Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af juge d’instruction du tribunal de grande instance de Paris (Frankrig) den 13. juni 2018 – straffesag mod YA og AIRBNB Ireland UC - procesdeltagere: Hotelière Turenne SAS, Pour un hébergement et un tourisme professionnel (AHTOP) og Valhotel

(Sag C-390/18)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Juge d’instruction du tribunal de grande instance de Paris

Parter i hovedsagen

YA og AIRBNB Ireland UC

Procesdeltagere: Hotelière Turenne SAS, Pour un hébergement et un tourisme professionnel (AHTOP) og Valhotel

Præjudicielle spørgsmål

Er ydelserne, der leveres i Frankrig af selskabet Airbnb Ireland UC via en elektronisk platform, som befinder sig i Irland, omfattet af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, der er fastsat i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 1 ?

Kan de restriktive regler vedrørende udøvelsen af erhvervet som ejendomsmægler i Frankrig, som er fastsat i lov nr. 70-9 af 2. januar 1970 om formidlingsvirksomhed vedrørende fast ejendom, den såkaldte Hoguet-lov, gøres gældende over for selskabet Airbnb Ireland UC

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.6.2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (EFT L 178, s. 1).