Language of document : ECLI:EU:F:2012:74

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Første Afdeling)

5. juni 2012

Sag F-14/11

AW

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – social sikring – alvorlig sygdom – godtgørelse af udgifter til tandlægebehandling – godtgørelsesloft – ulovlighedsindsigelse – berettiget forventning«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i medfør af dennes artikel 106a i henhold til hvilken AW nedlægger påstand om dels annullation af Kommissionens afgørelse om at sætte et godtgørelsesloft over udgifterne til dennes datters tandlægebehandling, dels en påstand om erstatning.

Udfald: Kommissionen frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – social sikring – sygeforsikring – udgifter på grund af sygdom – alvorlig sygdom – godtgørelseslofter – lovlighed – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 72, stk. 1)

Satsen på 100% i henhold til vedtægtens artikel 72, stk. 1, fastlægger udelukkende den maksimale grænse for dækning navnlig i tilfælde af alvorlig sygdom og indebærer ikke en forpligtelse til at godtgøre de medforsikrede personers og de tilsluttedes udgifter i størrelsesordenen 100% i alle tilfælde. I øvrigt er den fælles sygesikring for Den Europæiske Unions organers midler begrænsede, idet ordningens indtægter alene udgøres af de tilsluttedes og Unionens institutioners bidrag, og idet dens økonomiske ligevægt forudsætter, at der er sammenhæng mellem udgifter og bidrag. Når vedtægten ikke indeholder lofter for godtgørelsen, er institutionerne i henhold til nævnte artikel 72, stk. 1, beføjede til at fastsætte sådanne lofter i gennemførelsesbestemmelserne hertil, dog uden at overskride de grænser for deres beføjelse, der følger af princippet for social sikring, som ligger til grund for denne bestemmelse i vedtægten. Dette princip indebærer ikke, at en forsikret person har ret til godtgørelse af en på forhånd fastsat procentdel af sine lægeudgifter, og dette gælder uanset den pris, som opkræves af leverandøren af den pågældende medicinske ydelse.

(jf. præmis 49 og 51)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 12. juli 1991, sag T-110/89, Pincherle mod Kommissionen, præmis 25; 25. februar 1992, sag T-41/90, Barassi mod Kommissionen, præmis 33; 26. oktober 1993, forenede sager T-6/92 og T-52/92, Reinarz mod Kommissionen, præmis 74