Sag anlagt den 22. oktober 2007 - Strack mod Kommissionen

(Sag F-119/07)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Guido Strack (Köln, Tyskland) (ved Rechtsanwalt H. Tettenborn)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelser af 30. maj 2005, 19. december 2006, 12. januar 2007 og 20. juli 2007 annulleres, for så vidt som der deri blev meddelt afslag på dels at gennemføre en uafhængig mæglingsprocedure vedrørende samtlige de konflikter, der består mellem sagsøgeren og Kommissionen, dels at træffe konfliktløsningsforanstaltninger.

Kommissionens afgørelser af 26. februar 2007 og 20. juli 2007 annulleres for så vidt som der derved blev meddelt afslag på udbetaling af et forskud efter artikel 19, stk. 4, i den fælles ordning vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren en skadeserstatning på et passende beløb, dog mindst 15 000 EUR, for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, herunder helbredsmæssige skade, sagsøgeren er blevet forvoldt ved de ovennævnte afgørelser, med tillæg af morarenter på 2 % over Den Europæiske Centralbanks rentesats for de primære markedsoperationer, som var gældende på de relevante tidspunkter fra tidspunktet for sagens anlæg.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har støttet sin første og anden påstand på en tilsidesættelse af den Kommissionen påhvilende omsorgsforpligtelse, af princippet om god forvaltningsskik, af forbuddet mod magtfordrejning og på åbenbare fejlskøn i Kommissionens afgørelser. Derudover har sagsøgeren vedrørende de første to påstande anført, at afgørelserne er i strid med artikel 25, stk. 2, 2. afsnit, i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter "tjenestemandsvedtægten"), og at de tilsidesætter hans grundlæggende rettigheder til fysisk integritet og respekt for privatlivet, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, og artikel 7 (og med hensyn til den anden påstand også i artikel 41 og 47) i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt i artikel 8 (og med hensyn til den anden påstand også i artikel 13) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Sagsøgeren gør yderligere med hensyn til den anden påstand gældende, at de anfægtede afgørelser er i strid med vedtægtens artikel 73 og med procedurereglerne i sikkerhedsforskrifterne ved ulykker og erhvervssygdomme, navnlig artikel 15 ff.

Til støtte for sin tredje påstand har sagsøgeren anført, at der som følge af Kommissionens tjenestefejl tilkommer ham en erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade i henhold til artikel 288, stk. 2, EF og i medfør af almindelige retsgrundsætninger.

Med sin fjerde påstand påstår sagsøgeren Kommissionen tilpligtet at betale sagens omkostninger, da den selv har fremprovokeret den foreliggende sag ved i afslaget på sagsøgerens klage at fremkomme med angiveligt usande udtalelser vedrørende lægeudvalgets angivelige stillingtagen.

____________