Language of document :

Appel iværksat den 23. juli 2020 af easyJet Airline Co. Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Udvidede Afdeling) den 13. maj 2020 i sag T-8/18, easyJet Airline mod Kommissionen

(Sag C-343/20 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: easyJet Airline Co. Ltd (ved avocat J. Rivas Andrés og abogada A. Manzaneque Valverde)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves, og/eller Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1861 af 29. juli 2016 om Italiens statsstøtte SA33983 (2013/C) (ex 2012/NN) (ex 2011/N) – Italien – Kompensation til lufthavne på Sardinien for forpligtelser til offentlig tjeneste annulleres, for så vidt som den vedrører appellanten 1 .

Subsidiært ophæves den appellerede dom, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved Retten.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har påstået den appellerede dom ophævet af følgende fire grunde:

For det første er den appellerede dom behæftet med en retlig fejl som følge af en sammenblanding af to af betingelserne for, at der foreligger statsstøtte (statsmidler og fordel).

For det andet er den appellerede dom behæftet med en retlig fejl, idet det blev fastslået, at kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi ikke kunne finde anvendelse i det foreliggende tilfælde. Retten begik en fejl, da den konkluderede, at lufthavnsoperatørerne ikke bidrog væsentligt med egne midler og ikke handlede som private aktører i en markedsøkonomi. Hertil kommer, at den appellerede doms begrundelse med hensyn til, at kriteriet om den private erhvervsdrivende ikke fandt anvendelse, indebar en tilsidesættelse af artikel 345 TEUF, ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling samt easyJet’s ret til forsvar.

For det tredje er den appellerede dom behæftet med en retlig fejl, idet det blev fastslået, at lufthavnsoperatørerne handlede som rene »mellemmænd« for regionen Sardinien.

For det fjerde er den appellerede dom behæftet med en retlig fejl for så vidt angår identificeringen af: (i) den regionale ordnings endelige støttemodtagere; (ii) den indirekte fordel, og (iii) ordningens følgevirkninger.

____________

1     EUT 2017, L 268, s. 1.