PERSONALERETTENS DOM
(Første Afdeling)
28. oktober 2010
Sag F84/08
Maria Concetta Cerafogli
mod
Den Europæiske Centralbank (ECB)
»Personalesag — ansatte ved ECB — erstatningssøgsmål med påstand om erstatning for det tab, som følger direkte af de angiveligt ulovlige ansættelsesvilkår og af de angiveligt ulovlige regler, der finder anvendelse på de ansatte — Retten inkompetent — afvisning — fritagelse for tjeneste til repræsentation af de ansatte — manglende tilpasning af arbejdsbyrden — fejl«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 36.2 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, knyttet som bilag til EF-traktaten, hvorved Maria Concetta Cerafogli har nedlagt påstand om, at ECB tilpligtes at betale hende erstatning for det tab, som hun hævder at have lidt i det væsentlige som følge af ECB’s manglende anerkendelse af, at de faglige organisationer spiller en aktiv rolle, den forskelsbehandling, som hun blev udsat for bl.a. på grund af, at hun var medlem af Personaleudvalget, og at hendes arbejdsbyrde ikke blev tilpasset for at tage hensyn til, at hun havde opnået tjenestefritagelse med henblik på at virke som personalerepræsentant.
Udfald: Den Europæiske Centralbank betaler sagsøgeren 5 000 EUR. I øvrigt frifindes Den Europæiske Centralbank. Den Europæiske Centralbank bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af sagsøgerens omkostninger. Sagsøgeren bærer to tredjedele af sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd — ansatte ved Den Europæiske Centralbank — søgsmål — søgsmål til prøvelse af en almengyldig retsakt — afvisning
(Art. 270 TEUF; protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, art. 36.2; tjenestemandsvedtægten, art. 90; ansættelsesvilkårene for personalet ved Den Europæiske Centralbank, art. 41 og 42)
2. Tjenestemænd — ansatte ved Den Europæiske Centralbank — søgsmål — ikke rettidigt anlagt annullationssøgsmål — erstatningssøgsmål til opnåelse af samme resultat — afvisning
(Protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, art. 36.2; tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91; ansættelsesvilkårene for personalet ved Den Europæiske Centralbank, art. 42)
3. Tjenestemænd — ansatte ved Den Europæiske Centralbank — søgsmål — erstatningspåstand, der er direkte knyttet til et annullationssøgsmål
(Ansættelsesvilkårene for personalet ved Den Europæiske Centralbank, art. 41 og 42; administrative bestemmelser for personalet i Den Europæiske Centralbank, art. 8.1-8.3.2)
4. Tjenestemænd — ansatte ved Den Europæiske Centralbank — repræsentation — beskyttelse af personalerepræsentanter
1. Det følger af artikel 41 og 42 i ansættelsesvilkårene for personalet ved Den Europæiske Centralbank, at Unionens retsinstanser i lighed med, hvad der gælder for Unionens retsinstansers beføjelser vedrørende søgsmål i personalesager, der anlægges i henhold til artikel 270 TEUF og tjenestemandsvedtægtens artikel 90, kun er kompetente til at behandle søgsmål, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 36.2 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, for så vidt som søgsmålet vedrører individuelle retsakter. Unionens retsinstanser kan derimod kun behandle søgsmål, der vedrører almengyldige retsakter, såsom de nævnte ansættelsesvilkår eller de administrative bestemmelser for personalet i Den Europæiske Centralbank, såfremt disse søgsmål har til formål at opnå annullation af disse retsakter eller at tilpligte Den Europæiske Centralbank at betale erstatning for de skader, der er en direkte følge af, at de nævnte retsakter er ulovlige.
(jf. præmis 45)
Henvisning til:
Retten: 11. december 2001, sag T20/01, Cerafogli m.fl. mod ECB, Sml. Pers. IA, s. 235, og II, s. 1075, præmis 35
2. Retspraksis vedrørende tjenestemandsvedtægten finder analog anvendelse på søgsmål, der anlægges af ansatte ved Den Europæiske Centralbank i henhold til artikel 36.2 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank samt artikel 42 i ansættelsesvilkårene for personalet ved Den Europæiske Centralbank. Det følger af denne praksis, at en påstand om erstatning skal afvises, når en tjenestemand forsøger at opnå samme resultat, som han ville have opnået, hvis han havde fået medhold i et annullationssøgsmål, som han imidlertid har forsømt at anlægge rettidigt. En tjenestemand, som har undladt inden for de i tjenestemandsvedtægtens artikel 90 og 91 foreskrevne frister at anlægge et annullationssøgsmål til prøvelse af en retsakt, som han anser for bebyrdende, kan ikke råde bod herpå ved at rejse krav om erstatning af det tab, han har lidt på grund af denne retsakt, og dermed opnå nye søgsmålsfrister.
(jf. præmis 50)
Henvisning til:
Domstolen: 14. februar 1989, sag 346/87, Bossi mod Kommissionen, Sml. s. 303, præmis 32
Retten: 13. juli 1993, sag T20/92, Moat mod Kommissionen, Sml. II, s. 799, præmis 46; 28. juni 2005, sag T147/04, Ross mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 171, og II, s. 771, præmis 48
3. Selv om en ansat ved Den Europæiske Centralbank i henhold til artikel 8.2 i de administrative bestemmelser for personalet i Den Europæiske Centralbank ikke kan anlægge sag før den administrative procedure, der udgøres af to trin, nemlig en ansøgning om administrativ undersøgelse og en forudgående klage, er afsluttet, indeholder hverken artikel 41 og 42 i ansættelsesvilkårene for personalet ved Den Europæiske Centralbank eller artikel 8.1-8.3.2 i de administrative bestemmelser for personalet i Den Europæiske Centralbank bestemmelser om en specifik ansøgningsprocedure før disse to trin i det tilfælde, hvor Banken ikke tidligere har truffet en anfægtelig afgørelse.
Det følger heraf, at en erstatningspåstand, der er knyttet til et annullationssøgsmål, kan antages til realitetsbehandling, selv om sagsøgeren ikke inden indgivelsen af ansøgningen om at indlede en administrativ undersøgelse har fremsat krav om skadeserstatning til Den Europæiske Centralbank.
(jf. præmis 54 og 55)
Henvisning til:
Personaleretten: 16. september 2009, sag F130/07, Vinci mod ECB, Sml. Pers. IA1, s. 307, og IIA1, s. 1651, præmis 51
4. Den Europæiske Centralbank begår en ansvarspådragende tjenstlig fejl ved ikke at tilpasse en ansats arbejdsbyrde for at tage hensyn til, at den pågældende har opnået tjenestefritagelse med henblik på at virke som personalerepræsentant.
(jf. præmis 58)