RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

25. juni 2014

Sag F-67/13

Philippe Rihn

mod

Den Europæiske Politienhed (Europol)

»Personalesag – Europols ansatte – Europolkonventionen – vedtægten for Europols personale – afgørelse 2009/371/JAI – anvendelse af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på Europols ansatte – ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt som midlertidigt ansat – afslag på at give en tidsubegrænset kontrakt som midlertidigt ansat«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, hvorunder Philippe Rihn har nedlagt påstand om annullation af afgørelserne, hvorved Den Europæiske Politienhed (Europol) afslog at ændre hans tidsbegrænsede kontrakt som midlertidigt ansat, der udløb den 31. marts 2012, til en tidsubegrænset kontrakt, og at forlænge nævnte kontrakt på ubestemt tid.

Udfald:      Europol frifindes. Philippe Rihn bærer sine egne omkostninger og betaler Den Europæiske Politienheds omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser – præcise løfter afgivet af administrationen

2.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt – administrationens skønsbeføjelse – administrationens omsorgspligt – hensyntagen til den berørte ansattes interesser – domstolskontrol – grænser

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 88)

1.      Retten til at kræve beskyttelse af den berettigede forventning omfatter enhver borger, som befinder sig i en situation, hvoraf det fremgår, at administrationen har givet anledning til berettigede forventninger hos ham ved at afgive præcise, ubetingede og samstemmende løfter, som stammer fra pålidelige og troværdige kilder.

(jf. præmis 41)

Henvisning til:

Personaleretten: dom Mendes mod Kommissionen, F-125/11, EU:F:2013:35, præmis 62

2.      Administrationen råder over et vidt skøn med hensyn til forlængelse af kontrakter, og i denne forbindelse skal Unionens retsinstansers kontrol være begrænset til spørgsmålet, om administrationen, henset til de måder og midler, der kunne lede til administrationens vurdering, har holdt sig inden for grænser, der ikke kan anfægtes, og ikke har anvendt sine beføjelser åbenbart fejlagtigt.

Derudover indebærer omsorgspligten bl.a., at den kompetente myndighed, når denne træffer afgørelse om en ansats situation, selv i forbindelse med udøvelsen af et vidt skøn skal tage hensyn til samtlige de forhold, der kan være afgørende for dens afgørelse. Det påhviler den herved at tage hensyn ikke blot til tjenestens interesse, men også til den pågældende tjenestemands eller ansattes interesse. Henset netop til omfanget af det skøn, som institutionerne råder over ved vurderingen af tjenestens interesse, skal Unionens retsinstansers kontrol begrænse sig til spørgsmålet om, hvorvidt den kompetente institution har holdt sig inden for rimelige grænser og ikke har anvendt sine skønsbeføjelser fejlagtigt.

(jf. præmis 52 og 53)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom BUPA m.fl. mod Kommissionen, T-289/03, EU:T:2008:29, præmis 221

Personaleretten: dom Gheysens mod Rådet, F-8/10, EU:F:2010:151, præmis 75