Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel (Luxembourg) den 25. juli 2019 – Parquet général du Grand-Duché de Luxembourg mod JR

(Sag C-566/19)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Parquet général du Grand-Duché de Luxembourg

Sagsøgt: JR

Præjudicielt spørgsmål

Kan den franske anklagemyndighed ved den forundersøgelsesret eller domstol i Frankrig, som har kompetence i medfør af denne stats lovgivning til at udstede en europæisk arrestordre, anses som den udstedende judicielle myndighed i den selvstændige betydning af dette begreb i artikel 6, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA 1 af 13. juni 2002 i en situation, hvor den, samtidig med at den formodes at kontrollere, at betingelserne for udstedelsen af den europæiske arrestordre er overholdt, og at undersøge, hvorvidt udstedelsen heraf er forholdsmæssig henset til omstændighederne i straffesagen, er den myndighed, som varetager den strafferetlige forfølgning i samme sag?

____________

1     Rådets rammeafgørelse af 13.6.2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne - Erklæringer fra en række medlemsstater i forbindelse med rammeafgørelsens vedtagelse (EFT 2002, L 190, s. 1).