PERSONALERETTENS DOM
(Anden Afdeling)

4. september 2008

Sag F-22/07

Paul Lafili

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – ikrafttrædelse af forordning (EØF, Euratom) nr. 723/2004 – vedtægtens artikel 44 og 46 – artikel 7 i bilag XIII til vedtægten – forfremmelse – indplacering – multiplikationsfaktor«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Paul Lafili har nedlagt påstand om annullation af administrationens afgørelse af 11. maj 2006 om at indplacere ham i lønklasse AD 13, løntrin 5, som det fremgår af hans lønsedler for juni 2006 og de efterfølgende måneder, om at han som følge heraf genindsættes i lønklasse AD 13, løntrin 2, med virkning fra den 1. maj 2006, med bibeholdelsen af multiplikationsfaktoren 1,1172071, om, at hans karriere fuldt ud genoprettes med tilbagevirkende kraft fra den 1. maj 2006 til datoen for hans således berigtigede indplacering i lønklasse og ‑trin (herunder opvurderingen af hans erfaring i den således berigtigede indplacering, hans ret til avancement og hans pensionsrettigheder), med tillæg af morarenter på grundlag af Den Europæiske Centralbanks rentesats for de primære markedsoperationer, som var gældende i de pågældende perioder, forhøjet med to procentpoint, for så vidt angår alle de beløb, der svarer til forskellen mellem den løn, sagsøgeren oppebærer i henhold til afgørelsen om hans indplacering, og den indplacering, han var berettiget til, indtil den dato, hvor hans situation berigtiges.

Udfald: Afgørelsen truffet den 11. maj 2006 af kontorchefen for enhed A 6, »Karrierestruktur, Bedømmelser og Forfremmelser« i Kommissionens Generaldirektorat »Personale og Administration«, annulleres. Sagsøgeren bærer halvdelen af sine egne omkostninger. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af sagsøgerens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – vederlag – overgangsregler, der skal anvendes efter at forordning nr. 723/2004 er trådt i kraft

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 7, stk. 7)

3.      Tjenestemænd – løn – overgangsregler, der skal anvendes efter at forordning nr. 723/2004 er trådt i kraft

(Tjenestemandsvedtægten, art. 66; bilag XIII, art. 2, stk. 1, og art. 7, stk. 6 og 7; Rådets forordning nr. 723/2004)

1.      Kun retsakter med retligt bindende virkninger, som kan berøre de pågældendes retsstilling direkte og umiddelbart, kan anses for at indeholde et klagepunkt og medføre, at fristerne for indgivelse af klage og søgsmål i vedtægtens artikel 90 og 91 begynder at løbe.

Dette er tilfældet med en meddelelse fra administrationen, hvorved en tjenestemand underrettes om den omstændighed, at hans løntrinsindplacering og den multiplikationsfaktor, der finder anvendelse på hans løn, er fastsat urigtigt og dermed skal berigtiges.

(jf. præmis 30-32)

Henvisning til:

Domstolen: 8. marts 2007, sag C-237/06 P, Strack mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 62.

Retten: 19. oktober 1995, sag T-562/93, Obst mod Kommissionen, Sml, Pers. I-A, s. 247, og II, s. 737, præmis 23; 22. marts 2006, sag T-4/05, Strack mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 83, og II-A-2, s. 361, præmis 35.

2.      En afgørelse om fastsættelse af en tjenestemands løntrin samt den multiplikationsfaktor, der finder anvendelse på hans løn i medfør af artikel 7, stk. 7, i bilag XIII til vedtægten, som er underskrevet af en myndighed, der ikke har kompetence hertil ifølge de for den pågældende institution gældende bestemmelser om udøvelse af de beføjelser, som ifølge vedtægten er tildelt ansættelsesmyndigheden, er behæftet med en kompetencemangel hvad angår udstederen, i det omfang der ikke foreligger en videredelegering, der begrunder en fravigelse af de kriterier for fordeling, som er indeholdt i de nævnte bestemmelser, og som netop har til formål at sikre, at den afgørelse, der skal træffes, bliver truffet af den myndighed, der i princippet er bedst egnet hertil, henset til princippet om god forvaltningsskik med hensyn til personaleadministration.

(jf. præmis 34, 38 og 39)

Henvisning til:

Domstolen: 30. maj 1973, sag 46/72, De Greef mod Kommissionen, Sml. s. 543, præmis 18.

Retten: 7. februar 2007, forenede sager T-118/04 og T-134/04, Caló mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 67 og 68.

3.      Hvis den multiplikationsfaktor, der finder anvendelse på lønnen for en tjenestemand, som er ansat før forordning nr. 723/2004 om ændring af tjenestemandsvedtægten og den ordning, der finder anvendelse på de øvrige ansatte, trådte i kraft, efter den første forfremmelse efter den nævnte forordnings ikrafttræden er højere end én, skal den omregnes efter artikel 7, stk. 7, i bilag XIII til vedtægten og omdannes til anciennitet i løntrinnet. I den forbindelse kan en fortolkning, hvorefter denne bestemmelse kun finder anvendelse, hvis faktoren én overskrides som følge af avancement til et højere løntrin efter forfremmelse, men ikke af selve forfremmelsen, således at alene artikel 7, stk. 6, i bilag XIII finder anvendelse i sidstnævnte tilfælde, og der fastsættes en ny multiplikationsfaktor, ikke tiltrædes.

Ordlyden af artikel 7, stk. 6 og 7, i bilag XIII er nemlig tilstrækkeligt tvetydig til, at der er grundlag for ikke at søge en fortolkning udelukkende efter ordlyden, men en fortolkning i overensstemmelse med opbygningen af og formålet med de omhandlede overgangsbestemmelser. Den forkastede fortolkning kunne herved medføre, at multiplikationsfaktorer blev bibeholdt på ubestemt tid gennem hele den berørte persons karriere og endog herudover, dvs. efter den pågældendes pensionering, uagtet at anvendelsen af multiplikationsfaktoren, der udgør en overgangsforanstaltning, har til formål at sikre niveauet for den månedlige grundløn, der udbetales til tjenestemænd, der er ansat inden den 1. maj 2004, som i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i bilag XIII ikke må påvirkes af, at lønklasserne omdøbes i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i det nævnte bilag. Når multiplikationsfaktoren når én, er artikel 7, stk. 7, fjerde punktum, i det nævnte bilag efter sin ordlyd ikke til hinder for en anvendelse af den nye artikel 66 i vedtægten, der fastsætter grundlønnen for tjenestemændene på grundlag af en ny karrierestruktur for hver lønklasse og ‑trin. En sådan ignorering af den løntabel, der er indsat i den nævnte artikel 66, som ville være i strid med princippet om, at en ny bestemmelse finder umiddelbar anvendelse, kan ikke tiltrædes, når der ikke foreligger en klar og utvetydig angivelse fra lovgiver i denne henseende.

Den forkastede fortolkning ville endvidere medføre, at de tjenestemænd, der er ansat før den 1. maj 2004, for fremtiden ikke vil blive stillet lige med hensyn til vederlag med tjenestemænd, der er ansat efter denne dato, selv om overgangsforanstaltninger i sagens natur bør have til formål at lette overgangen fra et gammelt regelsæt til et nyt ved at beskytte velerhvervede rettigheder, uden dog at virkninger fra de gamle regler bibeholdes for en kategori af tjenestemænd i situationer, der opstår i fremtiden, som f.eks. avancement til et højere løntrin inden for rammerne af en ny karrierestruktur.

(jf. præmis 73, 75, 78, 80, 81, 83, 86 og 88)