Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 4. maj 2017 – straffesag mod Luc Vanderborght (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel - Belgien
(Sag C-339/15) 1
(Præjudiciel forelæggelse – artikel 56 TEUF – fri udveksling af tjenesteydelser – mund- og tandplejeydelser – national lov, der indeholder et absolut forbud mod reklame for mund- og tandplejeydelser – grænseoverskridende element – beskyttelse af den offentlige sundhed – proportionalitet – direktiv 2000/31/EF – informationssamfundstjenester – reklame på et websted – medlem af et lovreguleret erhverv – faglige regler – direktiv 2005/29/EF – urimelig handelspraksis – nationale bestemmelser om sundhed – nationale bestemmelser om lovregulerede erhverv)
Processprog: nederlansk
Den forelæggende ret
Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel
Part i hovedsagen
Luc Vanderborght
Konklusion
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der beskytter den offentlige sundhed og tandlægeerhvervets værdighed ved dels generelt og absolut at forbyde enhver form for reklame for mund- og tandplejeydelser, dels at fastsætte visse krav om beskedenhed i forhold til en tandlægepraksis’ skilte.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der generelt og absolut forbyder enhver reklame for mund- og tandplejeydelser, idet den forbyder enhver form for kommerciel kommunikation ad elektronisk vej, herunder gennem et websted oprettet af en tandlæge.
Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der generelt og absolut forbyder enhver form for reklame for mund- og tandplejeydelser.
____________1 EUT C 311 af 21.9.2015.