PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

18. oktober 2007

Sag F-112/06

Erika Krcova

mod

De Europæiske Fællesskabers Domstol

»Personalesag – tjenestemand på prøve – vedtægtens artikel 34 – afskedigelse af en tjenestemand på prøve – skønsbeføjelse – begrundelsespligt – omsorgspligt – princippet om god forvaltningsskik«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Erika Krcova har nedlagt påstand om annullation af Domstolens afgørelse af 17. oktober 2005 om afskedigelse af sagsøgeren ved udløbet af hendes prøvetid, samt om fornødent om annullation af Domstolens afgørelse af 16. september 2005 om forlængelse af sagsøgerens prøveperiode for anden gang med to måneder regnet fra den 1. august 2005, og af hendes tredje bedømmelsesrapport af 12. september 2005, der konkluderer, at hun ikke kan indstilles til udnævnelse som tjenestemand af ansættelsesmyndigheden.

Udfald: De Europæiske Fællesskabers Domstol frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ansættelse – prøvetid – udtalelse ved prøvetidens udløb – forsinkelse med udfærdigelsen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 34)

2.      Tjenestemænd – ansættelse – prøvetid – formål – vilkårene for prøvetidens afvikling

(Tjenestemandsvedtægten, art. 34)

3.      Tjenestemænd – ansættelse – prøvetid – bedømmelse af prøvetiden

(Tjenestemandsvedtægten, art. 34)

4.      Tjenestemænd – ansættelse – prøvetid – negativ vurdering af den berørte parts egnethed – forlængelse af prøvetiden og overflyttelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 34)

1.      Når en prøveansat tjenestemand har haft lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger til den bedømmelse, som er indeholdt i vedkommendes udtalelse vedrørende prøvetiden, er forsinkelser med hensyn til udfærdigelsen af denne udtalelse eller ved høringen af Bedømmelsesudvalget, uanset hvor beklagelig denne manglende overholdelse af kravene i vedtægtens artikel 34 måtte være, ikke af en sådan karakter, at udtalelsens gyldighed, eller i givet fald afgørelsen om afskedigelse, kan anfægtes.

(jf. præmis 35)

Henvisning til:

Domstolen, 8. oktober 1981, sag 175/80, Tither mod Kommissionen, Sml. s. 2345, præmis 13, 25. marts 1982, sag 98/81, Munk mod Kommissionen, Sml. s. 1155, præmis 8.

Retten, 1. april 1992, sag T-25/91, Kupka-Floridi mod ØSU, Sml. II, s. 1615, præmis 20; 5. marts 1997, sag T-95/96, Rozand-Lambiotte mod Kommissionen,Sml. Pers. I-A, s. 35, og II, s. 97, præmis 68; 21. september 1999, sag T-98/98, Tania Trigari-Venturin mod Centre de traduction des organes de l’Union européenne,Sml. Pers. I-A, s. 159, og II, s. 821, præmis 74.

2.      Selv om prøvetiden i henhold til vedtægtens artikel 34 ikke kan sidestilles med en uddannelsesperiode, er det ikke desto mindre nødvendigt, at den pågældende sættes i stand til i denne periode at vise sine evner. Dette krav er forbundet med principperne om god administration og ligebehandling samt med omsorgspligten, der er udtryk for den balance mellem gensidige rettigheder og forpligtelser, som vedtægten har etableret for forholdet mellem den offentlige myndighed og de offentligt ansatte. Dette krav betyder i realiteten, at tjenestemanden på prøve ikke blot skal have passende fysiske betingelser, men tillige hensigtsmæssige instrukser og råd under hensyntagen til beskaffenheden af det arbejde, han varetager, således at han sættes i stand til at tilpasse sig de særlige krav, som dette stiller.

(jf. præmis 48)

Henvisning til:

Domstolen, 12. december 1956, sag 10/55, Miranda Mirossevich mod Den Høje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 37 ff., org.ref.: Rec. s. 365, på s. 387 ff.; 15. maj 1985, sag 3/84, Patrinos mod ØSU, Sml. s. 1421, præmis 20 og 21.

Retten, Kupka-Floridi mod ØSU, præmis 44; 30. november 1994, sag T-568/93, Correia mod Kommissionen,Sml. Pers. I-A, s. 271, og II, s. 857, præmis 34; Rozand-Lambiotte mod Kommissionen, præmis 95; 27. juni 2002, forenede sager T-373/00, T-27/01, T-56/01 og T-69/01, Carmine Salvatore Tralli mod Den Europæiske Centralbank, Sml. Pers. I-A s. 97, og II, s. 453, præmis 69.

3.      Administrationen har et vidt skøn vedrørende den prøveansatte tjenestemands egnethed og indsats set i forhold til tjenestens interesser. Det tilkommer derfor ikke Retten at gribe ind over for institutionernes afgørelse for så vidt angår bedømmelsen af en prøvetid og en ansøgers egnethed til endelig ansættelse som tjenestemand i Fællesskabet, idet Retten alene prøver, om bedømmelsen er behæftet med åbenbare vildfarelser, eller der foreligger magtfordrejning.

(jf. præmis 62)

Henvisning til:

Domstolen, Munk mod Kommissionen, præmis 16; 17. november 1983, sag 290/82, Tréfois mod Domstolen, Sml. s. 3751, præmis 29; 5. april 1984, sag 347/82, Alvarez mod Parlamentet, Sml. s. 1847, præmis 16; Patrinos mod ØSU, præmis 25; 13. december 1989, sag C-17/88, Patrinos mod ØSU,Sml. s. 4249, præmis 33.

Retten, Kupka-Floridi mod ØSU, præmis 52; Rozand-Lambiotte mod Kommissionen, præmis 112; Carmine Salvatore Tralli mod ECB, præmis 76.

4.      Proceduren i vedtægtens artikel 34 har ikke til formål at give den prøveansatte tjenestemand lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger om, hvilken beslutning der skal træffes i tilfælde af, at udtalelsen vedrørende vedkommendes prøvetid er negativ. Desuden fremgår det på ingen måde af ordlyden af vedtægtens artikel 34, stk. 3, tredje afsnit, at ansættelsesmyndigheden har pligt til at forlænge prøvetiden med overflyttelse til en anden tjenestegren, når en prøveansat tjenestemand ikke har udvist tilfredsstillende faglige kvalifikationer til at blive fastansat. Tværtimod fremgår det klart af anvendelsen af udtrykket »undtagelsesvis«, at ansættelsesmyndigheden har et vidt skøn, når den på grundlag af omstændighederne i den foreliggende sag og den pågældendes individuelle forhold skal vurdere, hvornår en forlængelse af prøvetiden er ønskelig. Dette gælder i endnu højere grad for så vidt angår selve overflyttelsen, der alene angives som en eventuel mulighed i tilfælde af, at prøvetiden forlænges, hvorved forudsættes, at prøvetidens samlede varighed under ingen omstændigheder kan være længere end 15 måneder, jf. artikel 34, stk. 4.

(jf. præmis 75 og 77)

Henvisning til:

Domstolen, 12. juli 1973, forenede sager 10/72 og 47/72, Di Pillo mod Kommissionen, Sml. s. 763, præmis 16.