PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

10. november 2009

Sag F-93/08

N

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – annullationssøgsmål – formaliteten – begrundelse – åbenbart urigtigt skøn – fastsættelse af mål«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til 236 EF og 152 EA, hvorved N bl.a. har nedlagt påstand om annullation af afgørelse af 4. marts 2008 truffet af Parlamentets generalsekretær, hvorved N’s bedømmelsesrapport for perioden fra den 1. januar til den 30. april 2007 blev endeligt vedtaget, og af afgørelse af 25. september 2008 truffet af Parlamentets formand, hvorved N’s klage over den nævnte bedømmelsesrapport blev afslået.

Udfald: Europa-Parlamentet frifindes. Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – søgsmålsinteresse – annullationssøgsmål vedrørende en bedømmelsesrapport – omplacering af en tjenestemand til en anden institution – den anden institutions manglende hensyntagen til rapporten

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

2.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – pligt til at underrette den berørte tjenestemand om det dokument, hvori målene for vedkommendes tjeneste fastsættes

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

1.      Uafhængigt af dens fremtidige nytte udgør en tjenestemands bedømmelsesrapport et skriftligt og formelt bevis for kvaliteten af det arbejde, som den pågældende har udført. En sådan vurdering er ikke en simpel beskrivelse af de arbejdsopgaver, der er løst i den relevante periode, men omfatter også en vurdering af de kvaliteter, som den bedømte person har udvist under udøvelsen af sit erhverv. Hver tjenestemand har således ret til, at hans arbejde evalueres ved en vurdering, der er behørigt udført på en retfærdig måde. Henset til princippet om ret til en effektiv domstolsprøvelse tilkommer der under alle omstændigheder tjenestemanden en ret til at anfægte sin bedømmelsesrapport på grund af dens indhold, eller fordi den ikke er blevet udfærdiget efter vedtægtens forskrifter.

Den omstændighed, at en tjenestemand omplaceres fra en institution til en anden, at den anden institution ikke tager hensyn til de bedømmelsesrapporter, der er udfærdiget af den første institution, og at den anden institution har forfremmet tjenestemanden, indebærer ikke, at tjenestemanden ikke længere har en retlig interesse i at anfægte en endelig bedømmelsesrapport, som er udfærdiget af den første institution.

(jf. præmis 46 og 47)

Henvisning til:

Domstolen, 22. december 2008, sag C-198/07 P, Gordon mod Kommissionen, Sml. I, s. 10701, præmis 44 og 45

2.      Det følger af artikel 10-12 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, som Parlamentet har udstedt, at institutionen har pligt til i forbindelse med bedømmelsessamtalen at overgive et dokument til hver enkelt tjenestemand eller øvrige ansatte, der indeholder en beskrivelse af de mål, som vedkommendes ledelse, enhed eller tjeneste skal opfylde i det kommende år. Dette dokument er af væsentlig betydning ved vurderingen af tjenestemandens eller den øvrige ansattes indsats i det efterfølgende år og ved udfærdigelsen af den pågældendes bedømmelsesrapport. Hvis tjenestemanden eller den øvrige ansatte fremsætter anmodning herom under bedømmelsessamtalen, skal administrationen endvidere udfærdige et dokument, der indeholder en nærmere præcisering af de personlige mål, der er fastsat for den pågældende.

En tjenestemand skal anses for at have fået kendskab til de mål, der er fastsat for det kommende år, når enhedschefen under et almindeligt møde har underrettet om direktoratets generelle målsætninger og de særlige mål, der er fastsat for den pågældendes enhed eller tjeneste, samt endvidere når der er udleveret og foretaget en drøftelse af en oversigt, der indeholder en beskrivelse af hver enkelt tjenestemands eller øvrige ansattes opgaver og mål for det kommende år. Selv om en sådan oversigt som den i denne sag omhandlede på grund af sit indhold og de anvendte standardformuleringer i det væsentligste opregner de opgaver, der skal udføres, snarere end at fastsætte mål, opstiller den imidlertid en række retningslinjer og mål, der skal følges og nås af de berørte tjenestemænd eller øvrige ansatte, og den kan derfor anses for at tilvejebringe oplysninger om de nævnte mål i overensstemmelse med de generelle gennemførelsesbestemmelser.

(jf. præmis 64 og 66)