Sag C-364/11
Mostafa Abed El Karem El Kott m.fl.
mod
Bevándorlási és Állampolgársági Hivatal
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Bíróság)
»Direktiv 2004/83/EF – minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – statsløse af palæstinensisk oprindelse, der har haft faktisk adgang til bistand fra De Forenede Nationers Nødhjælps- og Arbejdsagentur for palæstinensiske Flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) – disse statsløses ret til at blive anerkendt som flygtninge på grundlag af artikel 12, stk. 1, litra a), andet punktum, i direktiv 2004/83 – anvendelsesbetingelser – bortfald »af en eller anden grund« af nævnte bistand fra UNRWA – bevis – følger for de berørte, der ansøger om flygtningestatus – ret til »uden videre […] at blive omfattet af dette direktivs bestemmelser« – automatisk anerkendelse som flygtning som omhandlet i samme direktivs artikel 2, litra c), og tildeling af flygtningestatus i medfør af direktivets artikel 13«
Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 19. december 2012
1. Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2004/83 – betingelser for tildeling af flygtningestatus – person, som nyder beskyttelse eller bistand fra andre institutioner under De Forenede Nationer end De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge – udelukkelse fra flygtningestatus – bortfald af nævnte bistand – anvendelse af direktivet – betingelser
[Rådets direktiv 2004/83, art. 12, stk. 1, litra a), første og andet punktum]
2. Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2004/83 – betingelser for tildeling af flygtningestatus – person, som nyder beskyttelse eller bistand fra andre institutioner under De Forenede Nationer end De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge – udelukkelse fra flygtningestatus – bortfald af nævnte bistand – anerkendelse af denne status – betingelser
[Rådets direktiv 2004/83, art. 12, stk. 1, litra a), andet punktum]
1. Artikel 12, stk. 1, litra a), første punktum, i direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse skal fortolkes således, at den i denne bestemmelse fastsatte grund til udelukkelse fra flygtningestatus ikke alene omfatter de personer, der aktuelt har adgang til bistand fra organer eller agenturer under De Forenede Nationer, men også de personer, der faktisk har haft adgang til denne bistand kort tid før indgivelsen af en asylansøgning i en medlemsstat, forudsat dog at denne bistand ikke er bortfaldet som omhandlet i andet punktum i samme artikel 1, litra a).
I henhold til sidstnævnte bestemmelse omfatter bortfaldet »af en eller anden grund« af beskyttelse eller bistand fra andre FN-organer eller ‑agenturer end De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge – hvilket bortfald tillader de pågældende personer uden videre at have ret til at blive omfattet af direktiv 2004/83 – bl.a. det tilfælde, hvor en person, efter faktisk at have haft adgang til denne beskyttelse eller denne bistand, ophører med at have adgang til den af en grund, som ligger uden for vedkommendes kontrol, og som ikke er udtryk for vedkommendes vilje. Det følger nemlig af ordene »[h]vis en sådan beskyttelse eller bistand […] er bortfaldet«, som indleder artikel 12, stk. 1, litra a), andet punktum, i direktiv 2004/83, at det først og fremmest er den faktiske bistand ydet af FN-organet eller ‑agenturet, og ikke sidstnævntes eksistens, der skal være bortfaldet, for at grunden til udelukkelse fra flygtningestatus ikke længere finder anvendelse. Et simpelt fravær fra dette organs eller dette agenturs operationsområde eller en frivillig beslutning om at forlade det kan ganske vist ikke klassificeres som bortfald af bistand. Når beslutningen er begrundet i et forhold, der ikke er udtryk for den pågældende persons vilje, kan et sådant forhold derimod føre til den konstatering, hvorefter den bistand, som blev ydet til denne person, er bortfaldet i henhold til artikel 12, stk. 1, litra a), andet punktum, i direktiv 2004/83.
Det tilkommer de kompetente nationale myndigheder i den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af den af en sådan person indgivne asylansøgning, at undersøge på grundlag af en individuel vurdering af ansøgningen, om denne person er blevet tvunget til at forlade dette område, hvilket er tilfældet, når den pågældende befandt sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand, og det var umuligt for det omhandlede organ eller agentur i dette område at sikre vedkommende levevilkår, der er i overensstemmelse med den opgave, som påhviler nævnte organ eller agentur.
(jf. præmis 52, 57, 59, 61, og 63-65 samt domskonkl. 1)
2. Artikel 12, stk. 1, litra a), andet punktum, i direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse skal fortolkes således, at når de kompetente myndigheder i den medlemsstat, som er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen, har fastlagt, at betingelsen vedrørende bortfaldet af beskyttelse eller bistand fra De Forenede Nationers Nødhjælps- og Arbejdsagentur for palæstinensiske Flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) er opfyldt for så vidt angår ansøgeren, indebærer det forhold at have ret til uden videre at »blive omfattet af dette direktivs bestemmelser«, at denne medlemsstat skal anerkende nævnte ansøger som flygtning som omhandlet i direktivets artikel 2, litra c), og automatisk indrømme denne flygtningestatus, forudsat dog at sidstnævnte ikke er omfattet af en af de udelukkelsesgrunde, der er fastsat i stk. 1, litra b), eller stk. 2 og 3 i denne artikel 12.
De i direktivets artikel 12, stk. 1, litra a), andet punktum, fastsatte ord »skal […] uden videre have ret til at blive omfattet af dette direktivs bestemmelser« skal nemlig fortolkes i overensstemmelse med Genèvekonventionens artikel 1, afsnit D, stk. 2, dvs. således at de tillader de pågældende personer »uden videre« at nyde den ordning og de fordele, der er indført ved denne konvention. Den ret, som følger af det forhold, at UNRWA’s bistand er bortfaldet, og at udelukkelsesgrunden er ophørt, kan derfor ikke indskrænkes til alene at omfatte den mulighed, hvorefter den pågældende person kan ansøge om flygtningestatus i henhold til artikel 2, litra c), i direktiv 2004/83, idet denne mulighed allerede foreligger for enhver tredjelandsstatsborger eller statsløs, som befinder sig på en medlemsstats område. Muligheden for uden videre at have ret til at blive omfattet af nævnte direktivs bestemmelser som omhandlet i dets artikel 12, stk. 1, litra a), medfører imidlertid ikke en betingelsesløs ret til at blive anerkendt som flygtning. Det følger heraf, at den person, der har ret til uden videre at blive omfattet af direktiv 2004/38, ganske vist ikke nødvendigvis skal godtgøre, at vedkommende frygter for forfølgelse som omhandlet i dette direktivs artikel 2, litra c), men den pågældende skal indgive en ansøgning om flygtningestatus, der skal behandles af de kompetente myndigheder i den ansvarlige medlemsstat. I forbindelse med denne behandling skal de sidstnævnte ikke alene undersøge, hvorvidt ansøgeren faktisk har søgt bistand fra UNRWA, og hvorvidt denne bistand er bortfaldet, men også hvorvidt denne ansøger er omfattet af en af de udelukkelsesgrunde, som er fastsat i artikel 12, stk. 1, litra b), eller stk. 2 og 3 i samme direktiv.
(jf. præmis 71, 72, 75, 76 og 81 samt domskonkl. 2)