Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okrazhen sad Vidin (Bulgarien) den 17. oktober 2018 – Korporativna targovska banka AD under konkurs mod Elit Petrol AD

(Sag C-647/18)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Okrazhen sad Vidin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Korporativna targovska banka AD under konkurs

Sagsøgt: Elit Petrol AD

Præjudicielle spørgsmål

i)    Skal den i artikel 2 TEU forankrede værdi »retsstaten« fortolkes således, at den nationale lovgiver ved vedtagelsen af retsregler i en medlemsstat er forpligtet til at overholde de retlige principper og kriterier, der karakteriserer »retsstaten«, som er udviklet og nævnt i Den Europæiske Unions Domstols praksis og i meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: »En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet« af 11. marts 2014?

ii)     Skal den i artikel 2 TEU forankrede værdi »retsstaten« og de grundlæggende principper for denne – lovlighed, retssikkerhed, en uafhængig og effektiv domstolsprøvelse, også med hensyn til overholdelse af de grundlæggende rettigheder og lighed for loven – fortolkes således, at de er til hinder for vedtagelsen af en national bestemmelse som den i § 5 i overgangsbestemmelserne og de afsluttende bestemmelser i zakon za izmenenie i dopalnenie na zakona za bankovata nesastoyatelnost [lov om ændring af og tilføjelser til lov om bankinsolvens, herefter: »ZIDZBN«], som i stort omfang fastsætter nye bestemmelser for de retlige relationer, der er forbundet med registrering af sikkerhedsstillelser i de offentlige registre til fordel for et konkret privatretligt retssubjekt? I den konkrete sag erklærer den nationale bestemmelse de i registrene indførte sletninger af de sikkerhedsstillelser, som blev oprettet til fordel for det insolvente KTB AD, for ugyldige med tilbagevirkende kraft og skaber retsusikkerhed, da den bestemmer, at det insolvente KTB AD på grundlag af loven kan gøre den sikkerhedsstillelse, der anses for slettet, gældende over for tredjemand, selv om de forpligtelser, for hvilke sikkerhedsstillelsen var blevet oprettet, er blevet opfyldt?

iii)    Retten ønsker oplyst, om den kan støtte sig direkte på artikel 2 TEU og kan anvende denne bestemmelse direkte, hvis retten fastslår, at den måde, hvorpå den nationale bestemmelse i § 5 i overgangsbestemmelserne og de afsluttende bestemmelser i ZIDZBN med tilbagevirkende kraft fastsætter nye bestemmelser om de retlige virkninger af registreringer af sikkerhedsstillelser i de offentlige registre til fordel for det insolvente KTB AD, indebærer en tilsidesættelse af værdien »retsstaten« og de ovennævnte grundlæggende principper herfor?

iv)    Hvilke kriterier og betingelser skal den nationale ret anvende, når den undersøger, om den i artikel 2 TEU forankrede værdi »retsstaten« tillader vedtagelse af en national bestemmelse som den i § 5 i overgangsbestemmelserne og de afsluttende bestemmelser i ZIDZBN?

v)    Skal artikel 67, stk. 1, TEUF, hvorefter Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres, fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for nationale forskrifter, der skaber usikkerhed på det civil- og handelsretlige område eller foregriber udfaldet af verserende retstvister?

i)    Retten ønsker oplyst, om de bestemmelser i artikel 7, stk. 2, litra h), og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 1 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling, som finder anvendelse, sammenholdt med artikel 2 TEU kan fortolkes systematisk sammenholdt med de grundlæggende rettigheder i henhold til chartrets artikel 17, stk. 1, artikel 20 og artikel 47, stk. 2?

ii)    Hvis de nævnte EU-retlige bestemmelser skal fortolkes sammenholdt med rettighederne i chartret, er anvendelsen af disse rettigheder i en insolvenssag i en medlemsstat da tilladt, og skal den beskyttelse, der følger af disse rettigheder, da fortolkes således, at den er til hinder for en national retsregel, der i vidt omfang og med tilbagevirkende kraft fastsætter nye bestemmelser om retlige relationer til fordel for en insolvenskreditor, der konkret nævnes af lovgiveren?

iii)    Er artikel 7, stk. 2, litra h), og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling, når den fortolkes sammenholdt med rettighederne i chartrets artikel 17, stk. 1, artikel 20 og artikel 47, stk. 2, til hinder for anvendelsen af en national retsregel, med hvilken de i registrene indførte sletninger af KTB AD’s sikkerhedsstillelser erklæres for ugyldige med tilbagevirkende kraft, og sikkerhedsstillelserne til fordel for det insolvente KTB AD »genopstår« og erklæres for gyldige ех lege over for tredjemand, og de øvrige kreditorers rettigheder dermed tilsidesættes, og den rækkefølge, hvormed kravene fyldestgøres, ændres under insolvensbehandlingen?

iv)    Kan artikel 7, stk. 2, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling sammenholdt med rettighederne i chartrets artikel 17, stk. 1, artikel 20 og artikel 47, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for en betinget fastlæggelse af krav fra en af lovgiver konkret udpeget kreditor (KTB AD) under en insolvensbehandling, hvis denne kreditors krav på anmeldelsestidspunktet var helt bortfaldet ved modkrav, og de verserende retstvister vedrørende anfægtelsen af modkravene endnu ikke er afsluttet? Hvis den betingelse, på hvilken kreditor anmelder sine insolvenskrav, består i, at den nationale ret erklærer de modkrav, der bevirker, at kravene er bortfaldet, for ugyldige, tillader retten til en retfærdig rettergang i henhold til chartrets artikel 47, stk. 2, da en national lovbestemmelse, som med tilbagevirkende kraft ændrer forudsætningerne for et gyldigt modkrav og dermed foregriber udfaldet af de verserende retstvister vedrørende anfægtelse af modkravet eller vedrørende anerkendelse af kravet under insolvensbehandlingen?

v)    Retten ønsker oplyst, om den kan støtte sig direkte på bestemmelserne i artikel 7, stk. 2, litra h), og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling sammenholdt med chartrets artikel 17, stk. 1, artikel 20 og artikel 47, stk. 2, og kan anvende dem direkte, hvis den fastslår, at de nationale lovbestemmelser, der danner grundlag for en betinget fastlæggelse af kravene fra KTB AD og/eller bevirker, at den betingelse indtræder, under hvilken kravet er anmeldt, strider mod EU-retlige bestemmelser?

3.    Skal artikel 77 i direktiv 2014/59/EU 2 fortolkes således, at den er til hinder for anvendelsen af en national lov, som med tilbagevirkende kraft ændrer betingelserne for modregning af modstående krav og forpligtelser over for et kreditinstitut, som er under genopretning eller afvikling, og dermed foregriber udfaldet af de verserende retstvister vedrørende anfægtelse af de modkrav, der er rejst over for kreditinstituttet?

____________

1     EUT 2015, L 141, s. 19.

2     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.5.2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EØS-relevant tekst) (EUT 2014, L 173, s. 190).