Appel iværksat den 30. januar 2020 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 20. november 2019 i sag T-502/16, Stefano Missir Mamachi di Lusignano m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-54/20 P)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved B. Schima, T.S. Bohr og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Stefano Missir Mamachi di Lusignano i egenskab af arving til Livio Missir Mamachi di Lusignano, Anne Jeanne Cécile Magdalena Maria Sintobin i egenskab af arving til Livio Missir Mamachi di Lusignano, Maria Letizia Missir Mamachi di Lusignano i egenskab af arving til Livio Missir Mamachi di Lusignano, Carlo Amedeo Missir Mamachi di Lusignano, Giustina Missir Mamachi di Lusignano, Tommaso Missir Mamachi di Lusignano og Filiberto Missir Mamachi di Lusignano

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves, for så vidt som Retten tilpligtede Kommissionen at erstatte den ikke-økonomiske skade, som Maria Letizia Missir og Stefano Missir havde lidt som følge af Alessandro Missirs død.

Domstolen træffer afgørelse i sagen, og Kommissionen frifindes i søgsmålet i første instans.

Stefano Missir og Maria Letizia Missir tilpligtes at betale sagsomkostningerne i denne sag og i sagen i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har Kommissionen fremsat to anbringender.

Det første anbringende er opdelt i to led. Med det første led gøres det gældende, at der er begået en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af begrebet person, »der er omfattet af« vedtægten. Dette første led vedrører den appellerede doms præmis 48-64. Med det andet led gøres det subsidiært gældende, at der er sket en retlig fejl, idet Retten på grundlag af vedtægten tilkendte broderen og søsteren til en afdød tjenestemand erstatning for en ikke-økonomiske skade. Dette led vedrører den appellerede doms præmis 134 og 135.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af begrundelsespligten, idet Kommissionen tilpligtedes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, som broderen og søsteren til en afdød tjenestemand har lidt som følge af sidstnævntes død. Dette andet anbringende vedrører den appellerede doms præmis 154-168, 171, 172 og 181.

____________