Language of document :

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. oktober 2015 – »Sveda« UAB mod Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas – Litauen)

(Sag C-126/14)

delse af oplevelsessti som middel til at gennemføre afgiftspligtige transaktioner)Processprog: litauiskDen forelæggende retLietuvos vyriausiasis administracinis teismasParter i hovedsagenSagsøger: »Sveda« UABSagsøgt: Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijosProcesdeltager: Klaipėdos apskrities v

alstybinė mokesčių ins

pekcijaKonklusionAr

tikel 168 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om de

t fælles merværdiafgif

tssystem skal fortolkes således, at den under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende giver en afgiftspligtig person ret til at fradrage indgående merværdiafgift for erhvervelse eller

saktioner)Processprog: litauiskDen forelæggende retLietuvos vyria

usiasis adm

inistracinis teismasParter i hovedsagenSagsøger: »Sveda« UABSagsøgt: Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijosProcesdeltager: Klaipėdos apskrities valstybinė mokesčių inspekcijaKonklusionArtikel 168 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende giver en afgiftspligtig person ret til at fradrage indgående merværdiafgift for erhvervelse eller produktion af investeringsgoder med henblik på en påtænkt økonomisk virksomhed knyttet til fritidsturisme i landdistrikter, som dels er direkte beregnet til offentlighedens gratis anvendelse, dels kan være et middel til gennemførelse af afgiftspligtige transaktioner, hvis der er fastslået en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de udgifter, der er knyttet til de indgående transaktioner, og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, eller hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve på grundlag af objektive forhold.

____________

1 EUT C 175 af 10.6.2014.