Language of document :

Appel iværksat den 21. februar 2019 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 12. december 2018 i sag T-684/14, Krka mod Kommissionen

(Sag C-151/19 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved B. Mongin, F. Castilla Contreras og C. Vollrath, som befuldmægtigede, og barrister D. Bailey)

Den anden part i appelsagen: Krka Tovarna Zdravil d.d.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Punkt 1-4 i konklusionen i Den Europæiske Unions Rets dom i sag T-684/14 ophæves.

Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret i henhold til artikel 61 i statutten for Domstolen.

Krka tilpligtes at betale Kommissionens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med det første anbringende gøres det gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Krka ikke var en kilde til konkurrencemæssigt pres på Servier på tidspunktet for de omhandlede aftaler.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at Retten begik retlige fejl ved bedømmelsen af, hvorvidt indholdet af og formålene med licensaftalen kunne tilskynde Krka til at acceptere restriktionerne i forligsaftalen.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der blev begået retlige fejl ved anvendelsen af begrebet konkurrencebegrænsende formål som omhandlet i artikel 101, stk. 1, TEUF.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at der blev begået retlige fejl ved Rettens analyse af parternes hensigter med det formål at anvende artikel 101 TEUF.

Med det femte anbringende gøres det gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at tage hensyn til licensens konkurrencefremmende virkninger på markeder, der ikke er omfattet af den overtrædelse af artikel 101, stk. 1, TEUF, der er fastslået i afgørelsen.

Med det sjette anbringende gøres det gældende, at Retten begik en retlig fejl ved bedømmelsen af genstanden for overdragelsesaftalen.

Med det syvende anbringende gøres det gældende, at Retten begik en retlig fejl ved anvendelsen af begrebet konkurrencebegrænsende virkning som omhandlet i artikel 101, stk. 1, TEUF.

____________