Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Szekszárdi Járásbíróság (Ungarn) den 5. juni 2018 – Ágnes Weil mod Géza Gulácsi

(Sag C-361/18)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Szekszárdi Járásbíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ágnes Weil

Sagsøgt: Géza Gulácsi

Præjudicielle spørgsmål

1)    Skal artikel 53 i forordning (EU) nr. 1215/2012 1 fortolkes således, at retten i den medlemsstat, som har truffet retsafgørelsen, på begæring af en part automatisk skal udstede attesten vedrørende retsafgørelsen uden at efterprøve, om sagen er omfattet af forordning (EU) nr. 1215/2012?

2)    Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1215/2012 da fortolkes således, at et tilbagebetalingskrav mellem ugifte samlevende vedrører formueforhold mellem parterne i et forhold, der anses for at have (juridiske) virkninger svarende til et ægteskabs?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.12.2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351, s. 1).