Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 6. august 2018 – Fédération des fabricants de cigares mod Premier ministre og Ministre des Solidarités et de la Santé

(Sag C-517/18)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fédération des fabricants de cigares

Sagsøgt: Premier ministre, Ministre des Solidarités et de la Santé

Andre parter: Société nationale d’exploitation industrielle des tabacs et allumettes (SEITA)

Præjudicielle spørgsmål

Skal bestemmelserne i artikel 13, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 1 fortolkes således, at de forbyder brugen på enkeltpakninger, ydre emballager og på tobaksvarer af ethvert varemærkenavn, der henviser til visse kvaliteter, uanset dets bekendthedsgrad?

Er direktivets artikel 13, stk. 1 og 3, afhængig af den fortolkning, der skal anlægges heraf ‒ for så vidt som disse bestemmelser finder anvendelse på navne og varemærker ‒ i overensstemmelse med ejendomsretten, ytringsfriheden, retten til at oprette og drive virksomhed samt proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet?

I tilfælde af at det foregående spørgsmål besvares bekræftende: Er bestemmelserne i direktivets artikel 13, stk. 1 og 3, sammenholdt med bestemmelserne i samme direktivs artikel 24, stk. 2, i overensstemmelse med ejendomsretten, ytringsfriheden, retten til at oprette og drive virksomhed samt proportionalitetsprincippet?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127, s. 1)