PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

9. oktober 2007

Sag F-85/06

Gerardo Bellantone

mod

Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – midlertidigt ansat udnævnt til tjenestemand – opsigelsesfrist – fratrædelsesgodtgørelse – dagpenge – materiel skade«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Gerardo Bellantone, tidligere midlertidigt ansat udnævnt til tjenestemand den 1. april 2005, har nedlagt påstand dels om annullation af den af generalsekretæren for Revisionsretten trufne afgørelse af 30. marts 2006 om afslag på sagsøgerens klage om betaling af en godtgørelse, der træder i stedet for i) opsigelsesfristen ved ophør af ansættelse som midlertidigt ansat, ii) fratrædelsesgodtgørelse og iii) dagpenge, dels om betaling af de beløb, som sagsøgeren hævder at have krav på, tillagt renter.

Udfald: Revisionsretten frifindes. Sagsøgeren bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger. Revisionsretten bærer sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af sagsøgerens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansat udnævnt til tjenestemand på prøve – udnævnelse, der bringer tidligere ansættelsesforhold reguleret i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte til ophør

2.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansat udnævnt til tjenestemand på prøve – opsigelse af kontrakten om midlertidig ansættelse uden institutionens overholdelse af opsigelsesfristen

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 47)

3.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – fratrædelsesgodtgørelse – betingelser for tildeling heraf

(Tjenestemandsvedtægten, bilag VIII, art. 12; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 39 og art.  40, første afsnit)

1.      En midlertidigt ansat, der udnævnes til en stilling som tjenestemand på prøve, bliver alene omfattet af vedtægtens regler, hvilket medfører, at den pågældendes tidligere ansættelsesforhold reguleret i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte bringes til ophør, hvorved administrationen ikke udtrykkeligt behøver at tilkendegive, at dette er ophørt. Hvis en fællesskabsinstitution imidlertid vælger at iværksætte en formel opsigelse af den midlertidige ansattes ansættelseskontrakt, før den træffer afgørelse om udnævnelse af den pågældende til tjenestemand på prøve, er denne fremgangsmåde lovlig, såfremt opsigelsen er foretaget på behørig vis og i overensstemmelse med gældende regler.

(jf. præmis 51-53)

Henvisning til:

Domstolen, 25. juni 1981, sag 105/80, Desmedt, Sml. s. 1701, præmis 14 og 15.

2.      En midlertidigt ansat, der udnævnes til tjenestemand på prøve, får ikke ret til godtgørelse, fordi ansættelsesmyndigheden ikke har overholdt opsigelsesfristen i artikel 47. litra c), nr. i), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

For det første råder fællesskabsinstitutionerne over et vidt skøn ved tilrettelæggelsen af deres tjenestegrene under hensyn til de opgaver, de er tildelt, og ved placeringen af deres ansatte med henblik på opfyldelse af disse opgaver. En institutions ændring af den ansættelsesretlige status for en midlertidigt ansat, der udnævnes til tjenestemand på prøve, som led i institutionens generelle nedlæggelse af en ansættelseskategori omfattes af denne beføjelse til at tilrettelægge tjenesten. For at varetage tjenestens interesser og overholde ligebehandlingsprincippet er institutionen herved desuden forpligtet til at foretage tjenestemandsudnævnelserne i så nær forlængelse af hinanden som muligt. Herved kan det ikke kræves, at ansættelsesmyndigheden giver den pågældende midlertidigt ansatte mulighed for at udnytte den i vedtægten fastsatte maksimale tidsperiode på seks år for midlertidig ansættelse på kontrakt, når tildelingen af stillinger i alle tilfælde først og fremmest skal baseres på, hvad der er i tjenestens interesse. En midlertidigt ansats overgang til tjenestemandsansættelse er endvidere i overensstemmelse med kravet om at sikre medarbejderkontinuitet og er derfor i overensstemmelse med tjenestens interesse. I øvrigt kan det ikke foreholdes institutionen, at den også har taget hensyn til den fordel, som nævnte overgang udgør for institutionens budget, idet de budgetmæssige muligheder er en af de faktorer, som administrationen kan tage i betragtning i sin personalepolitik.

For det andet er den forvaltningsakt, hvorved ansættelsesmyndigheden ensidigt har udnævnt den midlertidigt ansatte til tjenestemand, ikke bindende, idet den pågældende kan vælge ikke at modtage denne udnævnelse, som kan sidestilles med et stillingstilbud.

For det tredje ville det svare til en uberettiget berigelse i strid med almindelige fællesskabsretlige principper, hvis en person skulle have godtgørelse for, at en opsigelsesfrist ikke er overholdt, skønt den pågældende i løbet af opsigelsesperioden fortsat bestrider sin stilling i henhold til vedtægten. Analogt med princippet om, at pension ikke må kumuleres med løn, er kravet om at værne om Fællesskabernes indtægter til hinder for, at løn modtaget af en tjenestemand på prøve kan kumuleres med betaling af en godtgørelse, der træder i stedet for en frist for opsigelse af en kontrakt som midlertidigt ansat, hvis nævnte opsigelse lå umiddelbart forud for udnævnelsen til tjenestemand på prøve, og såfremt denne godtgørelse betales over bevillinger opført på oversigten over udgifter for en af de institutioner, som er nævnt i De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

(jf. præmis 60-64, 66 og 67)

Henvisning til:

Domstolen, 17. december 1981, sag 178/80 Bellardi-Ricci m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 3187, præmis 19; 10. juli 1990, sag C-259/87, Grækenland mod Kommissionen, Sml. I, s. 2845, præmis 26.

Retten, 12. juli 1990, sag T-111/89, Scheiber mod Rådet, Sml. II, s. 429, præmis 28; 10. oktober 2001, sag T-171/99, Corus UK mod Kommissionen, Sml. II, s. 2967, præmis 55; 11. juli 2002, forenede sager T-137/99 og T-18/00, Martínez Páramo m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 119, og II, s. 639, præmis 95 og den deri nævnte retspraksis; 3. april 2003, forenede sager T-44/01, T-119/01 og T-126/01, Vieira m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1209, præmis 86; 14. november 2006, sag T-494/04, Neirinck mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 259, og II-A-2, s. 1345, præmis 162-167, der er genstand for en verserende appelsag for Domstolen, sag C-17/07 P.

3.      En midlertidigt ansat har kun ret til fratrædelsesgodtgørelse ved en definitiv fratræden fra stillingen, dvs. når vedkommendes kontrakt som midlertidigt ansat ophører, enten ved opsigelse eller udløb, uden at den pågældende udnævnes til tjenestemand inden for en periode på mindst to måneder efter ophøret af kontrakten som midlertidigt ansat. At gøre krav på fratrædelsesgodtgørelse samtidig med en udnævnelse til tjenestemand svarer til at anmode sin institution om ensidigt eller efter aftale med en anden fællesskabsinstitution at omgå reglen i artikel 40, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

(jf. præmis 73)