Appel iværksat den 9. november 2018 af Przedsiębiorstwo Produkcyjno-Handlowe »Primart« Marek Łukasiewicz til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 12. september 2018 i sag T-584/17 – Primart mod EUIPO

(Sag C-702/18 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Przedsiębiorstwo Produkcyjno-Handlowe »Primart« Marek Łukasiewicz (ved radca prawny J. Skołuda)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Bolton Cile España, SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom afsagt af Retten ophæves i sin helhed.

Afgørelse truffet den 22. juni 2017 af Fjerde Appelkammer (sag R 1933/2016-4) annulleres.

EUIPO og Bolton Cile España, SA tilpligtes at betale sagsomkostningerne for Retten og for appelkammeret, og EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

1)    Retten begik en fejl i den appellerede dom ved anvendelsen af artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 ¹ (nu artikel 95, stk. 1, i forordning 2017/1001 ² ) og artikel 65 i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 72 i forordning 2017/1001), idet den fastslog, at appellantens argumenter vedrørende det ældre varemærkes svage grad af særpræg i indsigelsessagen skulle forkastes, fordi de blev fremført første gang for Retten (præmis 87-90 i den appellerede dom).

Retten skal tage stilling til kendsgerninger og argumenter, selv om de fremføres første gang for Retten, hvis appelkammeret ved EUIPO ex officio burde have taget dem i betragtning.

Betydningen af en del af et varemærke på et EU-sprog er en velkendt kendsgerning og skal som sådan analyseres af kontoret ex officio. Argumenter herom skal derfor analyseres nøje af Retten, også ved at bedømme de argumenter, som fremføres første gang for den.

Sagsøgeren i sagen for Retten har ret til at stille spørgsmålstegn ved den bedømmelse af velkendte kendsgerninger, som er foretaget af appelkammeret ved EUIPO, også ved at fremføre nye argumenter for Retten og underbygge disse argumenter med beviser.

Ved ikke at bedømme kendsgerninger og argumenter, som kontoret skulle have taget i betragtning ex officio (herunder velkendte kendsgerninger vedrørende betydningen af de varemærker, som var genstand for indsigelsessagen) tilsidesatte Retten de almindelige procedureregler og nåede frem til en fejlagtig vurdering af spørgsmål, som var relevante i sagen ved appelkammeret.

2)    Hvis Retten har taget hensyn til den velkendte kendsgerning, at ordet »PRIMA« har en lovprisende betydning (som anført af indsigelsesafdelingen og appellanten) og betyder »første, førende/bedste, vigtigste, væsentligste«, burde den være nået frem til en anden konklusion vedrørende risikoen for forveksling af varemærket ES-2578815 »PRIMA« med varemærket EUTMA-013682299 »PRIMART MAREK ŁUKASIEWICZ«, idet den burde have fundet, at der ikke var risiko for forveksling af disse varemærker.

a.    De varemærker, som undersøges, er sammenfaldende hvad angår en bestanddel, som har en lav grad af særpræg, og som ikke har en selvstændig funktion i det anfægtede varemærke. Dette sammenholdt med en mellemhøj grad af visuel lighed, mangel på begrebsmæssig lighed og en lav grad af fonetisk lighed (eller endda mangel herpå) udelukker risikoen for forveksling af disse varemærker.

____________

¹     Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1).

²     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1).