Language of document :

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 10. marts 2009 - Giaprakis mod Regionsudvalget

(Sag F-106/07) 1

(Personalesag - tjenestemænd - vederlag - overførsel af en del af vederlaget uden for tjenestelandet - artikel 17, stk. 2, litra b), i bilag VII til den tidligere vedtægt - boligopsparing - tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb - betingelser - fejl ved overførslerne - åbenbar fejl)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Stavros Giaprakis (Bruxelles, Belgien) (ved avocat M.-A. Lucas)

Sagsøgt: Regionsudvalget for Den Europæiske Union (ved P. Cervilla, som befuldmægtiget, bistået af avocat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Annullation af afgørelsen af 21. november 2006 om at kræve de beløb tilbagebetalt, som sagsøgeren fik udbetalt som justeringskoefficient for den del af hans vederlag, der blev overført til Frankrig fra april 2004 til juni 2005, som følge af en angivelig manglende opfyldelse af betingelserne for en sådan overførsel - erstatningskrav

Konklusion

1)    Afgørelse truffet af Regionsudvalget for Den Europæiske Union den 21. november 2006 om tilbagebetaling af de beløb, der er fremkommet ved anvendelse af justeringskoefficienten på den del af S. Giaprakis' vederlag, der er overført til Frankrig fra april 2004 til juni 2005, i alt 1 246,06 EUR, annulleres.

2)    Regionsudvalget for Den Europæiske Union tilbagebetaler S. Giaprakis et beløb på 1 246,06 EUR forhøjet med morarenter fra tilbagesøgningen indtil den faktiske betaling til den af Den Europæiske Centralbank fastsatte sats for primære refinansieringsoperationer for den pågældende periode, forhøjet med 2 procentpoints.

3)    I øvrigt frifindes Regionsudvalget for Den Europæiske Union.

4)     Regionsudvalget for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 297 af 8.12.2007, s. 49.