RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Første Afdeling)

23. oktober 2013

Sag F-7/12

Aristidis Psarras

mod

Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)

»Personalesag – midlertidigt ansat – bedømmelse – bedømmelsesåret 2009 – karriereudviklingsrapport – påstand om annullation af karriereudviklingsrapport – akt, der indeholder et klagepunkt – søgsmål, der åbenbart må afvises«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Aristidis Psarras har nedlagt påstand om annullation af hans karriereudviklingsrapport for 2009 og om annullation af afgørelsen truffet af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) den 16. november 2010 om fastsættelse af listen over omklassificerede ansatte i forbindelse med omklassificeringen 2010.

Udfald:      Sagen afvises. Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Aristidis Psarras har afholdt i sagen.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – akt, der indeholder et klagepunkt – præceptiv karakter – rettens efterprøvelse af egen drift

(Art. 263 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 91)

2.      Tjenestemandssager – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – afgørelse om fastsættelse af listen over omklassificerede midlertidigt ansatte – omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

1.      Det er en afgørende forudsætning for, at et annullationssøgsmål i henhold til bestemmelserne i artikel 263 TEUF eller vedtægtens artikel 91 kan antages til realitetsbehandling, at der foreligger en retsakt, der kan efterprøves, og den omstændighed, at forudsætningen ikke er opfyldt, kan fastslås af egen drift af Unionens retsinstanser. Det følger heraf, at et søgsmål om annullation af en karriereudviklingsrapport, som ikke var endeligt udfærdiget, og som følgelig ikke eksisterede på tidspunktet for anlæggelsen af søgsmålet, må afvises.

(jf. præmis 36, 43 og 47)

Henvisning til:

Domstolen: 4. juni 1986, sag 78/85, Groupe des droites européennes mod Parlamentet, præmis 11; 7. oktober 1987, sag 248/86, Brüggemann mod CES, præmis 6

Retten i Første Instans: 10. juli 1990, sag T-64/89, Automec mod Kommissionen, præmis 41; 18. november 1992, sag T-16/91, Rendo m.fl. mod Kommissionen, præmis 39

2.      Ifølge artikel 1, stk. 2, i afgørelsen truffet af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed om fastsættelse af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43 og til artikel 15 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte er omklassificering en forfremmelse fra den lønklasse, der indehaves, til den umiddelbart højere lønklasse i samme ansættelsesgruppe. I overensstemmelse med artikel 10, stk. 10, i nævnte afgørelse udfærdiges listen over omklassificerede midlertidigt ansatte af ansættelsesmyndigheden.

Det følger heraf, at afgørelsen fra denne myndighed om udfærdigelse af listen over omklassificerede midlertidigt ansatte udgør en endelig afgørelse, for så vidt som den identificerer de midlertidigt ansatte, som omklassificeres i forbindelse med den pågældende omklassificeringsrunde. Det er derfor på tidspunktet for offentliggørelsen af denne liste, at de midlertidigt ansatte, som er af den opfattelse, at de skal forfremmes, sikkert og definitivt får kendskab til vurderingen af deres fortjenester og kan konstatere, at deres retsstilling berøres. Følgelig udgør en sådan afgørelse i princippet en akt, der indeholder et klagepunkt, som kan være genstand for et søgsmål anlagt af de midlertidigt ansatte, der er af den opfattelse, at den har forvoldt dem skade derved, at de ikke er blevet omklassificeret.

(jf. præmis 51 og 52)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 21. november 1996, sag T-144/95, Michaël mod Kommissionen, præmis 30 og 31; 28. september 2004, sag T-216/03, Tenreiro mod Kommissionen, præmis 47 og 48