Sag anlagt den 16. juni 2011 - Besselink mod Rådet

(Sag T-331/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Leonard Besselink (Utrecht, Nederlandene) (ved advokaterne O. Brouwer og J. Blockx)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse af 1. april 2011, om afslag på fuldstændig aktindsigt i dokument 9689/10 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43), som meddelt i skrivelse af 7. april 2011 til sagsøger med reference 04/c/01/11 annulleres.

Rådet for den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87 i Rettens procesreglement, herunder de omkostninger, der afholdes af eventuelle intervenienter.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført 3 anbringender.

1.    Ifølge det første anbringende blev den anfægtede afgørelse støttet på en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001, der vedrører offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser, idet

Rådet med urette ikke tog hensyn til den forfatningsmæssige karakter af det dokument, som sagsøgeren har anmodet om at få aktindsigt i

Sagsøgeren er af den opfattelse, at aktindsigt i dokument 9689/10 også kan støttes på ytringsfriheden i henhold til artikel 11 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder

Rådet undlod at tage hensyn til de særlige omstændigheder i sagen og dens særlige genstand, og

Rådet henviste urigtigt til hypotetiske negative følger af offentliggørelse for Unionens fremtidige forhandlinger.

2    Ifølge det andet anbringende blev artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1049/2001 anvendt ukorrekt og proportionalitetsprincippet blev tilsidesat, for så vidt som Rådet ikke foretog en vurdering af, om det var hensigtsmæssigt at give delvis aktindsigt og begrænse afslaget til de dele af dokument 9689/10, som var relevante og strengt nødvendige.

3.    Ifølge tredje anbringende opfyldte Rådet ikke sin pligt til at begrunde den anfægtede afgørelse tilstrækkeligt og passende.

____________