RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

26. juni 2013

Sag F-12/12

Rita Di Prospero

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – udnævnelse – udvælgelsesprøve bestået efter opfordring til at deltage med henblik på fuldbyrdelsen af en dom – forfremmelse i lønklassen med tilbagevirkende kraft«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Rita Di Prospero har nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens stiltiende afgørelse om afslag på hendes ansøgning om indplacering i lønklasse AD 11 med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2010 samt om erstatning af hendes økonomiske og ikke-økonomiske tab.

Udfald:      Europa-Kommissionens afgørelse af 18. oktober 2011 om at afslå Rita Di Prosperos ansøgning om indplacering i lønklasse AD 11 fra den 1. januar 2010 annulleres. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Rita Di Prosperos omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – tjenestemandssag – dom om annullation – retsvirkninger – annullation af en afgørelse truffet af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) om ikke at tillade en sagsøger at indgive ansøgning til en udvælgelsesprøve – sagsøger, som har bestået en anden udvælgelsesprøve med henblik på ansættelse i en lavere lønklasse – administrationens forpligtelse til at ansætte denne i en højere lønklasse med tilbagevirkende kraft

(Art. 266 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 3 og art. 31, stk. 1)

I tilfælde af, at Unionens retsinstanser annullerer en afgørelse truffet af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) om ikke at have tilladt en sagsøger at indgive ansøgning til en udvælgelsesprøve, nødvendiggør administrationens korrekte gennemførelse af denne afgørelse, at ansøgeren genplaceres i nøjagtigt den samme situation, som han ville have været i, såfremt han havde kunnet tilmelde sig til udvælgelsesprøven. I denne forbindelse gælder, at den omstændighed at tillade den berørte at indgive en ansøgning, ikke vil kunne anses for en tilstrækkelig gennemførelse af forpligtelsen ifølge artikel 266 TEUF, i det tilfælde, hvor han, efter at have bestået en anden udvælgelsesprøve, som blev afholdt parallelt, med henblik på ansættelse i en lavere lønklasse, ikke har kunnet blive ansat i den første udvælgelsesprøves højere lønklasse med virkning fra det tidspunkt, hvor de øvrige ansøgere til denne udvælgelsesprøve blev ansat.

Efter nævnte dom om annullation påhvilede det nemlig institutionen ved udøvelsen af sin skønsbeføjelse efter artikel 266 TEUF at foretage et valg mellem de forskellige foranstaltninger, som kunne komme på tale med henblik på at tilgodese tjenestens interesse og pligten til at erstatte det tab, som var påført sagsøgeren. Institutionen var forpligtet til at vedtage konkrete foranstaltninger med henblik på at fjerne retsvirkningerne af den ulovlighed, som var begået i forhold til ansøgeren, og skulle i medfør af vedtægtens artikel 3 tage hensyn til den væsentlige ændring af ansøgerens situation efter dommen om annullation, dvs. hans indtræden i tjenesten. Følgelig var der ingen hindring for, at institutionen udnævnte ansøgeren til den højere lønklasse i medfør af vedtægtens artikel 31, stk. 1, med tilbagevirkende kraft.

En administrativ retsakts tilbagevirkende kraft kan nemlig netop, når adressatens berettigede forventning er behørigt overholdt, udgøre en nødvendig foranstaltning med henblik på at sikre overholdelsen af et grundlæggende princip, i det foreliggende tilfælde princippet om effektive retsmidler.

(jf. præmis 31-36)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 8. oktober 1992, sag T-84/91, Meskens mod Parlamentet, præmis 78; 29. juni 2005, sag T-254/04, Pappas mod Regionsudvalget, præmis 44

Personaleretten: 11. september 2008, sag F-135/07, Smajda mod Kommissionen, præmis 48