EU-PERSONALERETTENS DOM (Anden Afdeling)
2. april 2009 (*)
»Personalesag – tjenestemænd – ansættelse – valg af procedure – repræsentationschef – ledig stilling – midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse – inkompetence – anvendelsesområde for proceduren for midlertidig tjeneste i anden stilling«
I sag F-128/07,
angående et annullationssøgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA,
Andreas Menidiatis, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Rhode-Saint-Genèse (Belgien), ved advokat S.A. Pappas,
sagsøger,
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. Berscheid og K. Herrmann, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
har
RETTEN (Anden Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, H. Kanninen, og dommerne H. Kreppel og S. Van Raepenbusch (refererende dommer),
justitssekretær: fuldmægtig R. Schiano,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 9. oktober 2008,
afsagt følgende
Dom
1 Ved stævning indgået til Personalerettens Justitskontor den 31. oktober 2007 pr. fax (originalstævningen blev indgivet den 7.11.2007) har Andreas Menidiatis nedlagt påstand om annullation af afgørelse af 21. december 2006 om afslag på sagsøgerens ansøgning til den ledige stilling som chef for Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers repræsentation i Athen (Grækenland) og om udnævnelse af P. til denne stilling.
Retsforskrifter
Midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse
2 Følgende fremgår af artikel 35 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter »vedtægten«):
»Enhver tjenestemand placeres i en af følgende tjenesteretlige stillinger:
a) aktiv tjeneste
b) midlertidig tjeneste i anden stilling
c) tjenestefrihed af personlige årsager
d) ventepenge
e) orlov til aftjening af værnepligt
f) forældreorlov eller familieorlov.«
3 Vedtægtens artikel 36 præciserer:
»Tjenestemanden er i aktiv tjeneste, når han i henhold til de i afsnit IV fastsatte betingelser varetager de funktioner, der svarer til den stilling, han varigt eller midlertidigt er ansat i.«
4 Vedtægtens artikel 37, stk. 1, bestemmer:
»Ved midlertidig tjeneste i anden stilling forstås den tjenesteretlige stilling, der er blevet pålagt en fastansat tjenestemand af ansættelsesmyndigheden til:
a) i tjenestens interesse
– at gøre midlertidig tjeneste uden for sin institution, eller
– at gøre midlertidig tjeneste hos en person, der udøver et hverv i henhold traktaterne eller hos en valgt formand for en af Fællesskabernes institutioner eller organer eller en af Europa-Parlamentets politiske grupper eller i en af Europa-Parlamentets politiske grupper eller Regionsudvalget eller en gruppe i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
– at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, som er omfattet af stillingsfortegnelsen for personale, der aflønnes over forsknings- og investeringsbevillingerne, og som budgetmyndighederne har gjort midlertidig.
[…]«
5 Følgende fremgår af vedtægtens artikel 38:
»Ved midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse gælder følgende bestemmelser:
a) Ansættelsesmyndigheden træffer sin afgørelse om den midlertidige tjeneste efter at have hørt tjenestemanden.
b) Varigheden af den midlertidige tjeneste fastsættes af ansættelsesmyndigheden.
c) Efter udløbet af hver halvårlig periode kan tjenestemanden ansøge om at få sin midlertidige tjeneste bragt til ophør.
d) En tjenestemand, der gør midlertidig tjeneste i anden stilling i henhold til bestemmelserne i artikel 37, litra a), første led, har krav på lønudligning, hvis de samlede indtægter i den nye stilling er lavere end dem, der udbetaltes i overensstemmelse med hans lønklasse og ‑trin i hans oprindelige institution. Han har desuden krav på at få godtgjort alle yderligere udgifter, der er foranlediget af den midlertidige tjeneste.
e) En tjenestemand, der gør midlertidig tjeneste i anden stilling i henhold til bestemmelserne i artikel 37, litra a), første led, skal fortsat indbetale pensionsbidrag på grundlag af den løn, der svarer til tjenestemandens lønklasse og –trin i hans oprindelige institution.
f) En tjenestemand, der gør midlertidig tjeneste, bevarer sin stilling samt retten til avancement og forfremmelse.
g) Efter den midlertidige tjenestes ophør genindtræder tjenestemanden straks i den stilling, han havde tidligere.«
6 Endelig bestemmer ansættelsesmyndighedernes skema over det personale, som aflønnes via driftsbudgettet, som er indeholdt i bilag I til Kommissionens beslutning af 16. juni 2005, senest ændret ved Kommissionens beslutning K(2006) 2318 af 13. juni 2006 om udøvelsen af de beføjelser, der ved vedtægten er tillagt ansættelsesmyndigheden og ved ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne er tillagt den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter (bekendtgjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 47/2005 af 24.6.2005, herefter »ansættelsesmyndighedens afgørelse«), i punkt 5 i del III med overskriften »Karriereforløb« hvad angår midlertidig tjeneste i en anden stilling i tjenestens interesse bl.a.:
»Kabinetschefen, den stedfortrædende kabinetschef og repræsentationschefen: Denne [udnævnelses]beføjelse er uddelegeret til det medlem af Kommissionen, som har ansvaret for personale- og administration, i samråd med formanden, når der er tale om en midlertidig tjeneste i anden stilling hos et andet medlem af Kommissionen. Det oprindelige generaldirektorat informeres herom.«
Beslutningen om ledere på mellemlederniveau
7 Kommissionen vedtog den 28. april 2004 beslutning K(2004) 1597 om ledere på mellemlederniveau, bekendtgjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 73/2004 af 23. juni 2004 (herefter »beslutningen om ledere på mellemlederniveau«).
8 Artikel 2, stk. 1, i beslutningen om ledere på mellemlederniveau bestemmer:
»Ledere på mellemlederniveau: ledelsesfunktioner og personale
Funktionerne for ledere på mellemlederniveau er kendetegnet ved, at de samtidigt opfylder følgende kriterier:
– De består i permanent og fortløbende at varetage ledelsen af en administrativ enhed.
– De er opført i Kommissionens officielle organigram.
En person, som samtidigt opfylder disse to kriterier, tilhører gruppen af ledere på mellemlederniveau.
Som følge heraf er funktionerne som enhedschef, delegationschef […], kontorchef eller chef ved en repræsentation i medlemsstaterne samt stedfortrædende delegationschef i lønklasse AD 13/AD 14 […] funktioner for ledere på mellemlederniveau […] og er omfattet af denne beslutning.
Ansættelse i disse stillinger sker enten i lønklasse AD 9/AD 12, eller i lønklasse AD 13/AD 14.«
9 Artikel 14, stk. 2, i beslutningen om ledere på mellemlederniveau bestemmer følgende:
»Kontorchefer og repræsentationschefer i medlemsstaterne
2.1. Udvælgelse
De afsluttende samtaler i artikel 8, [stk. 1, nr. 3], og i artikel 10, [stk.] 1, varetages af generaldirektøren for presse og kommunikation, generaldirektøren for personale og generalsekretæren eller efter anmodning herom fra sidstnævnte en udpeget referent (jf. artikel 8, stk. [1, nr.] 3).
2.2. Udnævnelse
For ansættelse i lønklasse AD 9/AD 12 er generaldirektøren for presse og kommunikation ansættelsesmyndighed.
For ansættelse i lønklasse AD 13/AD 14 er generaldirektøren for presse og kommunikation ansættelsesmyndighed i samråd med formanden for Kommissionen og de medlemmer af Kommissionen, som har ansvaret for personale og presse og kommunikation.
[…]«
10 Punkt 9.2 i administrativ vejledning af 10. december 2004 om funktionen og arbejdsopgaverne for samt udvælgelse og udnævnelse af ledere på mellemlederniveau i Kommissionen (A*9/A*12 og A*13/A*14, herefter »den administrative vejledning«) bestemmer følgende:
»Udvælgelse: de endelige samtaler med kontor- eller repræsentationscheferne i medlemsstaterne varetages af generaldirektøren for presse og kommunikation, generaldirektøren for personale og administration, generalsekretæren eller efter anmodning herom fra sidstnævnte en udpeget referent […].
Udnævnelse: for stillinger i lønklasse AD 9/AD 12 er generaldirektøren for presse og kommunikation ansættelsesmyndighed.
For stillinger i lønklasse AD 13/AD 14 er generaldirektøren for presse og kommunikation ansættelsesmyndighed i samråd med formanden for Kommissionen og de medlemmer af Kommissionen, som har ansvaret for personale og presse og kommunikation.«
Afgørelsen om fremgangsmåden ved besættelse af repræsentationschefstillinger
11 Kommissionen vedtog ligeledes den 7. juli 2004 beslutning K(2004) 2662 om fremgangsmåden ved ansættelse af repræsentationschefer (herefter »afgørelsen om fremgangsmåden ved besættelse af repræsentationschefstillinger«), hvis artikel 1 bestemmer følgende:
»Ansættelse i en chefstilling ved Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne sker enten ved, at en tjenestemand midlertidigt gør tjeneste i en anden stilling [i henhold til vedtægtens artikel 37 [, stk. 1, litra a), andet led, og artikel] 38], eller ved ansættelse af en midlertidigt kontraktansat [, som er omfattet af artikel 2, litra c),] i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, i lønklasse A*/AD 12.«
12 Den procedure, som finder anvendelse på beslutninger om, at en tjenestemand midlertidigt skal gøre tjeneste i en anden stilling som repræsentationschef, er blevet fastsat af generaldirektøren for generaldirektoratet (GD) »Personale og Administration« ved notat af 20. april og 26. maj 2005. Denne procedure omfatter følgende etaper:
»– En referent udpeges af GD [»Personale og Administration«].
– Ansøgningerne sendes til GD [»Kommunikation«].
– Forhåndsudvælgelsesprocedure, udarbejdelse af en begrænset liste.
– Ansættelsessamtale med generaldirektøren for GD [»Kommunikation«] og referenten.
– Udvælgelsesrapporten sendes til GD [»Personale og Administration«]; denne rapport bør omfatte forhåndsudvælgelsesproceduren og den begrænsede liste.
– Skriftlig procedure ved [det rådgivende ansættelsesudvalg].
– Endeligt valg ved generaldirektøren for GD [»Kommunikation«].
– Forenklet procedure (i samråd med kabinetterne for formanden samt for næstformand Wallström og næstformand Kallas).
– Beslutningen træffes af næstformand Kallas.« (oversat fra engelsk.)
Tvistens baggrund
13 Den 9. marts 2006 offentliggjorde Kommissionen meddelelse om ledig stilling KOM/2006/961 om ansættelse af en tjenestemand i midlertidig tjeneste i anden stilling eller ansættelse af en midlertidigt ansat i stillingen som chef for Kommissionens repræsentation i Grækenland.
14 Følgende fremgår af denne meddelelse om ledig stilling:
»Stillingen kan søges af tjenestemænd og midlertidigt ansatte i stillingsgruppe A*, som er i aktiv tjeneste ved Kommissionen ved ansøgningsfristens udløb. Ansøgerne skal opfylde følgende betingelser:
1. Mindst ti års erhvervserfaring [efter afsluttet universitetsuddannelse] helst inden for områderne information, kommunikation, medier og/eller politiske og økonomiske anliggender, heraf mindst fem år i en stilling som koordinator og/eller gruppeleder.
2. Et indgående kendskab til det græske sprog, såvel skriftligt som mundtligt, og tilfredsstillende kendskab til et andet af Den Europæiske Unions officielle sprog. Et godt kendskab til fransk og/eller engelsk vil være en fordel.
Ansættelse i en chefstilling ved Kommissionens repræsentationer sker enten ved, at en tjenestemand midlertidigt gør tjeneste i anden stilling (i henhold til vedtægtens artikel 37 [, stk.1, litra a), andet led, og artikel] 38, eller ved ansættelse af en midlertidigt kontraktansat [, som er omfattet af artikel 2, litra c),] i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, i lønklasse A*12). Varigheden af det oprindelig mandat […] er tre år og kan forlænges én gang med maksimalt to år.
Dersom den udvalgte ansøger er en tjenestemand ansat i en betydeligt højere lønklasse end A*12, vil vedkommende blive ansat i midlertidig tjeneste i anden stilling i sin nuværende lønklasse og sit nuværende løntrin.«
15 Sagsøgeren og elleve andre ansøgere indgav deres ansøgninger til stillingen som chef for Kommissionens repræsentation i Athen. Under den første udvælgelsesfase udvalgte et forhåndsudvælgelsespanel efter en gennemgang af ansøgningerne syv ansøgere med henblik på en forhåndsudvælgelsessamtale. Sagsøgerens navn var ikke blandt de udvalgte ansøgere.
16 De indledende samtaler med forhåndsudvælgelsespanelet fandt sted den 15. og 18. maj 2006. Ud af de syv ansøgere, som var til samtale, indstillede panelet til generaldirektøren for GD »Kommunikation« at lade fire gå videre til de afsluttende samtaler.
17 De fire ansøgere, som gik videre til den afsluttende samtale, blev indbudt til en samtale med et udvælgelsespanel, som bestod af Sørensen, generaldirektør for generaldirektoratet »Kommunikation«, K., som referent, og R., som sekretær. Samtalerne fandt sted den 7. juli 2006.
18 Ved de afsluttede samtaler opnåede P. et pointtal på 82/100, og de tre andre ansøgere opnåede pointtal på henholdsvis 65/100, 69/100 og 74/100.
19 Det rådgivende ansættelsesudvalg drog i dets meddelelse af 6. september 2006 den konklusion, at »henset til hver ansøgers ansøgning i medfør af vedtægtens artikel 37 [stk. 1, litra a) og artikel 38] og deres personlige aktmappe, […] vil ansøgningerne fra Y., K. og P. kunne tages i betragtning«. Det fandt imidlertid, at »ansøgningen navnlig fra P. kunne tages i betragtning«.
20 Ved afgørelse fra næstformanden for Kommissionen, Kallas, af 20. december 2006 blev P. ansat i midlertidig tjeneste i en anden stilling som chef for Kommissionens repræsentation i Athen med virkning fra den 1. januar 2007 og med en varighed af tre år. Under den midlertidige tjeneste blev P. ved samme afgørelse placeret i lønklasse AD 12.
21 Ved notat af 21. december 2006 blev sagsøgeren informeret om, at han ikke havde fået stillingen, og at P. var blevet udnævnt til stillingen som chef for Kommissionens repræsentation i Athen (herefter »den anfægtede afgørelse«).
22 Den 28. februar 2007 indgav sagsøgeren i medfør af vedtægtens artikel 90, stk. 2, en klage til generaldirektøren for GD »Kommunikation« over den anfægtede afgørelse. Denne klage blev videresendt til den kompetente tjenestegren ved GD »Personale og Administration« og registreret den 17. april 2007.
23 Ved afgørelse af 25. september 2007, som blev forkyndt for sagsøgeren den 1. oktober 2007, har Kommissionen afslået den ovennævnte klage.
Parternes påstande og procedure
24 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Det fastslås, at sagen kan antages til realitetsbehandling, og der afsiges dom efter sagsøgerens påstand.
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
25 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Der træffes afgørelse om sagsomkostningerne efter gældende ret.
26 Under retsmødet har Personaleretten opfordret Kommissionen til at fremsende faktuelle oplysninger til belysning af det personlige forhold, som ifølge Kommissionen binder repræsentationscheferne til det medlem af Kommissionen, som har ansvaret for kommunikationsstrategien, og som kan begrunde anvendelsen af vedtægtens artikel 37 som fastsat i afgørelsen om fremgangsmåden ved besættelse af repræsentationschefstillinger. Kommissionen har efterkommet denne anmodning ved notat af 31. oktober 2008, indgået til Personalerettens Justitskontor samme dag pr. fax (originalen blev indleveret den 3.11.2008). Dette notat blev videresendt til sagsøgeren den 4. november 2008 med henblik på dennes bemærkninger hertil. Ved notat af 14. november 2008, indgået til Personalerettens Justitskontor samme dag pr. fax (originalen blev indleveret den 19.11.2008), har sagsøgeren indgivet skriftlige indlæg. Samme dato afsluttedes den mundtlige forhandling, og sagen blev optaget til votering af Personaleretten.
27 Personaleretten har ved kendelse af 1. december 2008 genåbnet den mundtlige forhandling og opfordret Kommissionen til i givet fald at fremsætte sine kortfattede bemærkninger til sagsøgerens notat af 14. november 2008 nævnt ovenfor. Kommissionen efterkom denne anmodning og indgav den 15. december 2008 skriftlige indlæg.
Retlige bemærkninger
28 Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort flere anbringender gældende, for det første at udvælgelsesproceduren var ugyldig og ikke blev overholdt, for det andet at stillingsopslaget var ulovligt, for det tredje at stillingsopslaget ikke blev overholdt, for det fjerde at der var sket en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 11a, for det femte at indplaceringen af stillingen som chef for repræsentationen i Athen på et lavere løntrin er ugyldig, og at afgørelsen om fremgangsmåden ved besættelse af repræsentationschefstillinger er ugyldig, for det sjette at offentliggørelsen af stillingsopslaget skete for sent, for det syvende at der er sket tilsidesættelse af bestemmelserne om rotation af medarbejdere, der beklæder følsomme stillinger, for det ottende at afslaget på sagsøgerens anmodning om aktindsigt i de i hans klage anførte dokumenter ikke blev begrundet, og for det niende at der er begået magtfordrejning.
29 Det er navnlig nødvendigt at undersøge det første anbringende, hvorefter udvælgelsesproceduren for repræsentationschefen er ulovlig og ikke blev overholdt.
Parternes argumenter
30 Sagsøgeren har inddelt sit første anbringende i to dele.
31 For så vidt angår den første del har sagsøgeren anført, at det forhold, at medlemmer af Kommissionen blander sig i proceduren for udnævnelse af repræsentationschefer, er retsstridigt. Sagsøgeren har anført, at i denne sag er chefen for Kommissionens repræsentation i Athen blevet udnævnt ved afgørelse fra næstformand Kallas efter godkendelse fra kabinetterne for kommissionsformanden, næstformand Wallström og næstformand Kallas.
32 En sådan indblanding fra kommissionsmedlemmernes side i udvælgelsesproceduren har ingen objektiv begrundelse, eftersom sidstnævnte ikke besidder lederkompetencer- eller ansvar og ikke har nogen direkte relationer med repræsentationscheferne, som forbliver i deres stilling uafhængigt af varigheden af kommissærernes mandat. Repræsentationerne udgør decentraliserede enheder under GD »Kommunikation« uden politisk status. Valget intuitu personae af repræsentationscheferne efter den samme procedure som den, der finder anvendelse ved udvælgelse af medlemmer af kommissærernes kabinetter, savner juridisk grundlag.
33 I sine indlæg af 14. november 2008 har sagsøgeren gjort gældende, at midlertidig tjeneste i anden stilling »for at gøre midlertidig tjeneste hos en person, der udøver et hverv« i henhold til vedtægtens artikel 37, stk. 1, litra a), andet led, forudsætter, at den tjenestemand, som midlertidigt gør tjeneste i anden stilling, rent fysisk befinder sig hos denne person. Under alle omstændigheder har Kommissionen ikke ført bevis for, at der med jævne mellemrum finder en struktureret kontakt sted, som er udtryk for et tillidsforhold, mellem repræsentationschefen og den kommissær, som er ansvarlig for kommunikationsstrategien. Sagsøgeren har herved understreget, at repræsentationschefens tilknytning til GD »Kommunikation« er organisk og hierarkisk.
34 Kommissionen har hertil anført, at der i denne sag ikke er tale om en ansættelse, men om midlertidig tjeneste i anden stilling i henhold til vedtægtens artikel 37, stk. 1, litra a), andet led, hvilket er begrundet med arbejdsopgavernes karakter.
35 For det første består repræsentationens opgaver dels i informationsudveksling og kommunikation med nationale og regionale medier og den bredere offentlighed vedrørende Kommissionens politik, dels i til Kommissionen at levere analyser vedrørende den politiske situation i den omhandlede medlemsstat. Repræsentationen udgør således et forbindelsesled mellem Kommissionen og de nationale, regionale og lokale myndigheder i den pågældende medlemsstat, idet repræsentationschefen fungerer som talsmand for Kommissionen i den omhandlede medlemsstat i nært samarbejde med den kommissær, som har ansvaret for kommunikation.
36 Sådanne arbejdsopgaver er uden tvivl af politisk og følsom karakter, hvilket forklarer, hvorfor repræsentationschefens mandat er begrænset til tre år.
37 Under sådanne omstændigheder kan udvælgelsen af repræsentationschefen ikke behandles på samme måde som udvælgelsen af en kontorchef i lønklasse AD 12, som er ansat i Bruxelles. Kommissionen har derfor besluttet, at en tjenestemand ved midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse »skal gøre tjeneste som repræsentationschef hos det medlem af Kommissionen, som har ansvaret for kommunikationsstrategien«. Der er tale om en funktionel midlertidig tjeneste i anden stilling for repræsentationscheferne, selv om repræsentationerne, set fra et organisatorisk synspunkt, er en del af GD »Kommunikation«.
38 Kommissionen har tilføjet, at vedtægtens artikel 37, stk. 1, litra a), andet led, ikke opstiller noget krav om, at der skal foreligge en specifik stilling, som er en del af kommissærens kabinet, og som fra et organisatorisk synspunkt henhører under et andet organigram end organigrammet for Kommissionens tjenestegrene. Denne bestemmelse lægger udtrykkeligt vægt på de arbejdsopgaver, som skal udøves, og som i denne sag nødvendiggør, at der består en særlig forbindelse mellem den udstationerede tjenestemand og kommissionsmedlemmet (jf. i denne retning dom afsagt af Retten i Første Instans den 16.7.1998, sag T-162/96, Forcheri mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 421, og II, s. 1203, præmis 65).
39 Indblandingen fra de tre kommissærkabinetter i forbindelse med en tjenestemands midlertidige tjeneste i anden stilling med henblik på at varetage stillingen som repræsentationschef kan netop begrundes under henvisning til sidstnævntes særlige ansvarsområde.
40 Den omstændighed, at varigheden af den midlertidige tjeneste i tjenestens interesse for repræsentationschefen i Athen ikke svarer til varigheden af kommissærens mandat, er uden betydning, eftersom det kun er ansættelsesmyndigheden, som bestemmer varigheden af den midlertidige tjeneste i tjenestens interesse (jf. i denne retning dom afsagt af Retten i Første Instans den 23.1.2002, sag T-237/00, Reynolds mod Parlamentet, Sml. II, s. 163, præmis 51-53, og af 8.12.2005, sag T-237/00, Reynolds mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 385, og II, s.1731, præmis 64-66).
41 Endelig har Kommissionen i indlæggene indgivet den 31. oktober 2008 som svar på spørgsmålene fra Personaleretten som anført i denne doms præmis 26 for at retfærdiggøre anvendelsen af vedtægtens artikel 37 gjort gældende, at intensiteten af kontakten mellem den kommissær, som er ansvarlig for kommunikationsstrategien, og repræsentationscheferne varierer alt efter politiske begivenheder og kommissærkollegiets kalender. Det ville ikke være muligt, henset til den geografiske afstand mellem Kommissionen og hovedsæderne for de 27 repræsentationer, at gennemføre direkte møder mellem den pågældende kommissær og de 27 repræsentationschefer på ugentlig, endog månedlig basis. Den omstændighed, at der finder en hyppig kontakt sted mellem den person, hos hvem den midlertidige tjeneste i anden stilling sker, og den person, som gør midlertidig tjeneste i anden stilling, er imidlertid ikke i sig selv en betingelse for anvendelsen af vedtægtens artikel 37, stk. 1, litra a), andet led, idet bedømmelsen af, om der består et gensidigt tillidsforhold, ikke nødvendigvis er baseret på kvantificerbare parametre, såsom antallet af direkte møder eller antallet af telefonsamtaler. Det afgørende er indholdet af disse relationer, som i langt de fleste tilfælde har en fortrolig karakter.
42 Den direkte kontakt mellem repræsentationscheferne og den kommissær, som er ansvarlig for kommunikationsstrategien, antager diverse former. Der er almindeligvis tale om følgende:
– telefonisk kontakt eller e-mails mellem kommissæren og medlemmer af hans kabinet på den ene side og repræsentationscheferne på den anden side; disse kontakter varierer, alt afhængig af nationale begivenheder og begivenheder på fællesskabsplan, og kontakten er mest intensiv før kommissærens besøg i den pågældende medlemsstat
– kommissærens besøg i den pågældende medlemsstat, under hvilke han ledsages af repræsentationschefen
– repræsentationschefens tjenesterejser til Bruxelles, i løbet af hvilke et møde med kommissæren er obligatorisk
– kommissærens deltagelse i repræsentationschefernes møder i Bruxelles mindst to gange årligt
– rapporter, som udarbejdes af repræsentationscheferne, og som direkte sendes til kommissæren.
43 I forbindelse med anden del af det første anbringende har sagsøgeren bestridt, at næstformanden for Kommissionen, Kallas, har kompetence som ansættelsesmyndighed til at træffe afgørelse om en ansættelse i midlertidig tjeneste i anden stilling af en tjenestemand som repræsentationschef. Han har herved henvist til artikel 14, stk. 2, i beslutningen om ledere på mellemlederniveau, hvoraf det fremgår, at det er generaldirektøren for GD »Kommunikation«, der er ansættelsesmyndighed med henblik på udnævnelse af en repræsentationschef i lønklasse AD 12. I denne sag har generaldirektøren blot foreslået, at P. udnævnes, mens den endelige beslutning om udnævnelse er blevet truffet af næstformand Kallas.
44 Ifølge sagsøgeren kan anvendelsesområdet for beslutningen om ledere på mellemlederniveau ikke begrænses til blot at omfatte tilfælde af forflyttelse og udnævnelse i henhold til vedtægtens artikel 7 og 29. Denne beslutning, som omfatter alle ledere på mellemlederniveau, og som i henhold til vedtægtens artikel 1 finder anvendelse på alle Kommissionens tjenestegrene og tjenestegrene, der administrativt er tilknyttet denne, har en generel rækkevidde og et bredt anvendelsesområde: Den fastsætter proceduren for udvælgelse og udnævnelse af kontorchefer og repræsentationschefer uafhængigt af, om den omhandlede procedure »vedrører« en udnævnelse, en forflyttelse, en overflytning, en forfremmelse eller en ekstern udvælgelse. Artikel 2, stk. 1, i beslutningen om ledere på mellemlederniveau præciserer ligeledes, at repræsentationscheferne er omfattet af denne beslutning uden at specificere, hvorledes de udpeges.
45 Afgørelsen om fremgangsmåden ved besættelse af repræsentationschefstillinger er ikke til hinder for anvendelsen af beslutningen om ledere på mellemlederniveau. Der er ingen uoverensstemmelse mellem de to tekster. Den omstændighed, at afgørelsen om fremgangsmåden ved besættelse af repræsentationschefstillinger er senere end beslutningen om ledere på mellemlederniveau, er derfor uden betydning.
46 Sagsøgeren har endvidere understreget, at i henhold til punkt 9 i den administrative vejledning, som blev udarbejdet efter vedtagelsen af afgørelsen om fremgangsmåden ved besættelse af repræsentationschefstillinger, er reglerne for udvælgelse og udnævnelse af repræsentationschefer i almindelighed de samme som dem, der finder anvendelse på andre stillinger for ledere på mellemlederniveau, idet der imidlertid består visse forskelle hvad angår ansættelsesmyndigheden og deltagelsen af andre udvalg end det rådgivende ansættelsesudvalg i henhold til artikel 14, stk. 2, i beslutningen om ledere på mellemlederniveau.
47 Desuden støtter punkt 5 i del III i ansættelsesmyndighedens skema over det personale, som aflønnes via driftsbudgettet, som er indeholdt i bilag I til ansættelsesmyndighedens beslutning, ikke Kommissionens påstand, eftersom det af denne tekst fremgår, at den kommissær, som har ansvaret for personale og administration, kun er ansættelsesmyndighed, når den omhandlede tjeneste i midlertidig stilling sker hos et medlem af Kommissionen, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.
48 Endelig har sagsøgeren anført, at afgørelsen om afslaget på hans klage er blevet truffet af kommissærkollegiet, som ikke var den ansættelsesmyndighed, som det tilkom at træffe denne afgørelse. Denne uregelmæssighed er et udtryk for en uacceptabel politisering af hele ansættelsesproceduren for en tjenestemand i lønklasse AD 12. Denne tilsidesættelse af reglerne for uddelegering af kompetencer til ansættelsesmyndigheden tilsidesætter princippet om, at proceduren skal være upartisk, og rejser tvivl med hensyn til, om der reelt er foretaget en sammenligning af kvalifikationerne hos ansøgerne til en ledig stilling, hvilken sammenligning udgør garantien for, at det sikres, dels at behandlingen af tjenestemændene er lovlig, dels at princippet om ret til en karriereudvikling overholdes.
49 Kommissionen har for det første anført, at beslutningen om ledere på mellemlederniveau i henhold til dens anden betragtning er baseret på vedtægtens artikel 2, 4, 5, 7 og 29, og at dens anvendelsesområde derfor vedrører besætning af stillinger for ledere på mellemlederniveau ved forflyttelse i tjenestens interesse som omhandlet i vedtægtens artikel 7, eller udnævnelse af en tjenestemand i medfør af vedtægtens artikel 29. Vedtægtens artikel 37 og 38 er ikke omfattet.
50 Kommissionen har for det andet anført, at den omtvistede procedure ikke kunne underlægges beslutningen om ledere på mellemlederniveau, eftersom det følger af ansættelsesmyndighedens skema over det personale, som aflønnes via driftsbudgettet, som er indeholdt i bilaget til ansættelsesmyndighedens beslutning, at den myndighed, som har kompetence til at træffe en afgørelse om ansættelse af en tjenestemand i midlertidig tjeneste i en anden stilling i tjenestens interesse med henblik på udøvelse af funktionerne som repræsentationschef, er det medlem af Kommissionen, som har ansvaret for personale og administration. Det var således nødvendigt at anvende en særskilt udvælgelsesprocedure, hvilket skete ved vedtagelsen af beslutningerne truffet af generaldirektøren for GD »Personale og Administration« den 20. april og 26. maj 2005.
51 Sagsøgerens argument vedrørende den administrative vejledning og beslutningen om ledere på mellemlederniveau kan under disse omstændigheder ikke anvendes, idet medlemmet af Kommissionen under alle omstændigheder ikke kan sikre overholdelsen af den udvælgelsesprocedure, som afsluttes ved vedtagelsen af en beslutning, med hensyn til hvis vedtagelse dette medlem ikke udgør den kompetente ansættelsesmyndighed.
52 Hvad for det tredje angår sagsøgerens argument, hvorefter de tre kommissærkabinetter uberettiget har grebet ind i udnævnelsen af repræsentationschefen i Athen, har Kommissionen anført, at de pågældende kommissærers indgriben i den næstsidste etape af udvælgelsesproceduren følger af karakteren af repræsentationschefens funktioner og af den omstændighed, at næstformand Kallas er ansættelsesmyndighed på dette område.
53 Hvad endelig angår påstanden om, at kommissærkollegiet ikke har kompetence til at vedtage afgørelsen om afslag på klagen, har Kommissionen anført, at noten nederst på side 2 vedrørende punkt 12 »Klage« i del V i ansættelsesmyndighedens skema over det personale, som aflønnes via driftsbudgettet, i bilaget til ansættelsesmyndighedens beslutning bestemmer:
»[…] hvis den anfægtede afgørelse er blevet truffet af [k]ommissæren med ansvaret for [p]ersonale og [a]dministration eller af Kommissionen: Kommissionen er ansættelsesmyndighed […]«
54 Eftersom den anfægtede afgørelse i denne sag er blevet truffet af Kommissionens næstformand, Kallas, skal svaret på klagen over denne afgørelse vedtages af kollegiet af kommissærer.
55 Under alle omstændigheder er det Kommissionens opfattelse, at det første anbringende udelukkende er blevet rejst i lovens interesse og derfor må afvises.
56 Eftersom sagsøgeren har været udelukket fra udvælgelsesproceduren på tidspunktet for gennemgangen af ansøgningerne ved forhåndsudvælgelsespanelet, kan spørgsmålet, om den procedure, som har resulteret i ansættelsen af P. i midlertidig tjeneste i anden stilling, burde have fulgt beslutningen om ledere på mellemlederniveau eller andre beslutninger, ikke påvirke hans personlige situation, eftersom afgørelsen vedrørende sagsøgeren ved en anvendelse af beslutningen om ledere på mellemlederniveau ville have været den samme, idet sammensætningen af forhåndsudvælgelsespanelet ville forblive det samme, uanset hvilken procedure der blev fulgt.
57 Under retsmødet har Kommissionen rejst en formalitetsindsigelse mod det klagepunkt, hvorefter vedtægtens artikel 37, stk. 1, litra a), andet led, ikke finder anvendelse i denne sag under henvisning til, at det hverken er blevet fremført i klagen eller i stævningen, men for første gang under retsmødet som svar på spørgsmål fra Personaleretten.
58 Kommissionen har ligeledes under retsmødet understreget muligheden for, at repræsentationschefen ved udløbet af den midlertidige tjeneste i en anden stilling umiddelbart kan genindtræde i overensstemmelse med vedtægtens artikel 38, litra g), i den stilling, som han tidligere bestred. En sådan mulighed opfylder fuldt ud kravene til stillingen, henset til det personlige bånd mellem den pågældende og det medlem af Kommissionen, som har ansvaret for kommunikationsstrategien, idet udløbet af sidstnævntes mandat kan indebære, at udstationeringen ophører. Kommissionen har endelig anført, at det er vanskeligt at tilrettelægge en procedure for mobilitet mellem Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne, sammenlignet med den, som findes mellem delegationer, henset til de sproglige begrænsninger, som hviler på stillingen som repræsentationschef, idet bemærkes, at sidstnævnte oftest har værtsmedlemsstatens nationalitet.
Personalerettens bemærkninger
59 Det bør for det første undersøges, om klagepunktet, hvorefter vedtægtens artikel 37 ikke finder anvendelse, skal antages til realitetsbehandling, og dernæst må det undersøges, om Kommissionen med rette i denne sag med henblik på ansættelse af repræsentationschefen i Athen har anvendt bestemmelserne i vedtægten om midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse hos en person, der udøver et hverv i henhold til traktaterne.
Formaliteten vedrørende klagepunktet, hvorefter vedtægtens artikel 37 ikke finder anvendelse
60 Kommissionen har under retsmødet fremsat en formalitetsindsigelse med hensyn til anbringendet, hvorefter vedtægtens artikel 37, stk. 1, litra c), andet led, ikke finder anvendelse i denne sag under henvisning til, at dette klagepunkt ikke fremgår af stævningen.
61 En sådan formalitetsindsigelse må afvises. Det er således netop som svar på sagsøgerens anbringende, hvorefter den procedure for udvælgelse af repræsentationschefen, som er fulgt i denne sag er ulovlig, henset til vedtægtens artikel 7 og 29 samt artikel 14, stk. 2, i beslutningen om ledere på mellemlederniveau, at Kommissionen har fremført argumentet, hvorefter den ved udvælgelsesproceduren havde pligt til at anvende vedtægtens artikel 37, stk. 1, litra a), andet led, således at det snarere er i medfør af denne bestemmelse end i medfør af vedtægtens artikel 7 og 29, at det ifølge Kommissionen er nødvendigt at bedømme lovligheden af den anfægtede udvælgelsesprocedure.
62 Under disse omstændigheder vil en undersøgelse af, om det første anbringende skal antages til realitetsbehandling, nødvendigvis forudsætte, at Personaleretten for det første undersøger, om vedtægtens artikel 37 finder anvendelse i denne sag.
63 Under alle omstændigheder indebærer sagsøgerens argumentation en anfægtelse af kompetencen hos den kommissær, som har ansvaret for personale og administration, til at udnævne repræsentationschefen i Athen samt en anfægtelse af anvendelsesområdet for vedtægtens artikel 37, som Kommissionen har anvendt, hvilket udgør ufravigelige procesforudsætninger, som skal efterprøves af egen drift af Personaleretten.
64 Formalitetsindsigelsen vedrørende anbringendet om, at vedtægtens artikel 37 ikke finder anvendelse, skal derfor afvises.
Spørgsmålet om, hvorvidt anbringendet om, at vedtægtens artikel 37 ikke finder anvendelse, skal antages til realitetsbehandling
65 Indledningsvis bemærkes, at i medfør af vedtægtens artikel 35 placeres enhver tjenestemand i en af følgende tjenesteretlige stillinger: aktiv tjeneste, midlertidig tjeneste i anden stilling, tjenestefrihed af personlige årsager, ventepenge, orlov til aftjening af værnepligt, forældreorlov eller familieorlov. Det er klart, at i henhold til vedtægtens artikel 36 »[er] tjenestemanden […] i aktiv tjeneste, når han i henhold til de i afsnit IV fastsatte betingelser varetager de funktioner, der svarer til den stilling, han varigt eller midlertidigt er ansat i«, idet de andre stillinger har karakter af undtagelser. For at indplaceres i en af disse andre stillinger skal tjenestemanden desuden opfylde de særlige betingelser herfor, som er fastsat i vedtægten.
66 I medfør af vedtægtens artikel 37, stk. 1, litra a), andet led, kan en tjenestemand ansættes i »midlertidig tjeneste i en anden stilling i tjenestens interesse hos en person, der udøver et hverv i henhold il traktaterne«, såsom et medlem af Kommissionen.
67 Som Domstolen har fastslået i dom af 11. juli 2006, Kommissionen mod Cresson (sag C-432/04, Sml. I, s. 6387, præmis 137), er formålet med midlertidig tjeneste i anden stilling hos en kommissær generelt at gøre det muligt for personer, der tidligere er blevet ansat på grund af deres fortjeneste, ofte efter en udvælgelsesprøve, og som har bevist deres kompetence, efterfølgende at gøre brug af deres kompetence i kabinetternes tjeneste. Domstolen har ligeledes fastslået, at ansættelsen af disse medarbejdere finder sted intuitu personae, dvs. på en udpræget skønsmæssig måde, idet de pågældende udvælges såvel på grund af deres faglige og moralske kvaliteter som på grund af deres evne til at tilpasse sig vedkommende kommissærs egne arbejdsmetoder og hele kabinettets arbejdsmetoder (dommen i sagen Kommissionen mod Cresson, præmis 130, jf. ligeledes i denne retning hvad angår udnævnelse af referendarer ved dommernes kabinetter ved Domstolen, Personalerettens dom af 4.9.2008, sag F-103/07, Duta mod Domstolen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 26, der er appelleret til De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans, sag T-475/08 P).
68 De skøn, som tilkommer den person eller den tjenestegren, hos hvem tjenestemanden er ansat i midlertidig tjeneste i anden stilling, samt det indbyrdes tillidsforhold, som bør kendetegne relationerne mellem denne person eller tjenestegren og tjenestemanden i midlertidig tjeneste i en anden stilling, og som består gennem hele tjenesten i midlertidig stilling, er ligeledes blevet fremhævet af Domstolen og Retten i Første Instans ved ansættelse af en tjenestemand til en politisk gruppe i Europa-Parlamentet, hvilket gør det muligt for ansættelsesmyndigheden at bringe den midlertidige tjeneste til ophør, når et sådant gensidigt tillidsforhold ikke længere består (Domstolens dom af 29.4.2004, sag C-111/02 P, Parlamentet mod Reynolds, Sml. I, s. 5475, præmis 54-56, og dommen afsagt af Retten i Første Instans i sagen Reynolds mod Parlamentet, præmis 66). Ligeledes kan en tjenestemand i midlertidig tjeneste i anden stilling i medfør af vedtægtens artikel 38 efter udløbet af hver halvårlige periode ansøge om at få sin midlertidige tjeneste i anden stilling bragt til ophør, hvilket illustrerer den usikkerhed, som kendetegner arbejdsrelationen mellem den pågældende og den person, hos hvilken vedkommende er ansat i midlertidig tjeneste i anden stilling.
69 I denne sag har Kommissionen for det første anført, at selve arten af arbejdsopgaverne for repræsentationschefen, som udgør en forbindelse mellem Kommissionen og de nationale, regionale eller lokale myndigheder i værtsmedlemsstaten, kan begrunde anvendelsen af en midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse som omhandlet i vedtægtens artikel 37, stk. 1, litra a), andet led.
70 En sådan begrundelse kan ikke accepteres. Det forhold, at de arbejdsopgaver, som repræsentationscheferne udøver, ifølge Kommissionen er »politiske og følsomme«, hvor reelt dette end måtte være, kan ikke som sådan begrunde anvendelsen af en ansættelse af tjenestemanden i midlertidig tjeneste i en anden stilling. En sådan fortolkning af vedtægtens artikel 37, stk. 1, litra a), andet led, ville svare til at tillade en midlertidig tjeneste i anden stilling hos de respektive kommissærer for alle tjenestemænd, som udøver »politiske og følsomme« funktioner ved en institution, som normalt udføres af ledere på overordnet niveau, og ville således være til skade for selve strukturen ved den europæiske forvaltning som fastsat i vedtægtens artikel 35, ved navnlig at undergrave klarheden af de hierarkiske bånd.
71 Desuden omfatter beslutningen om ledere på mellemlederniveau i artikel 2, stk. 1, repræsentationschefer, som er ledere på mellemlederniveau.
72 Kommissionen har for det andet anført, at vedtægtens artikel 37, stk. 1, litra a), andet led, ikke opstiller noget krav om, at en tjenestemand i midlertidig tjeneste i anden stilling hos et medlem af en institution reelt udøver sine arbejdsopgaver i dennes kabinet eller er omfattet af kabinettets organigram.
73 Det bemærkes herved – som anført i denne doms præmis 68 og 69 – at midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse »hos en person, der udøver et hverv i henhold til traktaterne« forudsætter, at der består et tillidsforhold intuitu personae mellem sidstnævnte og tjenestemanden i midlertidig tjeneste i anden stilling, og at et sådant forhold indebærer, at der mellem de pågældende til stadighed kan skabes direkte og nære bånd på grund af arbejdsmetoderne hos det pågældende medlem og hos hele sidstnævntes kabinet.
74 Selv om det forudsættes, at den fysiske afstand i princippet ikke gør det umuligt eller uforholdsmæssigt svært at skabe et personligt forhold mellem repræsentationscheferne og den kommissær, som har ansvaret for kommunikationsstrategien, må det konstateres, at Kommissionen i denne sag ikke har ført bevis for, at der består et sådant forhold.
75 Tværtimod fremgår det af sagsakterne, og herunder navnlig af organigrammet for GD »Kommunikation«, at repræsentationscheferne i første omgang har direkte kontakt med personer, som tilhører direktorat B »Repræsentationskontorer« ved det nævnte generaldirektorat, som henhører under generaldirektøren. Kommissionen har selv i sine skriftlige indlæg understreget, at intensiteten af kontakten med den kommissær, som har ansvaret for kommunikation, eller med medlemmerne af dennes kabinet varierer alt afhængig af tilfældige politiske begivenheder, såsom kommissærens besøg i den pågældende medlemsstat. Den omstændighed, at de rapporter, som udarbejdes af repræsentationschefen, direkte tilsendes den ansvarlige kommissær, at telefonkontakter, udveksling af e-mails eller møder finder sted mellem repræsentationschefen og kommissæren eller medlemmer af hans kabinet, eller at indholdet af disse udvekslinger er fortroligt, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at arbejdsforholdet mellem den kommissær, som har ansvaret for kommunikation, og den pågældende repræsentationschef kan anses for intuitu personae. Sådanne omstændigheder kan også kendetegne det forhold, som opstår mellem en generaldirektør ved Kommissionen og en kommissær, uden at generaldirektøren er ansat i en midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse hos sidstnævnte. Desuden fremgår det af sagsakterne, at repræsentationscheferne i realiteten skal yde bistand til samtlige kommissærer, herunder navnlig når disse befinder sig i værtsmedlemsstaten.
76 Selv om varigheden af den midlertidige tjeneste i anden stilling som chef for Kommissionens repræsentation i Athen er begrænset til tre år, hvilket fremgår af den anfægtede meddelelse om en ledig stilling, svarer denne varighed, som maksimalt kan forlænges en gang med i alt to år, dog ikke nødvendigvis til varigheden af mandatet for den kommissær, som er ansvarlig for kommunikationsstrategien, og der er ikke blevet ført bevis for, at repræsentationschefernes midlertidige tjeneste i anden stilling ved udløbet af kommissærens mandat bringes til ophør.
77 For det tredje har Kommissionen anført, at reglen i vedtægtens artikel 38, litra g), hvorefter tjenestemanden efter den midlertidige tjenestes ophør straks genindtræder i den stilling, han havde tidligere, gør det muligt at løse problemerne som følge af, at det er umuligt at tilrettelægge en mobilitetsprocedure, som kan sammenlignes med den, som er fastsat for tjenestemænd, der er udstationeret i tredjelande. Uden at sætte spørgsmålstegn ved de praktiske vanskeligheder, som er forbundet med mobiliteten for repræsentationscheferne, kan anvendeligheden af ordningen med midlertidig tjeneste i anden stilling ikke gøres afhængig af de administrative konsekvenser af anvendelsen af en sådan ordning på en bestemt kategori af tjenestemænd. Udtrykt på en anden måde kan anvendeligheden af vedtægtens artikel 37, stk. 1, litra a), andet led, kun afhænge af de betingelser, som er fastsat i denne bestemmelse, men på ingen måde af de administrative konsekvenser, som måtte følge af en sådan anvendelse. Enhver anden fortolkning ville svare til at tillade, at vedtægtens artikel 37 blev anvendt til et andet formål end det, som den blev udviklet til, og dermed til at legitimere en procedurefordrejning.
78 Det bemærkes for det fjerde, at – hvilket Kommissionen i øvrigt har anerkendt i retsmødet – proceduren for udvælgelse af repræsentationschefer, som ansættes i midlertidig tjeneste i en anden stilling hos kommissæren med ansvar for kommunikationsstrategien, således som den er blevet fastlagt ved notat af 20. april og 26. maj 2005 fra generaldirektøren for GD »Personale og Administration«, henset til, at der er tale om en kompliceret procedure, ikke adskiller sig så meget fra proceduren for udvælgelse af ledere på mellemlederniveau fastsat i artikel 8 og artikel 14, stk. 2, i beslutningen om ansættelse af ledere på mellemlederniveau, idet den grundlæggende forskel vedrører fastlæggelsen af ansættelsesmyndigheden. I førstnævnte tilfælde er der hvad angår udnævnelsen af en repræsentationschef i lønklasse AD 12 tale om den kommissær, som har ansvaret for personale og administration, i samråd med kabinetterne for kommissionsformanden og kommissæren med ansvar for kommunikationsstrategien; i sidstnævnte tilfælde er der i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i beslutningen om ansættelse af ledere på mellemlederniveau tale om generaldirektøren for presse og kommunikation.
79 En systematisk tilrettelæggelse af proceduren for udvælgelse af en tjenestemand, som midlertidig skal gøre tjeneste i en anden stilling hos en kommissær, som kan sammenlignes med den, der tilrettelægges for besættelse af stillinger for ledere på mellemlederniveau, kan vanskeligt forenes med det skøn, som i princippet kendetegner en kommissærs valg af medarbejdere, der midlertidigt gør tjeneste hos ham i en anden stilling.
80 Kommissionen har for det femte anført, at eftersom sagsøgeren under alle omstændigheder er udelukket fra udvælgelsesproceduren fra tidspunktet for gennemgangen af ansøgningerne ved forhåndsudvælgelsespanelet, har han ingen interesse i en annullation af den anfægtede afgørelse, eftersom sammensætningen af panelet ville have været den samme ved en anvendelse af beslutningen om ansættelse af ledere på mellemlederniveau.
81 Det bemærkes herved, at Kommissionen såvel i sit svarskrift som i retsmødet har anført, at alle ansøgerne selv efter den fase, som involverer forhåndsudvælgelses- og udvælgelsespanelet, har været underlagt det rådgivende ansættelsesudvalg og de tre kabinetter for de omhandlede kommissærer, således at disse panelers bedømmelse ikke kunne påvirke ansættelsesmyndighedens endelige vurdering. Under disse omstændigheder bevirker den omstændighed, at sagsøgerens ansøgning er blevet frasorteret på tidspunktet for forhåndsudvælgelsen, ikke, at sidstnævnte fratages enhver interesse i at anfægte lovligheden ved den procedure, som er blevet fulgt, under henvisning til, at beslutningen passerede tre kommissærkabinetter, inden den blev truffet. Desuden har sagsøgeren stadig en retlig interesse i at få sagen prøvet for at forhindre, at det foreliggende reststridige forhold gentager sig i en tilsvarende udvælgelsesprocedure (jf. i denne retning Domstolens dom af 7.6.2007, sag C-362/05 P, Wunenburger mod Kommissionen, Sml. I, s. 4333, præmis 50, og dom afsagt af Retten i Første Instans den 5.7.2005, sag T-370/03, Wunenburger mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 189, og II, s.853, præmis 20).
82 Det følger heraf, og uden at det er nødvendigt at behandle de andre klagepunkter under det første anbringende og de andre anbringender, som sagsøgeren har fremsat, at Kommissionen i denne sag ulovligt har anvendt vedtægtens artikel 37, stk. 1, litra a), andet led, i stedet for vedtægtens artikel 7 og 29 ved ansættelsen af repræsentationschefen i Athen, og at den anfægtede afgørelse følgelig skal annulleres, fordi den er vedtaget i henhold til en ulovlig procedure, og navnlig fordi sagsøgte ikke havde kompetence til at vedtage den.
Sagens omkostninger
83 I henhold til artikel 122 i Personalerettens procesreglement finder dette reglements bestemmelser i kapitel otte i andet afsnit om sagsomkostninger kun anvendelse på sager, der er anlagt ved Personaleretten fra tidspunktet for dette reglements ikrafttrædelse, dvs. den 1. november 2007. De relevante bestemmelser i procesreglementet for Retten i Først Instans finder fortsat tilsvarende anvendelse på sager, der verserer for Personaleretten før denne dato.
84 Ifølge artikel 87, stk. 2, i procesreglementet for Retten i Første Instans pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har tabt sagen, bør det pålægges den at betale alle sagens omkostninger i overensstemmelse med sagsøgerens påstand.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Anden Afdeling):
1) Afgørelsen af 21. december 2006 fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om afslag på Andreas Menidiatis’ ansøgning om den ledige stilling som chef for Kommissionens repræsentation i Athen (Grækenland) og om udnævnelse af P. til denne stilling annulleres.
2) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler alle sagens omkostninger.
Kanninen | Kreppel | Van Raepenbusch |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 2. april 2009.
Justitssekretær | | Afdelingsformand |