følge af søgsmålsfristernes præceptive karakter, og præciserede, at hans søgsmål ikke skulle anses for at så tvivl om hans afvisning af at acceptere stillingen som direktør. Kommissionen besvarede ikke denne skrivelse.
33 Ved notat af 22. februar 2006 til kommissær Kallas gav kommissær Reding udtryk for sin forundring over den situation, som sagsøgeren var blevet anbragt i, og opfordrede Hr. Kallas til personligt at intervenere med henblik på at finde en løsning, således at det kunne undgås, at det pågældende tilfælde kom til Europa-Parlamentets eller offentlighedens kundskab.
Parternes påstande og proceduren
34 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Sagen fremmes til realitetsbehandling, og der gives sagsøgeren medhold, herunder i ulovlighedsindsigelsen.
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Sagsøgeren genindplaceres følgelig i den lønklasse og på det løntrin, han normalt skulle have været indplaceret i (eller tilsvarende lønklasse og løntrin ifølge den ordning, der er indført med vedtægten, således som denne fandt anvendelse pr. 1. maj 2004) ifølge bestemmelserne i meddelelsen om udvælgelsesprøven.
– Sagsøgerens karriere genoprettes fuldstændigt med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for den således berigtigede indplacering i lønklasse og på løntrin (herunder anerkendelse af hans anciennitet i den således berigtigede indplacering, hans rettigheder med hensyn til forfremmelse og hans pensionsrettigheder) med tillæg af morarenter beregnet på grundlag af Den Europæiske Centralbanks satser for de vigtigste refinansieringstransaktioner i den berørte periode, forhøjet med to procentpoint, af samtlige de beløb, der udgør differencen mellem hans vederlag i henhold til ansættelsesafgørelsen og den indplacering, han ville have haft ret til, indtil det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om hans forskriftsmæssige indplacering.
– Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
35 Sagsøgte har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Der træffes afgørelse om sagens omkostninger efter gældende ret.
36 Ved Rettens kendelse af 17. maj 2006 fik Rådet for Den Europæiske Union tilladelse til at intervenere i sagen til støtte for sagsøgtes påstande.
Retlige bemærkninger
37 Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål fremsat fire anbringender vedrørende en tilsidesættelse af:
– artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 5, i vedtægtens bilag XIII
– vedtægtens artikel 7, stk. 1, og princippet om forbud mod forskelsbehandling, om ækvivalens mellem stilling og lønklasse samt om tjenestens interesse
– princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft, retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og af velerhvervede rettigheder samt af princippet om tjenestemænds adgang til karriere
– princippet om god forvaltningsskik og omsorgsprincippet.
38 Subsidiært, for det tilfælde, at hjemmelen for den anfægtede afgørelse anses for at være artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, gør sagsøgeren gældende, at den pågældende bestemmelse er ulovlig.
39 Indledningsvis skal Retten foretage en samlet gennemgang af det første, det tredje og det fjerde anbringende.
Parternes argumenter
Den angivelige tilsidesættelse af artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 5, i vedtægtens bilag XIII
40 Hvad angår det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen sondrer mellem en »ekstern« ansøger, der er en person, der deltager i en ansættelsesprocedure, der står åben for såvel ansøgere, der allerede arbejder for institutionen, som for ansøgere, der ikke gør det, og en »intern« ansøger, der er en person, der deltager i en ansættelsesprocedure, der kun står åben for personer, der allerede arbejder for den pågældende institution. På grundlag af denne sondring antog Kommissionen, at den var forpligtet til at anvende artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII for at fastsætte sagsøgerens lønklasse og løntrin, da han blev udnævnt, eftersom lønklasse A2 ikke længere eksisterede fra den 1. maj 2004.
41 I denne forbindelse har sagsøgeren ikke bestridt, at han ikke havde den fornødne løntrinsanciennitet til at kunne indgive en ansøgning inden for rammerne af en ansættelsesprocedure indledt i medfør af vedtægtens artikel 29, stk. 1. Grunden til, at Kommissionen indledte ansættelsesproceduren efter vedtægtens artikel 29, stk. 2, var imidlertid, at den ikke ville have fundet en ansøger, der opfyldte kravene til den stilling, der skulle besættes, hvis den havde fulgt den forfremmelsesprocedure, der er fastsat i nævnte bestemmelser. Antages det desuden, at den omstændighed, at man er tjenestemand på tidspunktet for indledning af udvælgelsesproceduren, udgør en afgørende forskel med hensyn til ansøgernes retsstilling, der berettiger anvendelsen af forskellige vedtægtsbestemmelser, var sagsøgeren netop tjenestemand på det tidspunkt, hvor udvælgelsesproceduren blev indledt, hvorfor hans situation ikke kunne reguleres på grundlag af bestemmelser, der finder anvendelse på nyansatte.
42 Sagsøgeren har tilføjet, at vedtægtens bilag XIII, der ikke udtrykkeligt regulerer en situation, hvor en udnævnelse finder sted efter den 1. maj 2004 efter en ansættelsesprocedure, der blev indledt før denne dato i henhold til vedtægtens artikel 29, stk. 2, imidlertid indfører relevante bestemmelser, der gør det muligt at ændre de tidligere lønklasser til de nye lønklasser, der er defineret i dette bilag. Dette er formålet med artikel 2, stk. 1, i vedtægtens bilag XIII, i medfør af hvilken bestemmelse lønklasse A2 blev omdøbt til A*15.
43 Selv om det er korrekt, at artikel 2, stk. 1, i vedtægtens bilag XIII kun omhandler lønklasser for tjenestemænd, der er placeret i en af de stillinger, der er omfattet af artikel 35 i vedtægten pr. 1. maj 2004, og sagsøgeren på dette tidspunkt ikke var direktør i én af de nævnte stillinger og følgelig ikke var indplaceret i lønklasse A2, forholder det sig imidlertid ikke desto mindre således, at en analog anvendelse af artikel 2, stk. 1, i vedtægtens bilag XIII i mangel af en specifik bestemmelse desangående ville have været egnet til at løse det problem, der var opstået derved, at den i stillingsopslaget nævnte lønklasse A2 var »forsvundet«, hvorved man ville have kunnet undgå, at sagsøgeren reelt blev degraderet.
44 Sagsøgeren afviser derimod enhver analog anvendelse af artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII. Denne bestemmelse omhandler kun udvælgelsesprocedurerne, mens vedtægtens artikel 29, stk. 2, der er hjemmel for den procedure, der blev fulgt ved hans udnævnelse til direktør, udtrykkeligt præciserer, at den ansættelsesprocedure, der indføres ved bestemmelsen, er forskellig fra udvælgelsesproceduren. Artikel 12, stk. 3, i bilag XIII må desuden, for så vidt som bestemmelsen har karakter af en undtagelse fra reglen om ændring af de lønklasser, der er indeholdt i samme bilags artikel 2, stk. 1, underkastes en indskrænkende fortolkning. Sagsøgeren har subsidiært fremsat en ulovlighedsindsigelse for så vidt angår artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, der er genstand for særskilt behandling i sagsøgerens skriftlige bemærkninger.
45 Sagsøgeren er af den opfattelse, at Kommissionen ved fastsættelsen af hans indplacering burde have anvendt artikel 5, stk. 5, i vedtægtens bilag XIII, der specifikt omhandler situationen for en tjenestemand i lønklasse A3 den 30. april 2004, som ved en udnævnelse til direktør efter denne dato skal forfremmes til den nærmeste højere lønklasse.
46 Sagsøgeren har erkendt, at hans udnævnelse ikke fandt sted som følge af en forfremmelse i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i vedtægtens artikel 45. Han har imidlertid bestridt Kommissionens fortolkning, hvorefter artikel 5, stk. 5, i vedtægtens bilag XIII kun finder anvendelse på forfremmelser i medfør af artikel 45. Hvis lovgiver havde haft til hensigt at begrænse denne bestemmelse til sådanne forfremmelser, ville denne nemlig frem for udtrykket »udnævnt« have foretrukket udtrykket »forfremmet«. Den omstændighed, at den nye karrierestruktur opererer med to lønklasser for stillingen som direktør – A*14 og A* 15 – i modsætning til den gamle ordning, der indeholdt én enkelt lønklasse – A2 – er desuden ikke ensbetydende med, at nævnte bilags artikel 5, stk. 5, kun vedrører forfremmelser som omhandlet i vedtægtens artikel 29, stk. 1.
47 Sagsøgeren har konkluderet, at Kommissionen ved at anvende artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII har tilsidesat samme bilags artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 5. Han har desuden tilføjet, at såfremt der var flere muligheder for at fastsætte hans indplacering, måtte det påhvile Kommissionen – om ikke af andre grunde så som følge af omsorgsforpligtelsen – at vælge den mulighed, der var mest gunstig for den pågældende.
48 Kommissionen har anført, at såfremt den omtvistede stilling var blevet opslået i medfør af vedtægtens artikel 29, stk. 1, havde sagsøgeren ikke engang kunnet indgive en ansøgning, da han ikke havde den anciennitet som fastansat tjenestemand i lønklasse A3, der kræves for, at han kunne forfremmes til lønklasse A2. Det var kun fordi, den omtvistede stilling kunne søges af »eksterne« ansøgere i medfør af vedtægtens artikel 29, stk. 2, at sagsøgeren kom i betragtning og kunne deltage i udvælgelsesproceduren. Det følger efter Kommissionens opfattelse heraf, at de anvendelige regler er dem, der regulerer udnævnelsen af enhver »ekstern« kandidat som tjenestemand. Under retsmødet sidestillede Kommissionen sagsøgerens udnævnelse i henhold til vedtægtens artikel 29, stk. 2, med en »ny ansættelse« ved institutionen.
49 Ifølge Kommissionen er denne argumentation ikke i strid med ligebehandlingsprincippet, idet spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende var tjenestemand på det tidspunkt, hvor udvælgelsesproceduren blev indledt, udgør en væsentlig forskel, der berettiger, at de vedtægtsbestemmelser, der finder anvendelse på nyansatte, anvendes på sagsøgeren.
50 Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt artikel 2, stk. 1, i vedtægtens bilag XIII finder anvendelse, har Kommissionen anført, at bestemmelsen kun omfatter personer, der allerede var tjenestemænd før den 1. maj 2004. Hvis artikel 2 imidlertid skulle anvendes analogt på indplaceringen i lønklasse ved en ansættelse, ville det ifølge Kommissionen være logisk at anvende denne bestemmelse på såvel en ansættelse efter en udvælgelsesprocedure som en ansættelse efter en procedure i medfør af vedtægtens artikel 29, stk. 2. Selv om disse to procedurer adskiller sig med hensyn til deres formål, gør de det ikke i forhold til en ændring i karrierestrukturen, der indtræffer mellem offentliggørelsen af meddelelsen om udvælgelsesprøve eller om den ledige stilling og udnævnelsen.
51 Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt artikel 5, stk. 5, i vedtægtens bilag XIII finder anvendelse, har Kommissionen anført, at denne bestemmelse er en af de bestemmelser i bilaget, ved hvilken lovgiver tilsigter at bevare adgangen til karriere for de tjenestemænd, der allerede var tjenestemænd før den 1. maj 2004, og at bestemmelsen kun vedrører forfremmelse og dermed proceduren efter vedtægtens artikel 29, stk. 1, og ikke proceduren efter vedtægtens artikel 29, stk. 2. Før den 1. maj 2004 havde tjenestemænd i lønklasse A3 nemlig som led i deres karriere mulighed for en forfremmelse til lønklasse A2 i tilfælde af, at de blev udnævnt til direktør eller ledende konsulent. Inden for rammerne af den nye karrierestruktur besættes direktørstillinger i lønklasse A*14 med mulighed for forfremmelse til lønklasse A*15. Det er under fravigelse af denne regel, at artikel 5, stk. 5, i vedtægtens bilag XIII giver adgang til en forfremmelse til lønklasse A*15 for tjenestemænd, der havde beholdt deres tidligere lønklasse A3 før den 1. maj 2004, da de blev udnævnt til direktør. Det følger af denne bestemmelse, at i tilfælde, hvor stillingen som direktør besættes i medfør af vedtægtens artikel 29, stk. 1, skal artikel 5, stk. 5, i vedtægtens bilag XIII fortolkes således, at udnævnelsen til en sådan stilling forudsætter to års anciennitet i lønklasse A3. Sidstnævnte bestemmelse finder til gengæld ikke anvendelse, når ansættelsen finder sted efter proceduren i vedtægtens artikel 29, stk. 2.
Den angivelige tilsidesættelse af princippet om forbuddet mod tilbagevirkende kraft, af retssikkerhedsprincippet, af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og om velerhvervede rettigheder samt af adgangen til karriere
52 Med hensyn til det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse medfører en degradering. Før den anfægtede afgørelse blev formelt vedtaget, var han nemlig indplaceret i lønklasse A*14, løntrin 8, og som følge af vedtagelsen blev han indplaceret i lønklasse A*14, løntrin 2. Et sådant resultat er i strid med hans velerhvervede rettigheder med hensyn til indplacering og vederlag, hvilket sidstnævnte nedsættes i betydeligt omfang, samt med hans adgang til karriere.
53 Sagsøgeren har fremhævet, at det fremgår såvel af selve vedtægtens ordlyd som af de midlertidige foranstaltninger, der er fastsat heri, at princippet om velerhvervede rettigheder skal overholdes. Opretholdelsen af grundlønnen og af lønniveauet, uanset at lønklasserne omdøbes, er nemlig sikret ved artikel 7, stk. 1, og artikel 19 i vedtægtens bilag XIII. Det sikres ligeledes ved vedtægtens artikel 45a, at udnævnelse til en stilling i ansættelsesgruppe AD ikke får indflydelse på den lønklasse og det løntrin, hvor tjenestemanden befinder sig på udnævnelsestidspunktet. Endelig garanterer vedtægtens artikel 46 de erhvervede rettigheder med hensyn til løntrinsanciennitet i tilfælde af udnævnelse til en højere lønklasse.
54 Efter sagsøgerens opfattelse har Kommissionen ligeledes tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som sagsøgeren havde ret til at antage, at udnævnelsesafgørelsen, der var et resultat af den ansættelsesprocedure, der blev indledt den 7. november 2003, var i overensstemmelse med stillingsopslaget, idet vedtægten intet indeholder, der gør det muligt at ændre en tjenestemands indplacering som følge af hans udnævnelse til en højere lønklasse i henhold til vedtægtens artikel 29, stk. 2.
55 Sagsøgeren har foreholdt Kommissionen, at den ikke på noget tidspunkt har taget hensyn til, at han allerede var tjenestemand såvel på det tidspunkt, hvor ansættelsesproceduren blev indledt, som på det tidspunkt, hvor den anfægtede afgørelse blev vedtaget. Anvendelsen af de nye regler, der var et resultat af vedtægtsreformen, kunne desuden ikke have den virkning, at der blev gjort indgreb i de rettigheder, sagsøgeren havde erhvervet som tjenestemand før den 1. maj 2004.
56 Kommissionen har anført, at sagsøgeren ikke er blevet degraderet, idet hans indplacering i lønklasse A*14, løntrin 2, er et resultat af hans udnævnelse som direktør som følge af en ansættelsesprocedure i henhold til vedtægtens artikel 29, stk. 2.
57 Hvad angår den angivelige tilsidesættelse af velerhvervede økonomiske rettigheder har Kommissionen anført, at artikel 7, stk. 1, og artikel 19 i vedtægtens bilag XIII vedrører den såkaldte »sikring af det nominelle beløb« (»protection du nominal«) og angår tjenestemænd, hvis vedtægtsmæssige situation er uændret efter ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004, idet man herved neutraliserer de ændringer, der er hidført ved denne forordning, i en allerede eksisterende situation, og som fortsat eksisterer. Anvendelsesområdet for artikel 19 i vedtægtens bilag XIII vedrører nemlig de situationer, hvor forordningens ikrafttrædelse har kunnet påvirke de tillæg, tjenestemændene oppebærer. Vedtægtens artikel 45a vedrører certifikationsproceduren, der i højere grad kan sammenlignes med en forfremmelsesprocedure som den, der er fastsat i vedtægtens artikel 29, stk. 1, litra a), nr. ii) og iii), end med en ansættelse.
58 Hvad angår den angivelige tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning har sagsøgeren ikke godtgjort, at administrationen har afgivet præcise, ubetingede og samstemmende løfter om, at han ville blive indplaceret i lønklasse A*15. Kommissionen har anført, at det fremgår af retspraksis, at berettigede forventninger kun kan være affødt af løfter, der er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser (dom afsagt af Retten i Første Instans den 30.6.1993, sag T-46/90, Devillez m.fl. mod Parlamentet, Sml. II, s. 699, præmis 38, og den 11.7.2002, sag T-381/00, Wasmeier mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 125, og II, s. 677, præmis 106). Efter Kommissionens opfattelse fremgår det klart af artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, at tjenestemænd ansat før den 1. maj 2004 skal indplaceres i den angivne lønklasse, uden at ansættelsesmyndigheden overlades nogen skønsmargen.
59 Selv om opslaget om en bestemt ledig stilling ganske rigtigt udgør en retlig ramme, der er bindende for ansættelsesmyndigheden for så vidt angår de kvalifikationer, der kræves af ansøgerne, udgør den ikke en bindende ramme for så vidt angår indholdet af den fremtidige afgørelse om ansættelse af den tjenestemand, der er udvalgt på grundlag af dette opslag. Den sidstnævnte afgørelse er udelukkende underlagt de vedtægtsbestemmelser, der er gældende på tidspunktet for dens vedtagelse.
Den angivelige tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik og af omsorgsprincippet
60 Hvad angår det fjerde anbringende er sagsøgeren af den opfattelse, at Kommissionen har tilsidesat princippet om god sagsbehandlingsskik og omsorgsprincippet, for så vidt som han på intet tidspunkt har kunnet få kendskab til, at han ville blive ansat i en lønklasse under den, der var angivet i stillingsopslaget, eller under den, der var knyttet til hans stilling som afdelingschef, hvilket gælder så meget desto mere som kommissærkollegiets afgørelse af 7. juli 2004 om at udnævne ham til direktør ikke indeholdt nogen oplysning om hans indplacering, og den anfægtede afgørelse ikke angav det specifikke retlige grundlag for hans indplacering.
61 Sagsøgeren har anført, at spørgsmålet om hans indplacering var så uklart, at GD »Personale og Administration« fandt det hensigtsmæssigt at rådføre sig med Den Juridiske Tjeneste, der var længe om at afgive en udtalelse.
62 Kommissionen har anført, at sagsøgerens argument om, at den anfægtede afgørelse ikke udtrykkeligt henviser til artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, ikke påvirker afgørelsens berettigelse, men blot har karakter af et klagepunkt med hensyn til afgørelsens begrundelse, der i overensstemmelse med fast retspraksis kan suppleres med den begrundelse, der er anført i svaret på klagen. Desuden udgør det lange tidsrum, der er hengået mellem sagsøgerens tiltrædelse af tjenesten og den formelle vedtagelse af den anfægtede afgørelse, samt inddragelsen af Den Juridiske Tjeneste ikke omstændigheder, der kan drage lovligheden af den anfægtede afgørelse i tvivl.
Rettens bemærkninger
63 Det bemærkes indledningsvis, at vedtægtens bilag XIII, der har til formål at fastsætte »overgangsforanstaltninger« som følge af ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004, ikke indeholder nogen bestemmelse, der regulerer situationen for en tjenestemand, der er udnævnt til en højere stilling efter den 1. maj 2004 efter en ansættelsesprocedure indledt i henhold til vedtægtens artikel 29, stk. 2, før denne dato.
64 Hverken artikel 5, stk. 5, i vedtægtens bilag XIII, som sagsøgeren har påberåbt sig, eller det nævnte bilags artikel 12, stk. 3, som Kommissionen har anvendt analogt på det foreliggende tilfælde, finder umiddelbart anvendelse i en sådan situation.
65 Disse bestemmelser vedrører nemlig udelukkende muligheden for at besætte en ledig stilling ved en institution ved en forfremmelse i medfør af vedtægtens artikel 29, stk. 1, litra a), nr. iii), for så vidt angår artikel 5, stk. 5, i vedtægtens bilag XIII eller af udvælgelsesproceduren for så vidt angår samme bilags artikel 12, stk. 3.
66 Selv om artikel 5, stk. 5, i vedtægtens bilag XIII generelt henviser til en tjenestemand i lønklasse A3 den 30. april 2004, der »udnævnes« til direktør efter denne dato, præciseres det, at den pågældende »forfremmes« til den nærmeste højere lønklasse, og at vedtægtens artikel 46, sidste led, ikke finder anvendelse.
67 Det må imidlertid fastslås, at ansættelsesproceduren i vedtægtens artikel 29, stk. 2, der rent faktisk blev fulgt i dette tilfælde, hverken vedrører forfremmelse i egentlig forstand eller – således som det fremgår af selve bestemmelsens ordlyd – udvælgelsesproceduren.
68 Ikke desto mindre rejser sagsøgerens tilfælde spørgsmålet om fastsættelse af hans indplacering, der, trods de manglende specifikke bestemmelser i vedtægten, ikke kan lades ubesvaret af administrationen. Selv om artikel 5, stk. 5, eller artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII ikke som sådanne finder anvendelse, er det ikke udelukket, at den ordning, der er fastsat i den ene eller den anden af disse bestemmelser, kan komme i betragtning i det foreliggende tilfælde under anvendelse af et af de generelle principper i EF’s tjenestemandsret, såsom dem, der er nævnt i det tredje eller det fjerde anbringende.
69 I denne forbindelse bemærkes, at sagsøgeren, der var indplaceret i lønklasse A3, løntrin 7, den 30. april 2004 (omdøbt til A*14, løntrin 7, den 1. maj 2004 i medfør af artikel 2, stk. 1, i vedtægtens bilag XIII), blev udnævnt til direktør efter en ansættelsesprocedure i henhold til vedtægtens artikel 29, stk. 2, og indplaceret i lønklasse A*14, løntrin 2, dvs. i den samme lønklasse som før, men på et lavere løntrin.
70 Henset til princippet om, at enhver tjenestemand skal have adgang til at gøre karriere inden for sin institution, skal det først undersøges, om en sådan indplacering med rimelighed kan begrundes, eller om det som hævdet af sagsøgeren påhvilede ansættelsesmyndigheden at indplacere ham i den nærmeste højere lønklasse, dvs. A*15.
71 For det første har Domstolen og Retten i Første Instans fastslået princippet om, at enhver tjenestemand skal have adgang til at gøre karriere inden for sin institution i forbindelse med den prioritering, der er fastsat i vedtægtens artikel 29, stk. 1, hvorefter det påhviler ansættelsesmyndigheden, når den påtænker at besætte ledige stillinger, først at tage mulighederne for forfremmelse og forflyttelse inden for institutionen i betragtning og dernæst, efter denne undersøgelse, mulighederne for gennemførelse af udvælgelsesprøver inden for institutionen (Domstolens dom af 13.12.1984, forenede sager 20/83 og 21/83, Vlachos mod Domstolen, Sml. s. 4149, præmis 19, 23 og 24, samt dom afsagt af Retten i Første Instans den 19.2.1998, sag T-3/97, Campogrande mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 89, og II, s. 215, præmis 65, og den 23.4.2002, sag T-372/00, Campolargo mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 49, og II, s. 223, præmis 91 og 92).
72 Dette betyder imidlertid ikke, at princippet om, at enhver tjenestemand skal have adgang til at gøre karriere inden for sin institution, kun kommer til udtryk i den prioritering, der er fastsat i vedtægtens artikel 29, stk. 1.
73 Det skal for det andet fremhæves, at vedtægtens artikel 29, stk. 2, er blevet fortolket således, at den – undtagelsesvis ganske vist – giver tjenestemændene og de øvrige ansatte mulighed for at opnå en udnævnelse til en højere stilling og således et avancement i deres karriere. Den ansættelsesprocedure, der er fastsat i denne bestemmelse, tager nemlig ikke kun sigte på ansættelse af personer, der endnu ikke er i Fællesskabernes tjeneste, men ligeledes på tjenestemænd og øvrige ansatte, der allerede er i aktiv tjeneste. Således som Domstolen har fastslået i sin dom af 5. december 1974 (sag 176/73, Van Belle mod Rådet, Sml. s. 1361, præmis 10) er det hverken rimeligt eller i overensstemmelse med tjenestens interesse, at den pågældende procedure kun finder anvendelse i forhold til ansøgere, der ikke er tjenestemænd, idet den erstatter en intern eller generel udvælgelsesprøve, som ansøgere, der er tjenestemænd, ikke ville kunne afskæres fra.
74 I lighed med en generel udvælgelsesprøve (dommen i sagen Van Belle mod Rådet, præmis 8) udgør den procedure, der er fastsat i vedtægtens artikel 29, stk. 2, med andre ord ikke udelukkende en ekstern ansættelsesprocedure i modsætning til en intern udvælgelsesprøve eller til en udnævnelse til en højere lønklasse ved hjælp af en forfremmelse, da den både er åben for ansøgere, der ikke er ansat ved fælleskabsinstitutionerne, og for andre ansøgere, der allerede er tjenestemænd eller ansatte.
75 Under disse omstændigheder kan man i modsætning til det af Kommissionen anførte ikke anse udnævnelsen af en tjenestemand i aktiv tjeneste til en højere stilling i medfør af vedtægtens artikel 29, stk. 2, for en ny ansættelse ved institutionen, der bevirker, at den pågældendes karriere afbrydes. I et sådant tilfælde må det snarere lægges til grund, at den procedure, ansættelsesmyndigheden har valgt, skal sidestilles med forfremmelsesproceduren, således som Domstolen har fastslået i præmis 23 i dommen i sagen Vlachos mod Domstolen vedrørende besættelse af en stilling ved en intern udvælgelsesprøve ved institutionen.
76 Når udnævnelsen af en tjenestemand til en højere stilling udgør et avancement i dennes karriere, kan udnævnelsen ikke, uden at princippet om, at enhver tjenestemand skal have adgang til at gøre karriere ved sin institution, tilsidesættes, således som dette princip er blevet gengivet i vedtægten, medføre en nedsættelse af den pågældendes lønklasse eller og følgelig i en nedsættelse i vederlag.
77 Det fremgår nemlig af tabellen over den månedlige grundløn, der er fastsat for hver lønklasse og -trin i vedtægtens artikel 66 og overgangsmæssigt i artikel 2 i vedtægtens bilag XIII, at ethvert avancement i karrieren eller i lønklasse normalt skal medføre en stigning i den månedlige grundløn og, hvis dette ikke er tilfældet, i det mindste en opretholdelse af størrelsen af det vederlag, den pågældende oppebar, før han blev udnævnt til en højere stilling. En sådan lønstigning er i øvrigt i overensstemmelse med det formål, der er angivet i tiende betragtning til forordning nr. 723/2004, og som er underforstået i vedtægtens artikel 46, der bestemmer, at tjenestemanden ved en forfremmelse indplaceres i første eller andet løntrin i den højere lønklasse.
78 For det tredje skal det derefter afgøres, hvilken indplacering sagsøgeren henset til ovenstående bemærkninger rent faktisk skulle være blevet tildelt som følge af hans udnævnelse til direktør.
79 Hertil bemærkes, at en direktørstilling kan besættes i lønklasse A*14 og lønklasse A* 15 i overensstemmelse med vedtægtens bilag XIII.1 (»Stillingsbetegnelser i overgangsperioden«). Da den særlige ansættelsesprocedure i vedtægtens artikel 29, stk. 2, når der er tale om en tjenestemand eller ansat i aktiv tjeneste, kan sidestilles med en forfremmelse, således som det fremgår af denne doms præmis 75, må man anvende den løsning, fællesskabslovgiver selv har valgt i artikel 5, stk. 5, i vedtægtens bilag XIII, og således foretage en indplacering i »den nærmeste højere lønklasse«, dvs. i det foreliggende tilfælde i lønklasse A*15, da sagsøgeren var afdelingschef i lønklasse A*14, før han blev udnævnt til direktør, hvilket er i overensstemmelse med samme bilags artikel 7, stk. 5.
80 En sådan løsning er så meget desto mere korrekt, som den er i overensstemmelse med institutionens omsorgspligt, der ifølge fast retspraksis bl.a. indebærer, at den kompetente myndighed ved afgørelsen af en tjenestemands situation skal tage alle de forhold i betragtning, som kan antages at være bestemmende for dens afgørelse, og hermed skal tage hensyn ikke blot til tjenestens interesse, men også til vedkommende tjenestemands interesse (Domstolens dom af 29.6.1994, sag C-298/93 P, Klinke mod Domstolen, Sml. I, s. 3009, præmis 38, samt dom afsagt af Retten i Første Instans den 20.6.1990, sag T-133/89, Burban mod Parlamentet, Sml. II, s. 245, præmis 27, og den 1.6.1999, forenede sager T-114/98 og T-115/98, Rodríguez Pérez m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 97, og II, s. 529, præmis 32). I det foreliggende tilfælde havde sagsøgeren en berettiget interesse – der ikke er i strid med de gældende vedtægtsbestemmelser – i, at hans vederlag ikke blev nedsat, efter at han blev udnævnt til en højere stilling som anerkendelse af hans personlige fortjeneste.
81 Hvad endelig angår udfaldet af undersøgelsen vedrørende genoprettelse af sagsøgerens karriere må det fastslås, at dette spørgsmål henhører under de foranstaltninger, Kommissionen skal træffe for at sikre opfyldelsen af denne dom.
82 Henset til det anførte må det konkluderes, at ansættelsesmyndigheden har tilsidesat princippet om, at enhver tjenestemand skal have adgang til at gøre karriere ved sin institution, idet den har tildelt sagsøgeren, der blev udnævnt til en højere stilling efter den 1. maj 2004 efter en ansættelsesprocedure, der var indledt før denne dato i medfør af vedtægtens artikel 29, stk. 2, en indplacering i lønklasse og på et løntrin, der var lavere end den indplacering, han havde før sin udnævnelse.
83 Følgelig bør den anfægtede afgørelse annulleres, uden at det er fornødent at behandle hverken de øvrige argumenter, der er fremsat til støtte for det første, det tredje og det fjerde anbringende, eller det andet anbringende og den ulovlighedsindsigelse, der er rejst vedrørende artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII.
Sagens omkostninger
84 Således som Retten har fastslået i sin dom af 26. april 2006, Falcione mod Kommissionen (sag F-16/05, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 77-86), er det, så længe EU-Personalerettens procesreglement og navnlig de særlige bestemmelser vedrørende sagsomkostninger ikke er trådt i kraft, kun procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans, der finder tilsvarende anvendelse på EU-Personaleretten i henhold til artikel 3, stk. 4, i Rådets afgørelse 2004/752/EF, Euratom af 2. november 2004 om oprettelse af en ret for EU-personalesager (EUT L 333, s. 7), indtil EU-Personalerettens procesreglement træder i kraft.
85 I henhold til artikel 87, stk. 2, i procesreglementet for Retten i Første Instans pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Kommissionen har tabt sagen, pålægges Kommissionen derfor at betale sagens omkostninger.
86 I henhold til artikel 87, stk. 4, i samme procesreglement bærer de medlemsstater og institutioner, der er indtrådt i en sag, deres egne omkostninger. Rådet, der er indtrådt i sagen, betaler følgelig sine egne omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Anden Afdeling)
1) Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse af 18. maj 2005 om indplacering af Joao da Silva som direktør i lønklasse A*14, løntrin 2, annulleres.
2) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler Joao da Silvas omkostninger og bærer sine egne omkostninger.
3) Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.
Van Raepenbusch | Boruta | Kanninen |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 28. juni 2007.
W. Hakenberg | | S. Van Raepenbusch |
Justitssekretær | | Afdelingsformand |
Denne afgørelse samt de afgørelser fra Fællesskabets retsinstanser, der er nævnt heri, og som endnu ikke er trykt i Samling af Afgørelser, er tilgængelige på Domstolens hjemmeside: www.curia.europa.eu