PERSONALERETTENS KENDELSE (Anden Afdeling)
10. maj 2011
Sag F-59/10
Yvette Barthel m.fl.
mod
Den Europæiske Unions Domstol
»Personalesag – processuelle stridsspørgsmål – formalitetsindsigelse – forsinket indgivelse af klage – afvisning«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Yvette Barthel, Marianne Reiffers og Lieven Massez har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen om afslag på deres ansøgning om fra den 20. december 2006 at oppebære tillæg for arbejde i skifteholdstjeneste som omhandlet i artikel 1, stk. 1, første led, i Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 300/76 af 9. februar 1976 om fastsættelse af de berettigede kategorier og af betingelserne for ydelse af tillæg samt satserne herfor, til tjenestemænd, som skal udføre deres arbejde i skifteholdstjeneste (EFT L 38, s. 1), som ændret bl.a. ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1873/2006 af 11. december 2006.
Udfald: Sagen afvises. Den Europæiske Unions Domstol bærer sine egne omkostninger og betaler sagsøgernes omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – frister – ufravigelighed
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
2. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – stiltiende afvisning af en uomtvistet ansøgning inden for fristen – efterfølgende udtrykkelig afgørelse – bekræftende akt
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
3. Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – indstilling vedtaget efter en stiltiende afgørelse om afvisning af en ansøgning
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
4. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – frister – retstab – undskyldelig vildfarelse – begreb
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91) )
5. Retspleje – sagsomkostninger – udgifter – inddragelse af billighedshensyn
(Personalerettens procesreglement, art. 87, stk. 2, og art. 88)
1. De frister for indgivelse af klager og søgsmål, der er fastsat i vedtægtens artikel 90 og 91, og som er indført med henblik på at sikre klarhed og retssikkerhed og undgå enhver forskelsbehandling eller vilkårlighed i retsplejen, er ufravigelige og kan ikke ændres af parterne eller af EU’s retsinstanser, som, endog af egen drift, skal efterprøve, om fristerne er overholdt.
(jf. præmis 22)
Henvisning til:
Domstolen: 29. juni 2000, sag C-154/99 P, Politi mod Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, præmis 15
Retten: 15. januar 2009, sag T-306/08 P, Braun-Neumann mod Parlamentet, præmis 36
Personaleretten: 12. maj 2010, sag F-13/09, Peláez Jimeno mod Parlamentet, præmis 18
2. En afgørelse om udtrykkelig afvisning af en ansøgning, der påfølger en stiltiende afvisning af samme ansøgning, er en rent bekræftende retsakt.
(jf. præmis 25)
Henvisning til:
Personaleretten: 8. juli 2009, sag F-62/08, Sevenier mod Kommissionen, præmis 33-40, stadfæstet efter appel ved Rettens dom af 8. juli 2010, sag T-368/09 P, Sevenier mod Kommissionen, præmis 28-37
3. Når administrationen, efter at der er truffet en stiltiende afgørelse om afvisning, foretager en intern høring, er den indstilling, som bekræfter den holdning, som oprindeligt blev truffet af ophavsmanden til den stiltiende afgørelse, uden at afdække en ny retlig eller faktisk omstændighed, som administrationen ikke havde kendskab til på tidspunktet for vedtagelsen af den stiltiende afgørelse om afvisning, ikke en ny begrundelse, som kan føre til, at administrationen foretager en fornyet prøvelse af den stiltiende afgørelse.
(jf. præmis 27)
4. I forbindelse med EU-rettens klage- og søgsmålsfrister skal begrebet undskyldelig vildfarelse, som gør det muligt at fravige disse frister, fortolkes indskrænkende, og det omfatter kun usædvanlige omstændigheder, navnlig tilfælde, hvor den pågældende institution har udvist en adfærd, der enten i sig selv eller i afgørende omfang må antages at kunne fremkalde en vildfarelse hos en borger i god tro, der udviser den agtpågivenhed, der kan kræves af en normalt påpasselig person.
(jf. præmis 28)
Henvisning til:
Personaleretten: 15. december 2009, sag F-8/09, Apostolov mod Kommissionen, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis
5. I medfør af artikel 87, stk. 2, i Personalerettes procesreglement kan Personaleretten, såfremt dette findes rimeligt, træffe bestemmelse om, at den tabende part kun pålægges at betale en del af sagens omkostninger eller slet ikke pålægges at betale sagsomkostninger. I henhold til artikel 88 i samme procesreglement kan det pålægges endog en vindende part helt eller delvist at betale sagens omkostninger, såfremt det synes berettiget, henset til denne parts forhold, også forud for sagsanlægget.
Disse bestemmelser skal anvendes, og institutionen, som er den vindende part, skal pålægges at bære sagens omkostninger i det tilfælde, hvor den ikke har udvist agtpågivenhed i forbindelse med den administrative procedure ved at lade fristen på fire måneder, jf. vedtægtens artikel 90, stk. 1, udløbe, før den traf en udtrykkelig afgørelse om afvisning af den af den pågældende tjenestemand forelagte ansøgning.
(jf. præmis 32-35)
Henvisning til:
Personaleretten: 28. juni 2006, sag F-27/05, Le Maire mod Kommissionen, præmis 53