RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Anden Afdeling)

28. januar 2013

Sag F-100/12

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – artikel 34, stk. 1, i procesreglementet – appelskrift indgivet pr. fax inden for søgsmålsfristen og underskrevet ved hjælp af et stempel, som gengav en advokats underskrift eller ved hjælp af en anden gengivelsesmetode – sagen anlagt for sent – åbenbart afvisningsgrundlag«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106a, hvorunder Luigi Marcuccio har nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens stiltiende afslag på hans erstatningskrav af 30. juni 2011. Forud for indleveringen af appelskriftet pr. brev blev der pr. fax den 21. september 2012 indleveret et dokument, der var et kopi af dette appelskrift.

Udfald: Sagen afvises. Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

Retslig procedure – stævning – formkrav – en advokats håndskrevne underskrift – materiel bestemmelse, der håndhæves strengt – stævning indgivet pr. fax – advokatens underskrift påført med et stempel eller ved hjælp af en anden gengivelsesmetode – datoen for modtagelsen af faxen kan ikke tages i betragtning ved en vurdering af, om søgsmålsfristen er overholdt – indlevering af det behørigt underskrevne appelskrift efter fristens udløb – åbenbart afvisningsgrundlag

(Statutten for EF-Domstolen, art. 21; Personalerettens procesreglement, art. 34, stk. 1; Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 3)

Kravet om, at et processkrift skal være påført en underskrift, som udelukkende kan påføres af en partsrepræsentant i henhold til Personalerettens procesreglements artikel 34, stk. 1, første afsnit, har ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger til formål at sikre stævningens autenticitet og at udelukke risikoen for, at underskriften i virkeligheden ikke hidrører fra den person, der har beføjelse til at skrive under. Dette krav må herefter anses for at udgøre en væsentlig formforskrift, der må anvendes strengt med den virkning, at en manglende overholdelse medfører, at sagen må afvises. Det følger heraf, at denne indirekte og mekaniske måde at »skrive under« på ved påføring af et stempel, der gengiver den af sagsøgeren befuldmægtigede advokats underskrift, ikke i sig selv gør det muligt at fastslå, at det nødvendigvis er advokaten selv, der har underskrevet det omtvistede processkrift.

Et appelskrift, der er indgivet pr. fax og underskrevet ved hjælp af et stempel, som gengiver en advokats underskrift, eller ved hjælp af en anden gengivelsesmetode, bærer følgelig ikke sagsøgerens advokats originale underskrift, hvilket er i strid med artikel 34, stk. 1, første afsnit, i Personalerettens procesreglement, og appellen skal derfor afvises.

Heraf følger, at datoen for modtagelsen af et dokument, der er fremsendt pr. fax, ikke kan tages i betragtning ved en vurdering af, om søgsmålsfristen i vedtægtens artikel 91, stk. 3, er overholdt, og det eneste appelskrift, der kan taget i betragtning i denne henseende, er det, der er indleveret til Personalerettens Justitskontor, og som er påført sagsøgerens advokats underskrift.

Hvis et appelskrift indleveres til Justitskontoret efter udløbet af søgsmålsfristen, skal det anses for at være indleveret for sent, hvorfor sagen afvises.

(jf. præmis 19, 20, 25 og 26)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 23. maj 2007, sag T-223/06 P, Parlamentet mod Eistrup, præmis 51 og 52