Language of document :

Sag anlagt den 3. november 2006 - H mod Rådet

(Sag F-127/06)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: H (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Annullation af Rådets afgørelse af 15. marts 2006 om af egen drift at pensionere sagsøgeren den 31. marts 2006 og tilkende hende en invalidepension i henhold til vedtægtens artikel 78, stk. 1.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, der som følge af sin invaliditet gik på pension pr. 30. april 2003, genindtrådte i tjenesten den 1. november 2004. Efter flere sygefravær pensionerede Rådet hende igen og tilkendte hende den i vedtægtens artikel 78, stk. 1, fastsatte invaliditetsydelse pr. 1. april 2006.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at invaliditetsudvalget ikke har taget stilling til årsagen til hendes sygdom eller til en eventuel forbindelse mellem sygdommens forværrelse og hendes arbejdsvilkår. Under disse omstændigheder har Rådet ikke været i besiddelse af de nødvendige oplysninger til at fastslå, om sagsøgeren havde ret til den i vedtægtens artikel 78, stk. 1, fastsatte ydelse eller til den ydelse, der er fastsat i samme artikels stykke 5. Rådets valg, som er det mindst favorable for sagsøgeren, er ulovligt.

Ifølge sagsøgeren er den anfægtede afgørelse desuden behæftet med et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til karakteren af hendes sygdom, som blev forværret ved genoptagelsen af arbejdet og den stress, der er forbundet med arbejdsopgaverne.

____________