Language of document : ECLI:EU:F:2011:7

PERSONALERETTENS KENDELSE

(Første Afdeling)

4. februar 2011

Sag F-34/10

Oscar Orlando Arango Jaramillo m.fl.

mod

Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

»Personalesag – ansatte i Den Europæiske Investeringsbank – ændring af pensionsordning – søgsmål anlagt for sent – afvisning«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 41 i personalevedtægten for Den Europæiske Investeringsbank, hvorunder Oscar Orlando Arango Jaramillo og 34 andre ansatte i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har nedlagt påstand om annullation af deres lønsedler for februar 2010 derved, at disse afspejler EIB’s afgørelser om at forhøje sagsøgernes bidrag til pensionsordningen, samt påstand om, at EIB tilpligtes at betale erstatning.

Udfald: Den Europæiske Investeringsbank frifindes. Sagsøgerne betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ansatte i Den Europæiske Investeringsbank – søgsmål – frister – krav om en rimelig frist

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)

2.      Retspleje – søgsmålsfrister – retstab – uforudselige omstændigheder eller force majeure – begreb

(Domstolens statut, art. 45, stk. 2)

1.      I mangel af oplysninger vedrørende den søgsmålsfrist, der finder anvendelse i tvister mellem EIB og bankens ansatte i EØF-traktaten og i personalevedtægten for Den Europæiske Investeringsbank, har Unionens retsinstanser efter afvejning af dels borgernes ret til en effektiv retsbeskyttelse, dels kravet om retssikkerhed, fastslået, at tvister mellem banken og dens ansatte skal anlægges inden for en rimelig frist og er, henset til betingelserne vedrørende de søgsmålsfrister, der er fastsat i tjenestemandsvedtægtens artikel 91, af den opfattelse, at en frist på tre måneder principielt skal anses for rimelig.

En streng anvendelse af fristreglerne på søgsmål anlagt af Den Europæiske Investeringsbanks ansatte kan ikke i sig selv berøre retten til adgang til effektive retsmidler, idet sådanne regler tilsigter at sikre overholdelsen af især princippet om retssikkerhed og at undgå enhver forskelsbehandling eller vilkårlighed i retsplejen.

(jf. præmis 14 og 20)

Henvisning til:

Domstolen: 17. maj 2002, sag C-406/01, Tyskland mod Parlamentet og Rådet, præmis 20

Retten: 23. februar 2001, forenede sager T-7/98, T-208/98 og T-109/99, De Nicola mod EIB, præmis 97-99, 100, 101, 107 og 119 og den deri nævnte retspraksis

2.      Begreberne uforudsete omstændigheder og force majeure omfatter et objektivt element, hvorefter der skal foreligge usædvanlige omstændigheder, som den, der påberåber sig disse begreber, ikke har indflydelse på, og et subjektivt element, hvorefter vedkommende med henblik på at undgå konsekvenserne af de usædvanlige begivenheder skal træffe egnede foranstaltninger, idet det dog ikke kræves, at den pågældende træffer urimeligt belastende foranstaltninger. Den pågældende skal navnlig nøje følge procedurens forløb og herunder udvise agtpågivenhed med henblik på at overholde de fastsatte frister.

Når et søgsmål sendes elektronisk den sidste dag før udløbet af søgsmålsfristen, kl. 23:59, og når frem til Personalrettens Justitskontors elektroniske adresse den følgende dag, kl. 00:00, dvs. mindre end to minutter senere, kan en sådan frist ikke anses for at være en usædvanlig begivenhed som omhandlet i retspraksis vedrørende force majeure og uforudsete omstændigheder, henset til de forstyrrelser, der kan påvirke transmissionen af elektroniske meddelelser og f.eks. føre til funktionsforstyrrelser, som påvirker afsenderens eller modtagerens internetudbyder.

(jf. præmis 23 og 24)

Henvisning til:

Domstolen: 15. december 1994, sag C-195/91 P, Bayer mod Kommissionen, præmis 32