RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Anden Afdeling)

28. januar 2013

Sag F-92/12

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – artikel 34, stk. 1, i procesreglementet – stævning indgivet pr. fax inden for søgsmålsfristen og underskrevet ved hjælp af et stempel, som gengav en advokats underskrift, eller ved hjælp af en anden gengivelsesmetode – sagen anlagt for sent – åbenbart afvisningsgrundlag«

Angående: Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106a, hvorunder Luigi Marcuccio i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse om at foretage indeholdelser i hans invalidepension for oktober, november og december 2011, samt om tilbagebetaling af de indeholdte beløb, med tillæg af renter. Forud for indleveringen af stævningen pr. post blev der den 5. september 2012 pr. telefax fremsendt et dokument, der blev præsenteret som værende kopien af denne stævning.

Udfald: Sagen afvises. Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

Retslig procedure – stævning – formkrav – en advokats håndskrevne underskrift – væsentlig formforskrift, der må anvendes strengt – stævning indgivet pr. telefax – advokatens underskrift påført ved hjælp af et stempel eller ved hjælp af en anden gengivelsesmetode – datoen for modtagelsen af telefaxen kan ikke lægges til grund med henblik på at vurdere, om søgsmålsfristen er overholdt – behørigt underskrevet stævning indgivet efter fristens udløb – åbenbart, at sagen skal afvises

(Statutten for Domstolen, art. 21; Personalerettens procesreglement, art. 34, stk. 1; tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 3)

Kravet om en underskrift på stævningen, som udelukkende kan være påført af partsrepræsentanten som omhandlet i artikel 34, stk. 1, første punktum, i Personalerettens procesreglement, har ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger til formål at sikre stævningens autenticitet og at udelukke risikoen for, at underskriften i virkeligheden ikke hidrører fra den person, der har beføjelse til at skrive under. Dette krav må herefter anses for at udgøre en væsentlig formforskrift, der må anvendes strengt, med den virkning, at manglende overholdelse medfører, at sagen må afvises. I denne forbindelse gælder, at den indirekte og mekaniske måde at »skrive under« på, som består i, at stævningen påføres et stempel, der gengiver den af sagsøger befuldmægtigede advokats underskrift, gør det ikke i sig selv muligt at fastslå, at det nødvendigvis er advokaten selv, der har underskrevet det omtvistede processkrift.

Følgelig er en stævning indleveret pr. telefax og underskrevet ved hjælp af et stempel, som gengiver en advokats underskrift, eller ved hjælp af en anden gengivelsesmetode, ikke påført sagsøgerens advokats originale underskrift, i modsætning til det i artikel 34, stk. 1, første punktum, i Personalerettens procesreglement anførte, og skal af denne grund afvises.

Det følger heraf, at datoen for modtagelsen af dette dokument, der er fremsendt pr. telefax, ikke kan lægges til grund med henblik på at vurdere, om den søgsmålsfrist, der er fastsat i vedtægtens artikel 91, stk. 3, er blevet overholdt, og at den eneste stævning, der i denne forbindelse kan tages hensyn til, er den stævning, der er indgået til Personalerettens Justitskontor, og hvoraf fremgår sagsøgerens advokats håndskrevne underskrift.

Når denne stævning indgår til Justitskontoret efter søgsmålsfristens udløb, skal den anses for at være fremkommet for sent, hvilket medfører, at sagen således må afvises.

(jf. præmis 25, 26, 29 og 30)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 23. maj 2007, sag T-223/06 P, Parlamentet mod Eistrup, præmis 51 og 52