Language of document :

Sag anlagt den 22. maj 2006 - Bergström mod Kommissionen

(Sag F-64/06)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Ragnar Bergström (Linkebeek, Belgien) (ved avocats T. Bontinck og J. Feld)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Annullation af den individuelle afgørelse om overgang fra en status som midlertidig ansat til en status som tjenestemand, som fremgår af et ansættelsesbrev med virkning fra den 16. september 2005, der blev meddelt sagsøgeren den 28. september 2005.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne fik den 26. april 2004 meddelelse om, at han havde bestået den almindelige udvælgelsesprøve KOM/A/3/02, som blev offentliggjort den 25. juli 2002 og havde til formål at oprette en ansættelsesreserveliste af fuldmægtige i lønklasse A7/A/6. Efter ikrafttrædelsen af den nye vedtægt blev han udnævnt til tjenestemand i den samme stilling som den, han beklædte som midlertidigt ansat, og han blev indplaceret i lønklasse A*6, løntrin 2, i henhold til vedtægtens bilag XIII.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 31 og 62 samt af artikel 5 og 2 i vedtægtens bilag XIII.

Sagsøgeren har desuden anført, at der er sket tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, af princippet om bevarelse af de erhvervede rettigheder og af princippet om ligebehandling af tjenestemænd i samme kategori eller samme tjenestegruppe.

____________