RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Første Afdeling)

10. september 2014

Sag F-42/09 DEP

Anne Esneau-Kappé

mod

Den Europæiske Politienhed (Europol)

»Personalesag – retspleje – fastsættelse af sagsomkostninger«

Angående:      Begæring om fastsættelse af de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet, indgivet i henhold til procesreglementets artikel 92, af Anne Esneau-Kappé efter dom afsagt i sag Esneau-Kappé mod Europol (F-42/09, EU:F:2010:67).

Udfald:      De samlede omkostninger, som Den Europæiske Politienhed skal betale til Anne Esneau-Kappé, fastsættes til 1 343,18 EUR, idet beløbet tillægges morarenter fra datoen for forkyndelsen af nærværende kendelse til datoen for betaling, idet renten beregnes på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for primære refinansieringsoperationer i den ovennævnte periode, forhøjet med 2 procentpoint.

Sammendrag

Retslig procedure – sagsomkostninger – fastsættelse – sagsomkostninger, der kan kræves erstattet – omstændigheder, der tages i betragtning – aftale vedrørende honorarer indgået mellem en part og dennes advokat – ikke omfattet

[Personalerettens procesreglement, art. 91, litra b)]

Unionens retsinstanser er ikke kompetente til at fastsætte de honorarer, som parterne skal udrede til deres egne advokater, men de kan fastsætte den del af disse beløb, der kan søges erstattet hos den part, som pålægges at betale sagens omkostninger. Heraf følger, at beviset for betaling af de sagsomkostninger, som skal erstattes, ikke er nødvendigt med henblik på Personalerettens fastsættelse af de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet.

Unionens retsinstanser skal således ikke, når de tager stilling til begæringen om fastsættelse af sagsomkostningerne, tage hensyn til en eventuel aftale herom mellem den berørte part og dennes repræsentanter eller rådgivere.

Følgelig er den omstændighed, at det efter aftale mellem sagsøgeren og dennes advokater er blevet besluttet, at førstnævnte ikke betaler noget salær til sidstnævnte, uden betydning for sagsøgerens ret til at søge de udgifter, der er afholdt i forbindelse med proceduren i hovedsagen, erstattet.

(jf. præmis 14, 19 og 20)

Henvisning til:

Domstolen: kendelser Leeuwarder Papierwarenfabriek mod Kommissionen, 318/82, EU:C:1985:468, præmis 2; C.A.S. mod Kommissionen, C-204/07 P-DEP, EU:C:2009:526, præmis 13, og Kronofrance mod Tyskland m.fl., C-75/05 P-DEP, EU:C:2013:458, præmis 30