PERSONALERETTENS KENDELSE (Anden Afdeling)

19. juli 2011

Sag F-127/10

Eberhard Bömcke

mod

Den Europæiske Investeringsbank

»Intervention – hovedsagen kan ikke antages til realitetsbehandling – partsevne – genstanden for intervention – interesse i at intervenere – valg afholdt efter en personalerepræsentants fratræden ex officio«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF og i henhold til artikel 41 i personalevedtægten for Den Europæiske Investeringsbank, hvorunder Eberhard Bömcke principalt har nedlagt påstand om annullation af den retsakt, hvorved valgkontoret den 8. december 2010 fastslog, at der var valgt en ny personalerepræsentant som følge af hans fratræden ex officio.

Udfald:      Begæringen om intervention fra personalerepræsentationen ved Den Europæiske Investeringsbank (EIB) forkastes. Jean-Pierre Bodson, Evangelos Kourgias, Manuel Sutil og Patrick Vanhoudt gives tilladelse til at intervenere i sag F-105/10, Bömcke mod EIB, til støtte for EIB’s påstande. Begæringerne om fortrolig behandling af visse sagsakter eller dele af sagsakter i den sag, der er indgivet af Eberhard Bömcke og af EIB, accepteres foreløbigt. Justitssekretæren fremsender til de parter, der har fået tilladelse til at intervenere, en ikke-fortrolig version af hvert af de processkrifter, der er forkyndt for parterne. Der fastsættes en frist for de parter, der har fået tilladelse til at intervenere, til at fremsætte deres eventuelle indsigelser vedrørende begæringen om fortrolig behandling. Afgørelsen om rigtigheden af denne begæring udsættes. Der fastsættes en frist for de parter, der har fået tilladelse til at intervenere, til at fremsætte et interventionsindlæg, med forbehold af muligheden for efterfølgende i givet fald at supplere dette efter en afgørelse om rigtigheden af begæringen om fortrolig behandling. Personalerepræsentationen ved EIB bærer sine egne omkostninger. Afgørelsen om sagsøgernes omkostninger udsættes.

Sammendrag

1.      Retspleje – intervention – virkningerne af, at hovedsagen ikke kan antages til realitetsbehandling

2.      Retspleje – intervention – personer med berettiget interesse – personalerepræsentationen ved Den Europæiske Investeringsbank – manglende partsevne – afvisning

3.      Retspleje – intervention – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – direkte og aktuel interesse – tvist om valg af personalerepræsentanter ved en institution – status som vælger

1.      Selv om en begæring om intervention kan forkastes, når hovedsagen er af en sådan karakter, at den skal afvises, uden at der indledes en behandling af sagens realitet, forudsætter denne løsning, at det er åbenbart, at hovedsagen skal afvises.

(jf. præmis 6)

2.      En tredjemand kan kun gives tilladelse til at intervenere, hvis han har partsevne. Hvad angår andre personer end fysiske personer, som det er tilfældet for personalerepræsentationen ved Den Europæiske Investeringsbank, anerkender retspraksis, at de har partsevne, hvis de enten har status som juridisk person i henhold til den ret, der finder anvendelse på deres stiftelse, eller i det mindste råder over faktorer, som danner grundlag herfor, bl.a. autonomi og, endog begrænset, ansvar.

Selv om de regler, der finder anvendelse på Den Europæiske Investeringsbank, anerkender eksistensen af personalerepræsentationen, fremgår det af samme regler, at nævnte personalerepræsentation varetager de opgaver, der i institutioner, der er underlagt tjenestemandsvedtægten, tilkommer personaleudvalget. Personaleudvalget er imidlertid en institution, der har karakter af et internt organ, og har derfor ikke partsevne. Da ingen af de bestemmelser, der finder anvendelse på personalerepræsentationen, begrunder, at der træffes en anden afgørelse for dens vedkommende, må det antages, at nævnte personalerepræsentation ikke har partsevne.

(jf. præmis 10-12)

3.      For så vidt angår de personalerepræsentative organer ved en institution har enhver vælger en direkte og aktuel interesse i, at valget foregår på vilkår og på grundlag af et valgsystem, som er i overensstemmelse med de vedtægtsbestemmelser, som den pågældende valgprocedure er underlagt, idet dette nødvendigvis medfører overholdelse af varigheden af de valgte repræsentanters mandater, således at ophøret af en personalerepræsentants mandat principielt medfører afholdelse af valg. I tvisten vedrørende en personalerepræsentants fratræden ex officio udleder en ansat således af hans status af vælger en søgsmålsinteresse, der er tilstrækkelig til at begrunde, at et søgsmål eller en intervention antages til realitetsbehandling. Den pågældendes status af vælger er alene tilstrækkeligt bevis for, at han ikke handler udelukkende i lovens eller institutionens interesse.

(jf. præmis 19 og 20)