Language of document :

Sag anlagt den 2. november 2012 – ZZ mod Parlamentet

(Sag F-130/12)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne B. Cortese og A. Salerno)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om afslag på tildeling af dobbelt børnetilskud i medfør af vedtægtens artikel 67, stk. 3.

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen af 4. august 2008 truffet af chefen for Enheden for Individuelle Rettigheder om at betinge sagsøgerens ret til tildeling af dobbelt børnetilskud af, at »samtlige de specifikke udgifter, som kræves på grund af handicappets karakter og som påhviler« sagsøgeren overstiger 333,19 EUR pr. måned, samt af afgørelsen af 24. oktober 2008 truffet af chefen for Enheden for Individuelle Rettigheder om afvisning af i det foreliggende tilfælde at tildele dobbelt børnetilskud, som stadfæstet efter genoptagelse af sagen ved afgørelse af 5. december 2011 truffet af chefen for Enheden for Individuelle Rettigheder, som for sit vedkommende stadfæstet ved afgørelse af 20. juli 2012 truffet af Europa-Parlamentets generalsekretær om afslag på sagsøgerens klage, meddelt sidstnævnte den 23. juli 2012.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.